Laborant til Sektion for GeoGenetik
Københavns Universitet (KU)
Laborant til Sektion for GeoGenetik
Globe Institute på Københavns Universitet søger en selvstændig, engageret og kvalitetsbevidst laborant med erfaring i automatiserede processer fra 1. februar 2025. Stillingen er tidsbegrænset for en periode på 5 år.
Om os
Vi tilbyder et afvekslende og stimulerende arbejde i et ambitiøst forskningsmiljø med en stærk tradition for samarbejde. Under ledelse af Prof. Eske Willerslev er laboratoriet verdensførende indenfor forhistorisk DNA fra miljøet. Du finder mere information om forskningsgruppen her: https://globe.ku.dk/research/geogenetics/
Globe Institute er et ambitiøst institut ledet af internationalt anerkendte forskere. Instituttets faglighed går på tværs af discipliner, og der forskes i universets, jordens og livets oprindelse, udvikling, mangfoldighed og vedligeholdelse i en foranderlig verden.
Globe Institute udvikler envidere tværvidenskabelige uddannelsestilbud til universitetets studerende og formidler bredt til offentligheden og leverer forskningsbaseret rådgivning til offentlige institutioner. Instituttet har ca. 270 medarbejdere og et samlet budget på omkring 250 mio. kr., heraf udgør en væsentlig del eksternt finansierede projekter fra danske og internationale fonde.
Du kan læse mere om instituttet på https://globe.ku.dk/.
Beskrivelse af stillingen
Stillingen omfatter alle aspekter af laboratoriearbejde i forbindelse med forskellige drifts- og udviklingsaktiviteter. Dette omfatter semiautomatiseret fremstilling af sekventeringsbiblioteker i vores ren-rums-laboratoriefacilitet, kvalitetskontrol og DNA-sekventering, deltagelse i molekylærbiologiske forsknings- og udviklingsopgaver ad hoc, samt almindelige driftsopgaver. Arbejdet udføres i tæt samarbejde med kompetente laboranter, bioanalytikere og akademisk personale i laboratoriet.
Kvalifikationer
Jobbet er afvekslende og omskifteligt med hyppige ændringer i metoder og en stor grad af automatisering. Vi leder derfor efter en kollega med erfaring, der selvstændigt varetager opgaver og opsøger eller bidrager til forbedringer af kvalitet eller effektivitet. Vi lægger vægt på en rationel, uafhængig og pragmatisk tankegang, der fremmer samarbejde og løsninger. Jobbet kræver desuden sans for kvalitet, detaljer og god dokumentationspraksis, samt at engelsk beherskes på højt niveau i skrift og tale.
Løn og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat på Globe Institute, Københavns Universitet. Arbejdsstedet vil være delt mellem laboratorier beliggende på Kommunehospitalet og Geologisk Museum.
Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 37 timer.
Ansættelsen sker i henhold til Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK/stat). Ansættelsen sker som laborant i løngruppe 3. Der vil være mulighed for forhandling af yderligere tillæg efter kvalifikationer.
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Head of lab. Lasse Vinner [email protected], tlf. 3532 1330.
Ansøgning
Er du interesseret i stillingen, beder vi dig sende en elektronisk ansøgning med bilag (CV og uddannelsesbevis) via Jobportalen (tryk på linket "SØG STILLINGEN" nederst i opslaget). Ansøgningen skal være os i hænde senest d. 25. december 2024.
Ansøgninger modtaget efter deadline vil ikke blive taget i betragtning.
Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.
Info
Ansøgningsfrist: 25-12-2024
Ansættelsesdato: 01-02-2025
Arbejdstid: Fuldtid
Afdeling/Sted: GLOBE Institute
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: