Assisterende Rehabiliteringsleder til Tornbjerggård
Odense Kommune
Vi udvider vores ledelsesteam – og søger derfor endnu en assisterende leder.
- Drømmer du om et lederjob hvor du er tæt på borgere og medarbejdere?
- Hvor din kerneopgave er nærledelse af medarbejdere og borgerforløb - med fokus på høj faglighed?
- Kan du skabe struktur og bevare overblik - selv med mange bolde i luften?
- Kan du skabe gode samarbejdsrelationer via tydelig, motiverende og anerkendende kommunikation?
- Vil du gå med, når vi sammen sættes retning for implementering og udvikling af vores tilbud?
Hvis du kan svare ja til ovenstående, og har du lyst til at blive en del af vores lederteam? - så har vi måske lederjobbet til dig.
Om jobbet
Målgruppen på Tornbjerggård er i forandring og vi er derfor i gang med en faglig udviklingsproces af vores tilbud.
Vi ønsker os en fagligt stærk leder, der virkelig brænder for vores borgergruppe og som har lyst til at bedrive nær- og vedkommende ledelse i det daglige – i tæt kontakt til rehabiliteringsleder og anden assisterende leder samt medarbejdere, borgere og andre samarbejdspartnere.
Dine primære opgaver bliver at:
- bedrive ledelse i tæt samarbejde med rehabiliteringslederen
- understøtte den daglige drift, herunder sikre hensigtsmæssig planlægning og arbejdstilrettelæggelse
- være daglig ansvarlig for at lede medarbejderne, så borgerne får de bedste betingelser for et meningsfyldt rehabiliteringsforløb samt sikre de rette indsatser og korrekt dokumentation
- afholde rehabiliterings- og team møder samt sagssupervision med de enkelte teams i huset
- have fokus på vores arbejdsmiljøindsatser indsatser, herunder høj trivsel og social kapital
- holde fraværssamtaler på første og femte fraværsdag
- have medansvar for den faglige og tværfaglige ledelse i tæt samarbejde med rehabiliteringsleder
- at have et særligt blik for de socialfaglige indsatser på tværs i huset.
- være medansvarlig for implementeringen af organisatoriske og politiske beslutninger
- bliver en del af et lederteam både i eget team samt på tværs af området.
Om os
Tornbjerggård er et socialpsykiatrisk botilbud målrettet borgere med svær sindslidelse,
hvoraf mange har tillægsdiagnoser i forbindelse med misbrug og /eller somatiske lidelser.
Der bor 39 borgere, som alle, ud fra deres aktuelle dagsform, yder deres bedste i samarbejdet.
Rehabilitering er vores fælles referenceramme, og det overordnede mål for indsatsen
er at fremme borgerens muligheder for et selvstændigt og meningsfuldt liv.
Vi har kontinuerligt fokus på at skabe et anerkendende, stimulerende og konfliktreducerende miljø samt fokus på at inddrage borgerne og deres netværk.
Vi søger en dedikeret assisterende leder, der sammen med Rehabiliteringslederen og anden assisterende leder, står for ledelse og udvikling af Tornbjerggård i samarbejde med medarbejdergruppens 45 kompetente og tværfagligsammensatte medarbejdere.
Om dig
Vi har mange ønsker og forventninger til vores kommende assisterende leder, men vi
forventer ikke, at du kan det hele på én gang. Vi ønsker os, at du:
- har en grunduddannelse på bachelor niveau og gerne med en socialfaglig profil (f.eks. pædagog, socialrådgiver, ergoterapeut)
- har erfaring med målgruppen – meget gerne fra psykiatri og/eller misbrugsområdet
- har ledelseserfaring – og gerne med en lederuddannelse på diplom niveau eller er parat til at påbegynde lederuddannelse om et års tid
- at du er grundfæstet og selvstændig men samtidig en dedikeret teamplayer.
- er en synlig og tydelig leder, som kan motivere og understøtte den daglige praksis og sikre fælles retning
- har en anerkendende og motiverende kommunikation i samarbejdet med borgerne/pårørende/medarbejdere og øvrige samarbejdspartnere
- har en god situationsfornemmelse og et godt overblik
- kan være med til at styrke den faglige udvikling og fastholde retningen for denne.
- har kompetencer og erfaring i at kunne koordinere sundhedsfaglige og pædagogiske opgaver, såvel som daglige driftsopgaver
- har fokus på personaleledelse og kerneopgaven som middel for at bevare et godt arbejdsmiljø.
Herudover forestiller vi os, at du:
- har velorganiserede arbejdsvaner - med vægt på konkret planlægning, styring og organisering
- evner at træffe beslutninger på et ufuldstændigt grundlag fordi situationen kræver det (f.eks. pga. tidspres)
- som assisterende kender dig selv og ved hvor du selv står og hvornår det er nødvendigt at skære igennem?
- er en robust og stærk person, der ikke holder dig tilbage, når du møder vanskeligheder eller personlig modstand.
- er holdspiller som også evner at arbejde selvstændigt i opgaveløsningen.
Vi tilbyder
- et super spændende lederjob og en arbejdsplads i udvikling
- en arbejdsplads med engagerede medarbejdere, hvor omgangsformen er uhøjtidelig og der er plads til forskelligheder
- et grundigt og professionelt onboarding forløb samt en personlig kollega mentor det første år.
- løbende ledersupervision med ekstern supervisor
- et godt samarbejde med din leder hvor samskabelse vægtes højt.
- en arbejdsdag med mangeartede og komplekse arbejdsopgaver
- en arbejdsplads med fokus på udvikling og læring
- et samarbejde, hvor der anvendes den anerkendende tilgang, hvor åbenhed og ordentlighed vægtes højt
- gode muligheder for personlig og faglig udvikling
- ledelsesmæssig opbakning, sparring og udvikling
- en arbejdsplads, hvor der er plads til nytænkning og gode ideer
Vil du vide mere?
Du er meget velkommen til at ringe til rehabiliteringsleder Tina Jakobsen på 61 55 45 53, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn - og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Du arbejder som assisterende leder uden øvre arbejdstid.
Tornbjerggård er et døgntilbud og vores medarbejdere er på arbejde i tidsrummet 7 – 23, hvorfor det må forventes, at der er en form for rådighed, aftner og weekender – en opgave vi er fælles om i lederteamet.
Tiltrædelse er den 1. marts 2025 eller snarest muligt.
Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 12. januar 2025.
Vi forventer at afholde 1. samtaler den 17. januar 2025 og 2. samtaler den 27. januar 2025.
Kandidater som inviteres til 2. samtale, vil blive bedt om at udfylde en personprofilanalyse i perioden mellem de to samtaler. Du kan også blive bedt om at udarbejde en case ved anden samtalerunde.
SØG STILLING
Jobområde:
Ledelse og Projektledelse, Social, Sundhed, Omsorg og Personlig pleje
Ansøgningsfrist:
12. januar 2025
Arbejdstid:
Fuldtid
Varighed:
Fast
Tiltrædelse:
1. marts 2025
Kontaktperson:
Tina Jakobsen
Tlf. nr. / e-mail:
61 55 45 53 eller [email protected]
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: