Få opslag som dette inden alle andre

Sygeplejerske/primærbehandler til OPUS, Psykiatrisk Center København

Region Hovedstaden



OPUS-Nørrebro søger pr. 1. marts 2025 en sygeplejerske/primærbehandler til fastansættelse i vores dygtige, socialt favnende og engagerede OPUS-team.
Nu er der mulighed for at blive en del det nye, dynamiske og fagligt udviklende fællesskab i de attraktive lokaler på Lersø Parkallé, som byder på et godt læringsmiljø for både nyere og mere erfarne personaler. OPUS-København flyttede for 3 år siden ind i et samlet OPUS-hus hvor de tidligere bydelsteam under Psykiatrisk Center København nu er samlet i et hus med 4 selvstændige teams, aktuelt er det team Nørrebro nu søger en sygeplejerske/primærbehandler(kontaktperson).

Hvad er OPUS?
OPUS er et specialiseret ambulant behandlingstilbud til unge voksne med debuterende psykose. Behandlingen består af individuelle samtaler og tæt kontakt med primærbehandler, gruppeforløb, psykosocial intervention, lægesamtaler mm, og den er hovedsaligt kognitivt-adfærdsterapeutisk funderet. Der er tale om en varieret patientgruppe, som dækker hele psykosespektret og det ligger os meget på sinde at tilpasse de enkelte forløb så godt som muligt.

Det aktuelle team i OPUS Nørrebro består af speciallæge i psykiatri, sygeplejersker, psykolog, socialrådgiver, ergoterapeut samt specialpsykolog og teamkoordinator. Det er et team kendetegnet ved stor faglighed, professionalisme og et godt og engageret arbejdsmiljø.

Hvad skal du lave?
Ligesom øvrige faggrupper i OPUS er en væsentlig opgave for sygeplejersker i et OPUS team at indgå som primærbehandler (kontaktperson).
Meget i primærbehandler arbejdet er samtalebåret og relationsbaseret. Primærbehandleren har også en koordinerende funktion i forhold til både interne behandlingstilbud, sengeafsnit på Psykiatrisk Center København og eksterne samarbejdspartnere (f.eks. Jobcenter, Socialforvaltning og socialpsykiatriske tilbud).

Der arbejdes assertivt med ansvar for kontakt-fastholdelse og kontakten til patienterne kan også foregå som hjemmebesøg. Der lægges stor vægt på inddragelse af pårørende, som inviteres til samtaler, undervisning og deltagelse i flerfamiliegrupper.

Udover primærbehandlerfunktionen indgår teamets medlemmer i undervisning og gruppetilbud for patienter og pårørende samt varetager monofaglige opgaver.

Hvad er vores forventninger til dig?

  • Psykiatrisk erfaring og interesse for arbejdet med alvorlige sindslidelser
  • Gerne erfaring fra ambulant psykiatri
  • Socialt engagement og faglig begejstring for den terapeutisk samtale og for psykoselidelser
  • Interesse for undervisning og psykoedukation
  • Kognitiv-adfærdsterapeutisk uddannelse og/eller terapeutisk interesse
  • Lyst og evne til at arbejde både selvstændigt og fleksibelt samt indgå i et tæt tværfagligt samarbejde med andre faggrupper
  • Interesse for vejledning i forhold til studerende.

Hvad tilbyder vi dig?

  • Et åbent og udviklende fagligt og kollegialt fællesskab
  • Grundig introduktion til arbejdet og OPUS konceptet
  • Et meget varieret arbejde med høj grad af frihed til at planlægge din egen arbejdsdag
  • Mulighed for at varetage en bred vifte af både tvær- og monofaglige opgaver
  • Fast supervision i teamet
  • 1-årig uddannelse i KAT-psykose for tværfaglige kontaktpersoner
  • Et OPUS hus med fokus på uddannelse, kompetenceudvikling, tilknytning til forskning og en generel høj faglighed
  • Let adgang til og sparring med OPUS ledelsen
  • Speciallæger i alle teams

Opkvalificering i forbindelse med integreret dobbeltdiagnose behandling
I Region Hovedstadens Psykiatri implementeres aktuelt et nyt integreret behandlingstilbud til patienter med dobbeltdiagnoser (psykisk lidelse og samtidig rusmiddelproblematik). Dette er også en opgave i OPUS, og giver en særlig mulighed for at yderligere at udvikle og udfordre dig selv fagligt. Opgaverne i det nye behandlingstilbud skal vi løfte i fællesskab, og der vil i den forbindelse foregå en opkvalificering af alle medarbejdere, som du kan se frem til.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd

Som nyansat sygeplejerske bliver du i øvrigt knyttet til et specifikt døgnafsnit, hvor du indgår i vagtarbejdet lørdag og søndag hver 6. uge. Vi sørger naturligvis for at klæde dig godt på til opgaven. Det sker i form af et individuelt intro­program, vidensdeling og sparring med kolleger. Og så sker det i form af løbende kompetenceudvikling med afsæt i dine erfaringer og behov. Arbejdstiden er på 37 timer ugentlig. Arbejdstiden i ambulatoriet er i dagtimerne

Der er tale en fuldtidsstilling til besættelse pr. 1. marts 2025 eller snarest derefter.
Forud for ansættelse vil der blive indhentet reference fra 1-2 personer om tidligere ansættelsesforhold efter nærmere aftale med den enkelte ansøger.

Vi glæder os til at høre fra dig
Synes du at ovenstående lyder interessant, så er vi meget interesseret i at høre fra dig.

Søg via link senest 15. januar 2025. Du bedes uploade ansøgning med CV, eksamens-, og/eller autorisationsbevis samt eventuelle bilag m.m.

Vi forventer at afholde samtaler hhv. den 21 og 23. januar 2025
Yderligere oplysninger
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte:

afsnitsleder Marianne Melau, mobil: 21 58 91 10 eller

teamkoordinator Louise Fabritius Skovgaard, mobil: 21 37 13 84

Du kan læse nærmere om Psykiatrisk Center København på centerets hjemmeside.

Afdeling:

Lokation: Region Hovedstadens Psykiatri

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2707642//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.