Få opslag som dette inden alle andre

Afdelingsleder til spændende tværfagligt demensplejehjem i Valby – Højdevang Sogns Plejehjem | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Afdelingsleder til spændende tværfagligt demensplejehjem i Valby – Højdevang Sogns Plejehjem
Er du sygeplejerske, og brænder du for sygeplejefaglig udvikling, kvalitet og ledelse? Og er du samtidig god til at samarbejde på tværs? Så kan du blive den nye afdelingsleder på vores specialiserede demensplejehjem i Valby.
Vi søger en afdelingsleder, der har lyst til at arbejde med mennesker med demens og personaleledelse.

Det er ikke et krav, at du har lederuddannelse, men mere at du er motiveret for at gå forrest og sammen med personalet lede afdelingen i den retning, der udspringer af Højdevangs værdigrundlag og de ledelsesmæssige beslutninger.

Du vil blive leder for en afdeling med dedikererede medarbejdere, der besidder stor faglighed og ansvarsfølelse og ét samlet hus, der brænder for at finde de gode løsninger til beboerne, så vi skaber den optimale trivsel, hvor beboerne bliver hørt, set og forstået.

Det faglige fyrtårn
Vi arbejder løbende med udvikling og kvalitetssikring inden for demensområdet og har som mål at være det faglige fyrtårn inden for demensfaglige tilgange, hvilket har resulteret i, at beboerne i dag har et stærkt begrænset forbrug af antipsykotika.

I praksis arbejder vi målrettet med BPSD-konferencer og demensfaglige tilgange, der tager udgangspunkt i Tom Kitwoods teori om personcentreret omsorg, og du vil på sigt skulle varetage den faciliterende rolle ved disse konferencer.

Da flere af vores beboere også har somatiske sygdomme, arbejder vi sideløbende med at øge medarbejdernes faglige kompetencer inden for opsporing og kendskab til somatiske sygdomme. Det gør vi fordi, vi er af den overbevisning, at god demensfaglig pleje forudsætter, at beboeren er fysisk velbefindende.

Ledelsesteamet
Som vores nye leder vil du få det primære ansvar for afdelingen i stueetagen med 22 beboere, men vi forventer, at du er en teamplayer, da der vil være samarbejde på tværs af etagerne, fx at I tager over for hinanden ved ferier m.m.

Du vil derudover blive en del af et erfarent, velfungerende og ambitiøst lederteam, som er udviklingsorienteret og nysgerrige over for nytænkning og anderledes måder at se verden på.

Vi betragter os selv som et velfunderet team, der står sammen om driften og udviklingen af Højdevang.

Vi tilbyder kompetenceudvikling til såvel ledere som medarbejdere, og du har gode muligheder for at udvikle dig personligt og fagligt her hos os.

Din faglige udvikling som leder vil tage afsæt i dine ønsker, og hvor du er ledelsesmæssigt.

Plejehjemmet Højdevang
Huset består af fire mindre afsnit, hvoraf de tre afsnit udgør stationære boliger, og det sidste er et vurderingsafsnit.

Derudover har vi en enhed, der varetager rengøring, tøjvask og køkken. Sidst men ikke mindst, har vi et tilknyttet aktivitetscenter for hjemmeboende borgere med demens, der er beliggende på Amager.

Højdevang Sogns Plejehjem har tilhørsforhold til Amager, Sundbyvestervej, hvor vi forventer at kunne flytte tilbage i 2028 til et nyopført og demensvenligt plejehjem, hvor aktivitetscenteret og plejehjemmet vil blive genforenet.

På Højdevang er vi 60 fastansatte kolleger med forskellige faglige baggrunde, der spænder bredt fra social- og sundhedshjælpere, -assistenter, fysio- og ergoterapeuter og psykomotorisk terapeut. Vi er af den overbevisning, at det er vores faglige og personlige forskelligheder, der sammen gør os stærke.

Får du langt på arbejde?
Det tror vi ikke. Højdevang Sogns Plejehjem og Demenscenter ligger i Valby tæt på Vigerslev Allé Station, desuden er der gratis parkering. Vi er et selvejende plejehjem med en bestyrelse og har driftsoverenskomst med Københavns Kommune.

Du kan læse mere om os på vores hjemmeside.

Ansættelsesvilkår
Der er tale om en fuldtidsstilling uden øvre arbejdstid med opstart den 1. marts 2025 eller snarest muligt.

Løn og arbejdsforhold efter gældende overenskomst.

Er du interesseret?
Har du spørgsmål vedr. stillingen, kan du kontakte forstander Charlotte Bendix på 23 28 34 74 eller mail [email protected]. Du er også velkommen til at komme forbi til en kop kaffe og rundvisning – ellers send gerne din ansøgning alligevel.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Søg via linket senest onsdag den 8. januar 2025
Der vil blive afholdt 1. samtaler løbende, og der vil være en 2. samtale for udvalgte kandidater i uge 4. Ansøgere, som går videre til 2. samtale, vil blive bedt om at udfylde en personlighedsprofil.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 08.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2706756//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.