Administrativ medarbejder til Børn & Kultur Sekretariat
Esbjerg Kommune
Motiveres du af at arbejde selvstændigt og systematisk med en bred vifte af administrative ad hoc opgaver? Trives du med at løse knudrede opgaver, som ingen før har løst? Så er du måske den nye administrative medarbejder i sekretariatet i Børn & Kultur.
Til stillingen søger vi en kollega, som har skarpe administrative kompetencer, og som sætter en ære i at levere kvalitet i opgaveløsningen. Vores nye kollega trives med at arbejde systematisk og skabe overblik og kommunikerer godt i både skrift og tale.
Optimalt set har du erfaring fra en lignende stilling og er trænet bruger af forskellige it-systemer. Desuden finder du tilfredsstillelse i at arbejde selvstændigt, tage fat på komplekse projekter og sætter en ære i at følge opgaverne helt til dørs.
Du er en opsøgende og fleksibel kollega med gåpåmod og gode samarbejdsevner.
Vi tilbyder:
- Varierede og udfordrende opgaver, som spænder vidt inden for det administrative felt
- Et godt arbejdsmiljø præget af en ordentlig og uformel tone
- Flextid og mulighed for hjemmearbejde
- Mulighed for relevante kurser
Jobbet indeholder i hovedtræk følgende opgaver:
- Administrativt sagsansvar for anlægsprojekter
- Ejendomsadministration, herunder den administrative del af anlægsprojekter, som bl.a. omfatter at udarbejde frigivelsessager til Byrådet, skabe overblik over økonomi, udarbejde tidsplaner og kommunikation til brugerne af bygningen samt samarbejde med ejendomsafdelingen
- Udarbejdelse af brugsretsaftaler og deklarationer
- Håndtering af forsikringsspørgsmål og samarbejde med forsikringsadministrationen
- Forvaltningsrettede opgaver, som ingen tidligere har løst, og hvor du selv skal tilrettelægge måden, du vil løse opgaven på - f.eks. indsamling af viden om, hvordan andre kommuner løser specifikke opgaver
- Medvirke til overblik over og fremdrift i forbindelse med udarbejdelse af planer, f.eks. masterplaner og sektorplan
- Besvarelse af anmodninger om indsigt og aktindsigt
- Diverse forefaldende administrative opgaver
Din faglige profil:
Du har en administrativ baggrund eller anden relevant uddannelse. Det er en fordel, at du gennem dine ansættelser har erfaring med kommunal administration og økonomi samt forståelse for det at arbejde i en politisk styret organisation.
Hvem er vi?
Sekretariatet i Børn & Kultur er beliggende på rådhuset i Esbjerg og består af ca. 45 hjælpsomme og dedikerede medarbejdere.
Sekretariatet er en tværgående stabsfunktion for områderne Skole, Børn & Pædagogik samt Kultur. Sekretariatet betjener desuden to fagudvalg; Børn & Skole samt Kultur & Fritid. Sekretariatets overordnede ledelse varetages af sekretariatschef Anne Skræp. Stillingen er placeret i administrationsteamet under kontorchef Line Berner.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Ansættelsen er i udgangspunktet på 37 timer om ugen.
Stillingen er med ansættelse pr. 1. marts 2025.
Ved ansættelse i stillingen skal straffeattest afleveres, og børneattest vil blive indhentet.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende aftale/overenskomst.
Ansøgningsfrist:
Vi skal have din ansøgning senest den 2. januar 2025.
Samtaler:
Første samtale forventes afholdt den 8. januar 2025, og anden samtale forventes afholdt den 13. januar 2025.
Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.
Alle kvalificerede, uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.
Vil du vide mere?:
Er du velkommen til at kontakte kontorchef Line Berner på mobil 23 28 93 39 eller mail [email protected].
Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”send ansøgning” nederst, og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation
Annoncen er:
Ekstern
Stillingskategori:
Administration og ledelse
Ansættelsesvilkår:
Fastansættelse
Arbejdstid:
Fuldtid
Tiltrædelse:
1. marts 2025
Afdeling:
Sekretariat-BK
Kontaktperson:
Kontorchef Line Berner
Telefon:
23 28 93 39
Ansøgningsfrist:
2. januar 2025
Send ansøgning
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: