Teamansvarlig til Rusmiddelbehandling på Bakkevej 1 og 6, Esbjerg
Esbjerg Kommune
Rusmiddelbehandlingen Bakkevej 1 og 6 i Esbjerg, søger en teamansvarlig medarbejder med sygeplejefaglig baggrund i en fast 37 timers stilling pr. 1. marts 2025.
Vil du være med på at udvikle tilbuddet til brugere i rusmiddelbehandling i Center for Sociale Indsatser? Sætte stregerne på tegnebrættet i samarbejde med daglig leder og medarbejderne i bestræbelserne efter at løse kerneopgaven bedst muligt? Vil du være medskabende i processen omkring det gode arbejdsmiljø og være dialogskabende i et evigt fokus på høj faglighed og høj etik, samt sikre kvaliteten i sundhedsindsatserne i tæt samarbejde med både kollegaer og brugere?
Har du en udviklingsprofil, hvor du kan iværksætte og samtidig implementere i driften? Har du stærke kommunikative evner og evne til at være lyttende og undersøgende? Har du stærke sundhedsfaglige kompetencer, en sygeplejefaglig uddannelse og erfaring med misbrugsbehandling i en social kontekst? Brænder du for at arbejde med sårbare grupper og sikre sammenhængende og helhedsorienterede behandlingsforløb?
I Rusmiddelbehandlingen på Bakkevej 1 og 6 vil du komme til at samarbejde omkring borgere, som har udfordringer omkring rusmidler og ofte også har psykosociale udfordringer. Det er derfor et job med mange faglige og spændende udfordringer, og et job, som kræver et godt fagligt og personligt fundament.
I Center for Sociale Indsatser i Esbjerg, tilbyder vi en bred vifte af indsatser for borgere med rusmiddelsproblematikker, og vores substitutions- og heroinklinik er en central del af dette arbejde. Vi har fokus på at tilbyde trygge og professionelle behandlingsforløb med en helhedsorienteret tilgang, hvor sundhed og trivsel er i centrum for brugerne. Klinikken arbejder tæt sammen med både kommunale, regionale og private aktører.
Stillingen er ny og som teamansvarlig refererer du til tilbudslederen, som du skal have et tæt samarbejde med. I vil samarbejde omkring fordeling af arbejdsopgaver og du vil få et delegeret medansvar for udvikling- og implementeringsprocesser samt driftsmæssige opgaver.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte koordinering af den daglige drift; et medansvar for høj faglig kvalitet i substitutionsbehandling og heroinbehandling samt korrekt medicinhåndtering. Du skal medvirke i understøttelse af det tværfaglige samarbejde og have medansvar for korrekt dokumentation og journalføring, samt overholdelse af gældende lovgivning og retningslinjer.
Stillingen kan også indebære deltagelse i vagtordningen ved behov, hvor du sammen med resten af teamet vil indgå i vagter på klinikken, for at sikre en kontinuerlig drift og tilgængelighed af sundhedsfaglig støtte til brugerne. Derudover vil du arbejde tæt sammen med arbejdstilrettelæggeren, tilbudslederen og være en vigtig sparringspartner i både driftsmæssige og strategiske beslutninger.
Ansættelsesforhold:
Stillingen er på fuldtid med ansættelse ved Center for Sociale Indsatser i Esbjerg 1. marts 2025 eller snarest derefter.
Substitutions- og heroinklinikken har åbent alle årets dage i tidsrummet 07:00 – 15:30.
Du vil referere til tilbudslederen og arbejder tæt sammen med denne, i både drifts- og strategiske spørgsmål.
Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte tilbudsleder Isabell Pedersen på 24 76 89 65.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem KL og DSR.
Alle kvalificerede uanset køn, alder og etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.
Ved ansættelse i stillingen skal straffeattest afleveres.
Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver: Dette sker efter dialog med dig, såfremt du ligeledes fortsat ønsker at komme i betragtning til stillingen, efter samtalen.
Ansøgningsfrist:
12. januar 2025
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 21. januar 2025
Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”sende ansøgning” nederst og vedhæft din ansøgning, CV samt relevant dokumentation.
Annoncen er:
Ekstern
Stillingskategori:
Social- og arbejdsmarked
Ansættelsesvilkår:
Fastansættelse
Arbejdstid:
Fuldtid
Tiltrædelse:
1. marts 2025
Afdeling:
Rusmiddelbehandling Bakkevej 6
Kontaktperson:
Isabell Pedersen
Telefon:
24 76 89 65
Ansøgningsfrist:
12. januar 2025
Send ansøgning
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: