Private Banker til kunder med komplekse formueforhold til Private Banking København
Danske Bank
I Private Banking har vi investeret massivt i medarbejdere, kompetencer og løsninger - vi har skiftet gear og øget vores ambitionsniveau, så vi kan udnytte vores forretningsmæssige momentum.
I takt med lanceringen af Danske Banks nye strategi, Forward ’28, har vi sat fokus på at tiltrække nye kunder til Private Banking. Med ambitiøse målsætninger for vækst søger vi endnu en Private Banker til Private Banking København.
Du har derfor nu muligheden for at blive en del af et dedikeret team, som hver dag arbejder for at gøre en forskel for bankens største private kunder. Teamet er på 12 Private Bankere i alderen 31 - 62 år, og vi har en helt særlig ånd, hvor især fællesskab, faglig- og personlig udvikling er stærkt forankret.
Vi ved, at mennesker og formuer er forskellige, men fælles for vores kunder er deres finansielle kompleksitet og betydelige formuer, og vi har gennem årtier finpudset vores Private Banking-koncept og positioneret os som en førende aktør inden for rådgivning af formuende kunder. Og det er her, du kommer ind i billedet.
Holistisk rådgivning til et spændende kundesegment
Vi har dyb ekspertise og bred erfaring med rådgivning af bankens største privatkunder på tværs af generationer og skattemiljøer. Vi skaber overblik over vores kunders formue og hjælper med at balancere aktiver og passiver sammen med bankens specialister indenfor bl.a. kapitalforvaltning, skat, generationsskifte og arv.
Det vil blive dit ansvar at:
- servicere en eksisterende portefølje af attraktive kunder - blandt andet advokater og konsulenter
- fokusere på formueplanlægning og -optimering samt nedsparing
- skabe nye forretninger med både nye og eksisterende kunder
- være Private Bankings ansigt både internt og eksternt
Du kommer således til at arbejde tæt sammen med branchens dygtigste specialister inden for investering, pension og skat, og som Private Banker er det dit ansvar at inddrage bankens specialister, når det er relevant for kunden.
Vi har en holistisk tilgang til rådgivning, hvilket understøttes af vores unikke rådgivningsværktøjer inden for investering, kredit og formuerådgivning. Det sikrer, at du har mest muligt fokus på - og tid til - kundedialog og rådgivning
”I mit job som Private Banker er min vigtigste rolle at have en dyb forståelse for min kundes unikke finansielle mål og behov. Derved kan jeg give min kunde personlig og individuel rådgivning. En langvarig relation med afsæt i nærhed og fortrolighed er meget afgørende for mig i mit job.” fortæller, Tina Munch Andersen, Private Banker.
Du er initiativtagende og relationsskabende
Du har en bankfaglig baggrund, en HD eller anden relevant uddannelse. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med rådgivning af komplekse Private Banking kunder, da din nye portefølje vil have fokus på advokater og konsulenter - herunder virksomhedsskatteordningen. Dine kunder oplever dig som initiativrig, relevant og værdiskabende, og du er motiveret af den tætte relation, hvorfor du er kundens foretrukne finansielle sparringspartner.
Som kollega sætter du en ære i at dele din viden, og du ved, at succes kommer af en holdindsats. Du er god til at kommunikere, og du får kollegaer såvel som kunder til at være godt tilpas, når de er i dialog med dig.
Vores kultur er karakteriseret ved godt humør, åben og ærlig kommunikation. Vi har et skarpt kundefokus, en udpræget teamånd og et højt kompetenceniveau, så du altid vil kunne få sparring, inspiration og assistance hos dine kolleger.
Er det dig, der skal være vores nye kollega?
Synes du ovenstående lyder spændende, så send os ansøgning, CV og relevante eksamensbeviser.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder i Private Banking, København, Neel Frederikke Gronemann på tlf. 30 58 80 56.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Placering
Copenhagen V, Denmark
Arbejdsadresser
Bernstorffsgade 40 1577 København V
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: