Få opslag som dette inden alle andre

Empatisk og faglig dygtig tolk til Det Grønlandske Patienthjem

Det Grønlandske Sundhedsvæsen



Vær med til at gøre en forskel for grønlandske patienter, der gennemgår behandling og udredning i Danmark.

Vi kan tilbyde en spændende stilling med arbejdsplads primært på Rigshospitalet og andre hospitaler i Region Hovedstaden (Bispebjerg Hospital, Hvidovre Hospital, Herlev Hospital, Glostrup Hospital, Gentofte Hospital m.v.) med mange udfordringer og mange mennesker omkring dig i det daglige.

Du vil skulle arbejde sammen med patienter fra Grønland, som er til udredning eller behandling i Danmark, og altså mere end 3000 km hjemmefra.

Rammen for stillingen
Stillingen er på 37 timer/uge med start 1. februar 2025 eller snarest muligt. Det er forventeligt, at du har weekendvagt hver 6. weekend. Du kan også komme til at arbejde på helligdage, disse bliver erstattet med andre fridage. Du referer til tolkelederen. Tolke- og besøgsfunktionen er fysisk placeret på Rigshospitalet. Du bliver en del af et team på 8 medlemmer.

Vi søger derfor en ny kollega der:

  • Har en relevant uddannelse og gerne tolkeerfaring
  • Kommunikerer på grønlandsk og dansk og behersker det på højt niveau, og har interesse for det støttende arbejde
  • Har gode IT kompetencer
  • Er selvreflekterende, fleksibel og trives med at indgå i tværfagligt teamsamarbejde
  • Evner dokumentationsarbejde - gerne med kendskab til Cosmic – oplæring finder sted
  • Er bevidst om sin professionelle rolle, hvor man både evner at rumme, respektere, og støtte patienten
  • Evner en konfliktnedtrappende kommunikation og vægter et trygt arbejdsmiljø
  • Trives i et miljø, hvor vi hjælper patienterne, uden at overtage deres eget ansvar

Konkrete opgaver i jobbet:

  • Sundhedsfaglige tolkninger på sengeafdelinger i forbindelse med stuegang, diverse undersøgelser samt ambulante undersøgelser & behandlinger primært på Rigshospitalet og andre hospitaler i Region Hovedstaden
  • Tolkninger via skærm eller telefon
  • Støtte og følge patienter til behandlinger
  • Besøge patienter på afdelinger
  • Anvise og tydeliggøre de muligheder der fx findes indenfor Kræftens Bekæmpelse
  • Medvirke til at tydeliggøre muligheder ved DgP og i Danmark

Vi tilbyder dig:

  • Et spændende job i en udviklingsorienteret organisation med fokus på høj faglighed og kvalitet
  • At arbejde med grønlandske patienter, der i den grad har brug for dig og taknemmelig for den støtte de får
  • Et fagligt og personligt udviklende arbejde med engagerede og aktive kolleger i et miljø med humor, seriøsitet og gensidig kollegial omsorg
  • Ekstern supervision og intern sparring samt udviklingsdage sammen med organisationen
  • God introduktion til stedet med mentorordning

Det Grønlandske Patienthjem
Det Grønlandske Patienthjem er et midlertidigt hjem for patienter fra Grønland før og efter hospitalsindlæggelse. Der er ca. 1200 patienter om året. Der er plads til 62 beboere med mulighed for opredninger til pårørende. Der er et stort patientflow i alle aldre med lidelser indenfor alle sygdomskategorier.

Løn og ansættelse
Løn og øvrige ansættelsesforhold vil være efter gældende overenskomst på det statslige område. Det grønlandske Patienthjem er en røgfri arbejdsplads, og der er derfor ingen ansatte der ryger i arbejdstiden. De første 3 måneder af ansættelsen betragtes som prøvetid.

Ansøgning
Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.gjob.gl

Startdato: 1. februar 2005

Ansøgningsfrist: 5. januar 2005

Kontakt
Oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til leder af tolkekontoret, Else Danielsen, på telefon (+45) 3545 1607 eller mail: [email protected]

Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.

Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Det Grønlandske Sundhedsvæsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Vi tilbyder spændende vikariater og faste stillinger til sundhedsfagligt personale.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2707540//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.