Få opslag som dette inden alle andre

Vil du hjælpe med at virkeliggøre en uddannelsesreform og skabe forbedringer for de studerendes undervisning og studiemiljø?

Professionshøjskolen Absalon



Vil du gøre en reel forskel for studerende på et uddannelsesområde og i en region, hvor gode uddannelser er fundamentale for både den enkeltes fremtid og vores velfærdssamfund? Så bliv en del af Udviklingsteamet på Absalon.

Du får mulighed for at spille en central rolle i at omsætte en historisk reform til virkelighed på Absalon. Der er også mulighed for at drive udviklingsprojekter sammen med dygtige undervisere, som går ind i kernen af uddannelsesopgaven og skaber konkrete forbedringer for de studerende.

Du vil arbejde med opgaver, der er højt prioriteret i organisationen og stærkt forankret i direktionen. Det vil ske i et tæt samarbejde med medarbejdere og ledelse bredt i Absalon. Vi vil nemlig gerne en fælles udviklingsvej for vores uddannelser og studiemiljøer.

Din profil
Det er en fordel, hvis du har erfaring fra arbejde med professionsbacheloruddannelser eller andre videregående uddannelser, og du dermed har god indsigt i uddannelsesverdenen.

Derudover er det væsentligt, at du kan se dig selv i følgende profil:

Du har erfaring med projekt- og procesledelse. Du kan skabe fremdrift, betjene en styregruppe, lede en tværfaglig arbejdsgruppe og håndtere interessenter med forskellige, og til tider modsatrettede, ønsker og behov.

God organisationsforståelse. Du ved, hvad der skal til for at udvikle og forankre nye praksisser varigt i en kompleks organisation, og du forstår at samarbejde med både topledelse, øvrig ledelse og medarbejdere i alle slags funktioner.

Har en stærk evne til at opbygge samarbejdsrelationer. Du evner hurtigt at skabe og udvikle relationer og få det bedste ud af andre i et konstruktivt samarbejde.

Trives i alsidige opgaver. Du får energi af at bevæge dig mellem det store strategiske perspektiv og langt ned i de praktiske detaljer. Du kan veksle mellem vidt forskellige opgaver som fx at facilitere en workshop eller konference, lave en direktionsforelæggelse, indsamle og analysere viden, samt lægge en projektplan. Du har en naturlig fleksibilitet i forhold til at gribe de opgavetyper, som situationen og de aktuelle prioriteringer kræver.

Derudover forventer vi:

  • at du er stærk i både mundtlig og skriftlig kommunikation, og kan kommunikere til forskellige målgrupper.

Dine arbejdsopgaver
Udviklingsteamet har to hovedopgaver: At have en tværgående tovholderfunktion i at understøtte Absalons virkeliggørelse af den forestående reform af professionsuddannelserne, og at gennemføre strategiske udviklingsprojekter fra Absalons strategi. Arbejdet med reformen er nyt for teamet, og du kommer med helt fra start.

Reformen er endnu ikke forhandlet på plads i Folketinget, men i regeringens udspil kan du orientere dig i de forventelige konturer til den kommende reform. Den vil indebære en markant investering i og fornyelse af professionsbacheloruddannelserne.

Arbejdet med de strategiske udviklingsprojekter handler for øjeblikket særligt om at styrke arbejdet med studiegrupper i uddannelserne, simulationsundervisning i alle Absalons uddannelser, studiestarten og de studerendes første studieår, samt faglige brobygningsforløb på Absalon for regionens gymnasielever.

Derudover varetager vi øvrige opgaver med tilknytning til strategien, fx en årlig ”Absalon-dag” for alle Absalons medarbejdere og en årlig ekstern faglig konference knyttet til vores udviklingsprojekter.

Vi lægger vægt på, at den store faglige viden blandt Absalons medarbejdere spiller en central rolle i både realisering af reformen og udviklingsprojekterne, ligesom vi lægger vægt på, at arbejdet er godt forankret ledelsesmæssigt. Det betyder, at man som projektleder kommer til at arbejde sammen med mange forskellige medarbejdere og ledere fra hele Absalons organisation.

Teamets opgaver fordeles på medarbejderne afhængigt af motivation og faglige profiler. Vi kombinerer en tydelig arbejdsfordeling med mest mulig kollegial sparring og samarbejde om opgaverne.

Dine kolleger
Du vil opleve en ambitiøs atmosfære, hvor vi arbejder dedikeret for at gøre en forskel. Samtidig bliver du del af et uhøjtideligt fællesskab, hvor vi prioriterer en snak ved kaffemaskinen eller en ”walk and talk” for at få luftet en god idé. Endelig ligger det os på sinde at have en fleksibilitet og arbejdstilrettelæggelse, der giver gode rammer for balancen mellem arbejds- og privatliv.

Udviklingsteamet består af en teamleder og fire medarbejdere, og vi er forankret i “Kommunikation og Ledelsessekretariatet”. Ansættelsessted kan efter konkret aftale være enten Roskilde eller Slagelse, men du skal forvente i et vist omfang at bevæge dig mellem Absalons syv forskellige lokationer i Region Sjælland.

Sådan ansøger du

  • Ansættelse sker efter gældende overenskomst på statens område. For en ansøger med de rette kompetencer vil der være mulighed for ansættelse som special- eller chefkonsulent.
  • Stillingen er på fuld tid og vi vil gerne have at du begynder den 1. marts 2025.
  • Hvis du har nogle spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Teamleder, Mads Mikkelsen, på tlf. 7248 1271.
  • Ansøgning og relevante bilag sendes via vores rekrutteringssystem her eller ved at klikke på ”Søg stillingen” til højre på denne side, senest den d. 9. januar.
  • Vi forventer at afholde 1. samtaler den 15. januar 2025 og 2. samtaler den 23. januar 2025.

Vi ønsker, at medarbejderstaben afspejler det omgivende samfund, og vi opfordrer derfor alle interesserede uanset køn, kulturel og etnisk baggrund til at søge stillingen.

Afdeling:

Lokation: Campus Roskilde og Campus Slagelse

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Professionshøjskolen Absalon



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 01.03.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Professionshøjskolen Absalon

Slagelsevej 7, 4180 Sorø

Professionshøjskolen Absalon er en af de syv professionshøjskoler, som blev etableret i august 2007. Vi er godt 800 medarbejdere, 9.000 fuldtidsstuderende og 3.500 i efteruddannelse.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2707865//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.