Norddjurs Kommune søger sekretariatschef til Fællesforvaltningen
Norddjurs Kommune
Vil du være med på ledelsesholdet i en veldrevet kommune med store ambitioner? Vil du arbejde med strategiske initiativer, der støtter op om udviklingen i kommunen? Kan du bygge bro mellem faglighed og politik? Og vil du være leder for et dedikeret team på syv medarbejdere? Så læs nysgerrigt videre.
Du skal som chef for Fællesforvaltningens sekretariat være med til at skabe sammenhæng mellem administrationen og det politiske niveau i Norddjurs Kommune. Du indgår i koncernledelsen og kommer helt tæt på den politiske ledelse, fagcheferne og direktionen og er med til at sætte den strategiske retning for Fællesforvaltningen.
Norddjurs Kommune er en økonomisk og ledelsesmæssigt veldrevet kommune. Ambitionerne for den fortsatte udvikling af kommunen er store – ambitioner, du som chef skal være med til at realisere.
Fællessekretariatet er en samlet enhed, der understøtter Fællesforvaltningens afdelinger, direktøren og fire politiske udvalg. Fællessekretariatet står på et solidt fundament og samtidig over for flere spændende udviklingsmuligheder. Du skal stå i spidsen for sekretariatets udvikling og sætte en tydelig retning for, hvordan sekretariatet i fremtiden kan og skal understøtte den politiske ledelse og administrationen. Her vil du blive mødt af et team på syv kompetente, dedikerede og samarbejdende medarbejdere, der har mod på og lyst til at udvikle sekretariatet.
Du forventes bl.a. at have erfaring fra en politisk styret organisation og erfaring med sekretariatsarbejdet. Du trives i et politisk miljø og har en god politisk forståelse. Du har lyst til og er reflekteret omkring ledelse. Har du ledererfaring, vil det være en fordel.
Du har en anerkendende og fællesskabsorienteret ledelsesstil og gode diplomatiske evner, og du formår at samle og inspirere dine omgivelser. Som person er du ambitiøs, engageret, samlende, fleksibel og har et godt humør.
Læs mere om jobbet i job- og personprofilen her. Har du spørgsmål om stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Kim Bruun Nielsen på tlf. 23 74 49 84 og/eller chefkonsulent i Genitor Evald Eriksen på [email protected] eller på tlf. 40 57 87 08.
Ansøgningsfristen er den 6. januar 2025 kl. 10.00.
Søg stillingen her.
Vores Norddjurs
I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.
De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden.
Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her:
Vores Norddjurs - Organisations- og ledelseskodeks
Afdeling: Fællessekretariatet
Ansøgningsfrist: 06 January 2025
Placering: Torvet, 3, 8500, Grenå
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: