Få opslag som dette inden alle andre

Undervisningsassistent til Institut for Idræt og Ernæring

Københavns Universitet (KU)



Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet søger en undervisningsassistent med start pr. 1. februar 2025 eller snarest derefter i vores praktisk/teoretiske kursus ”Fra vandbasis til svømning.” Du kan læse mere om kurset her
https://kurser.ku.dk/course/nneb18004u

Om os
Institut for Idræt og Ernæring beskæftiger sig med forskning, uddannelse, innovation og formidling inden for ernæring, humanfysiologi og idræt på højeste internationale niveau, og dækker såvel sundhedsvidenskabelige, humanistiske og samfundsvidenskabelige discipliner.

Arbejdsopgaver
Du vil foretage holdundervisning af førsteårs bachelorstuderende i kurset ”Fra vandbasis til svømning”. Undervisningen ligger i blok 3+4 (februar-juni samt evt. reeksamener i august) og er fordelt 2,5-4 timer over flere af ugens hverdage i dagtimerne med mulighed for tilnærmelsesvis fleksibilitet af dagene. Det vil i alt svare til omkring 8,5 (±) undervisningstimer om ugen. Undervisningen vil fortrinsvis foregå i svømmehallen på Nørre Campus (Nørre Alle 51, 2200 København N). Hertil kommer et antal forelæsninger for hele årgangen. I samarbejde med Trygfondens Kystlivredning planlægges desuden en undervisningsgang i Amager strandpark med fokus på livredning og åbent vand svømning. Al planlægning og koordinering af undervisning vil foregå i samarbejde med kursusansvarlig og medundervisningsassistent.

Dine kompetencer
Det er en forudsætning for ansættelse, at du har erfaring med undervisning i svømning og har afsluttet en relevant kandidatuddannelse. Du skal kunne undervise på et højt fagligt teoretisk og praktisk niveau inden for fagets delområder: vandbasis, livredning, distancesvømning (crawl) og udendørs vandaktiviteter, kvalificeret at kunne vejlede de studerende i et afsluttende vandprojekt, samt eksaminere de studerende i kurset. Det vil derfor være en fordel, hvis du har erfaring med undervisning eller formidling på universitetsniveau inden for disse områder.

Der lægges vægt på:

  • At du har erfaring med og lyst til at formidle i svømning.
  • At du forstår, taler og skriver dansk på et højere niveau.

Du vil som et led i rekrutteringsprocessen få tilsendt en faglig vurdering af dine kvalifikationer i forhold til den stilling, som du søger.

Løn-og ansættelsesforhold
Ansættelsen er for 3 år. Ansættelse som undervisningsassistent sker efter Cirkulære om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteterne samt cirkulære om timeløn eller overenskomst for studenterundervisere ved universiteter mv. Det konkrete timetal fastsættes forud for hvert semester og aflønnes med en timeløn på kr. 278,71. Forberedelse af undervisning aflønnes med 1½ time pr. konfrontationstime.

Yderligere oplysninger
Spørgsmål til stillingen kan rettes til Adam Evans [email protected].

Ansøgning mv.
Send ansøgning bilagt cv samt dokumentation for kandidatgrad elektronisk via jobsiden på http://jobportal.ku.dk, så den er universitetet i hænde senest den 27. december 2024.

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.

Kontakt
Adam B. Evans
E-mail: [email protected]

Info
Ansøgningsfrist: 27-12-2024

Ansættelsesdato: 01-02-2025

Arbejdstid: Deltid

Afdeling/Sted: Institut for Idræt og Ernæring

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Universitet (KU)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 27.12.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Universitet (KU)

Nørregade 10, 1165 København K

Københavns Universitets mål er at drive forskning af højeste kvalitet, at tilbyde forskningsbaseret uddannelse til det højeste akademiske niveau, og at formidle ny og klassisk viden til såvel videnskabelige miljøer som til det omgivende samfund.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2707919//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.