Bygningskonstruktør med ansvar for vedligehold af bygninger i Midt- og Nordjylland?
Banedanmark
Er du klar til at blive en del af Banedanmark, hvor du får en nøgleposition i planlægningen af bygningsvedligehold og håndtering af opgaver i Vestdanmark? Så er det måske dig, der er vores nye bygningsvedligeholdelsesleder!
Du bliver en del af teamet Bygninger, som er en del af sektionen Facility Management i Ressourcedivisionen. Du får 6 dygtige kolleger med hvert deres ansvarsområde, hvor vi bl.a. er ansvarlige for vedligehold af Banedanmarks ca. 3.100 bygninger.
Dit tjenestested bliver i Fredericia.
Mangfoldige opgaver med ansvar
Du bliver ansvarlig for at sikre både forebyggende og afhjælpende vedligeholdelse af bygninger i Midt- og Nordjylland. Du har endvidere til opgave at gennemføre nybygnings- og ombygningsprojekter, samt foretage bygningssyn og udarbejde undersøgelser indenfor området.
Herudover skal du være med til at sætte krav til bygningers indretning og opbygning, indstille bygningsvedligeholdelsesprojekter samt deltage i diverse tværfaglige opgaver og projekter i sektionen, der relaterer sig til facility management i Banedanmark.
Du bliver desuden Teknisk Projektejer på samtlige byggesager i landet. Dette betyder bl.a., at du sammen med dine kollegaer skal granske projekter fra Anlægsdivisionen, hvor de i forbindelse med projekter ønsker at foretage bygningsændringer.
Du har en positiv og åben indstilling, der supplerer din faglighed godt
Vi forestiller os, at du er uddannet bygningskonstruktør, gerne med en håndværksmæssig baggrund, før du videreuddannede dig til bygningskonstruktør.
Du har erfaring med at gennemføre bygningssyn, og gerne også med syn af tekniske installationer, herunder VVS og ventilation.
Desuden har du erfaring med at udarbejde ordrer samt håndtere bygge- og vedligeholdelsessager i SAP. Erfaring med opgaver som håndtering af projekter for nybyggeri og ombygning, samarbejde med konsulenter og fagfolk samt koordinering af deres indsats vil være en fordel.
Vi forventer, at du bidrager til at udvikle teamets arbejdsopgaver og arbejdsprocesser. Du arbejder engageret og har sans for detaljer uden at miste overblikket. Vi lægger vægt på en åben dialog og giver dig plads til, at du kan komme på banen med dine input.
Du får titlen bygningsvedligeholdelsesleder. Du skal have kørekort til personbil.
Løn
Du ansættes efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC. Lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.
Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere om stillingen kan du kontakte teamleder Kåre Stig Nielsen på telefon 2684 5466. For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.
Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.
Afdeling:
Lokation: Fredericia
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: