Social- eller Sundhedsfaglig personale til Bo & Naboskab Sydlolland i Rødbyhavn
Region Sjælland
Bo og Naboskab er et regionalt forankret tilbud til voksne udviklingshæmmede med betydelig fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse.
Matcher du profilen på en reflekterende og fagligt nysgerrig Social- og/eller sundhedsfaglig kandidat, så tilbyder vi en arbejdsplads og social institution der befinder sig i en spændende udvikling på mange områder, og som kan tilbyde den rette ansøger følgende:
- Grundig og professionel onboarding
- Mentorordning de første 3 måneder af din ansættelse
- Introforløb som faciliteres af både professionshøjskolen Absalon, regionale undervisere fra socialområdet og lokale undervisere fra Bo og Naboskab.
- En organisation der er ambitiøs i forhold til faglighed og kvalitet i opgaveløsningen
- Diplommodul i neuropædagogik og neuropsykologi, med det formål at etablere en fælles faglig forståelse for målgruppen.
- Løbende kompetenceudvikling på forskellige niveauer inden for det socialpædagogiske felt.
- Værktøjer og samarbejde med VUC til medarbejdere med læse- og skrivevanskeligheder.
Bo og Naboskab tilbyder en hverdag med rig mulighed for medindflydelse. Her er ledelsen synlig og tilstedeværende i hverdagen, hvilket er med til at sikre det gode arbejdsmiljø, hvor der er plads til humor, både blandt borgerne og personalet.
Det pædagogiske miljø i Bo og Naboskab bygger på anerkendelse, tryghed, omsorg, værdighed, støtte og vejledning samt stort fokus på selv- og medbestemmelse, inddragelse i eget liv og gensidig respekt. Vi prioriterer at udføre mange aktiviteter både inde som ude, så hverdagen bliver varieret og tilpasset den enkelte.
Vi har en forventning om, at du kan reflektere over egen praksis og skriftligt dokumentere den pædagogiske indsats og ligeledes udarbejde pædagogiske planer med tilhørende mål og delmål.
Det er vigtigt, at du finder det naturligt at være en del af en personalegruppe, indgå i tværfagligt samarbejde og samtidig formår at arbejde selvstændigt.
Kerneopgaven for dig og dine kollegaer er blandt andet:
- At møde borgeren på et individuelt niveau
- At understøtte borgerens selv- og medbestemmelse
- At sørge for at borgeren føler sig glad og godt tilpas i sin bolig og sine omgivelser
- At borgeren vedligeholder og udvikler sine færdigheder
- At arbejde målrettet med at skabe et så indholdsrigt liv som muligt for borgeren
- At personlig pleje vil indgå i det daglige arbejde.
- At indgå i dialog og samarbejde med både kommune, pårørende, værger etc.
Arbejdstiderne vil ligge i tidsrummet 7:00 – 23:00. Der må påregnes weekend arbejde hver anden weekend.
Ansættelse 1. marts 2025 eller efter aftale. Løn efter gældende overenskomst og herudover et Bo og Naboskab tillæg.
Samtaler afholdes løbende, dog senest 21. januar 2024.
Hvis du vil vide mere om, hvad et regionalt Bo og Naboskab er for arbejdsplads, så kontakt gerne nedenstående person for en snak eller aftale om besøg eller læs lidt mere på vores hjemmeside: www.boognaboskab.dk eller find os på Facebook.
Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende straffeattest til offentligt brug
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Navn
Morten Nygård Kristiansen
Email
[email protected]
Stilling
Konstitueret afdelingsleder
ARBEJDSSTED
Socialområdet Bo- og Naboskab Sydlolland
QUICKNR.
038897
JOBTYPE
Fuld tid
OPSLÅET
10. december 2024
ANSØGNINGSFRIST
12. januar 2025
ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. marts 2025
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: