Få opslag som dette inden alle andre

GDPR-jurist til TV 2 Jura

TV 2 DANMARK A/S



København/Odense

6. januar 2025

Hos TV 2 Jura søger vi en jurist eller advokat med GDPR-erfaring og erfaring med eller interesse for håndtering af leverandørkontrakter i et af Danmarks største mediehuse.
Teamet
TV 2 Jura er ansvarlig for rådgivning indenfor de mange, meget forskelligartede juridiske områder, der er relevante for et stort dansk mediehus, som varetager public service-opgaver på kommercielle vilkår. Vi er 15 dedikerede medarbejdere, der arbejder selvstændigt og specialiseret indenfor ét eller flere af TV 2 Juras ansvarsområder. Vi lægger stor vægt på at understøtte vores kollegaer i resten af TV 2’s organisation med juridisk rådgivning, der forener høj faglighed med kommerciel forståelse, og du vil som en del af TV 2 Jura få solid erfaring med at omsætte juridisk teori til praktiske løsninger.

Du vil skulle indgå i det team i afdelingen, der bl.a. varetager rådgivning indenfor GDPR og leverandørkontrakter på det teknologiske område. Teamet består i dag af 5 jurister og 1 student og er kendetegnet ved høj faglighed, bred kommerciel forståelse og et stort engagement i at skabe de bedste løsninger for TV 2. Vi har en uformel omgangstone, kendetegnet ved godt humør, hvor vi kan vende små og store udfordringer med hinanden. Vi lægger stor vægt på at have et tillidsfuldt og respektfuldt samarbejde internt i teamet samt på tværs af organisationen – også når tempoet er højt.

TV 2 Jura er fordelt på to lokationer, Teglholmen i København og Kvægtorvet i Odense, og du vil få primært arbejdssted på én af disse lokationer, alt efter præference. Der vil dog jævnligt være møder, arrangementer eller lignende, som vil kræve tilstedeværelse på den lokation, der ikke er dit primære arbejdssted.

Rollen
Dit primære ansvarsområde vil være at bistå med at drive og fremtidssikre GDPR-compliance på TV 2. Du kommer til at arbejde med en lang række forskellige GDPR-compliance opgaver, herunder compliancevurderinger af nye aktiviteter, dokumentation for og opfølgning på behandlingsgrundlag, håndtering af klagesager og indsigtsanmodninger, udarbejdelse og vedligeholdelse af fortegnelser og privatlivspolitikker, forhandling og håndtering af databehandleraftaler, løbende opfølgning på og dokumentation af interne processer og retningslinjer samt juridisk bistand ved sikkerhedsbrud. Arbejdet vil kræve solide juridiske færdigheder, men også indeholde proces- og governance orienterede opgaver.

Du vil herudover skulle arbejde med håndtering af leverandørkontrakter på det teknologiske område, der ofte er knyttet sammen med forhandling og håndtering af databehandleraftaler. Leverandørkontrakter håndteres i samarbejde med TV 2’s Contract Management afdeling, og dit arbejde vil primært bestå i juridisk kvalitetssikring af kontraktgrundlaget samt juridisk sparring under kontraktforhandlinger eller ved kontraktophør.

Du vil på begge ansvarsområder komme til at arbejde tæt sammen med resten af organisationen og vil som en del af dit arbejde få en stor intern berøringsflade og et bredt kendskab til organisationens mange projekter og aktiviteter.

Din profil
Vi forestiller os, at du er jurist eller advokat med mindst 2-3 års praktisk erfaring med GDPR- compliance fra en virksomhed, et advokatkontor eller en offentlig organisation, og at du har erfaring med eller interesse for håndtering af leverandørkontrakter, navnlig indenfor det teknologiske område. Vi lægger derudover vægt på, at du:

  • Har et højt fagligt niveau, et solidt juridisk jugement og gode evner for at formidle juridiske problematikker og løsninger på en letforståelig måde.
  • Er kvalitetsbevidst, ansvarsfuld og systematisk tænkende.
  • Er god til at drive opgaver fremad, og vil synes godt om arbejdsdage med travlhed og mange forskellige opgaver.
  • Har gode samarbejdsevner, opsøger sparring med kollegaer og har let ved at skabe gode relationer på tværs af fagområder og andre forskelle.
  • Vil trives med at arbejde i et krydsfelt mellem jura og kommercielle interesser, hvor man både skal evne at søge pragmatiske løsninger og stå fast på den juridiske rådgivning.
  • Er velformuleret i skrift og tale på såvel dansk som engelsk.

Om TV 2 som arbejdsplads
TV 2 Danmark er en statsejet public service-virksomhed med store digitale målsætninger og en mangeårig solid position på det danske tv- og streamingmarked. Vi arbejder hver dag for, at alle danskere via TV 2 Play, tv2.dk og alle vores kanaler kan holde sig opdateret og underholdt eller tage del i den offentlige debat. TV 2 Danmark er ejet af den danske stat, og vi bedriver public service på kommercielle vilkår. På tværs af alle vores platforme er vi i kontakt med over 80 procent af danskerne i løbet af en uge. Vi har lokation på Kvægtorvet i Odense og på Teglholmen i København.

Søg stillingen
Du sender din ansøgning med CV via formularen nedenunder.Ansøgningsfristen er 6. januar 2025, og du kan forvente at høre fra os i forlængelse deraf.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Signe Bendorff
Teamchef

[email protected]

30188782

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos TV 2 DANMARK A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 06.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


TV 2 DANMARK A/S

Teglholm Alle 16, 2450 København SV

TV 2 DANMARK A/S er et 100 procent statsligt aktieselskab med cirka 1.000 ansatte. Virksomheden driver TV 2, der er landets mest sete tv-kanal, og søsterkanalerne TV 2 NEWS, TV 2 ZULU, TV 2 CHARLIE, TV 2 SPORT og TV 2 FRI, samt TV 2s tv-tjeneste på net, mobiltelefon og tablet, TV 2 PLAY – tv2play.dk. Dertil kommer bl.a. internet-portalen tv2.dk, der er blandt landets mest anvendte.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2707421//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.