Leder af Økonomi til Social Voksen-området
Esbjerg Kommune
Vi står midt i en forandringsproces og søger en ambitiøs og dygtig leder af økonomi med et strategisk mindset, der trives med ansvar, brænder for at bidrage i forandringsprocesser og har et skarpt øje både for de strategiske prioriteringer og for detaljerne i regnskabet.
Du vil få en central rolle i Social Voksen-områdets ledelse og i forhold til at bringe økonomiområdet i spil i den nuværende forandringsproces. Samtidig bliver du ansvarlig for at sikre et solidt økonomisk overblik samt skabe strukturer og rapportering, som understøtter områdets strategiske mål.
Om stillingen
Stillingen er for dig, der arbejder ambitiøst og strategisk med økonomistyring, da du skal være med til at sikre sikker drift og målrettet udvikling af Social Voksen-området.
Du bliver en central del af områdets ledelse, hvor du bidrager til den fælles ledelse via din strategiske og udviklingsorienterede tilgang. Din rolle er afgørende for at sikre områdets økonomiske sundhed, effektivitet og realiseringen af ambitiøse planer.
Du får det ledelsesmæssige ansvar for økonomiområdet og for at sikre en kvalificeret økonomirapportering, effektiv budgetlægning og solid udvikling af området. Du skal fremme de økonomiske analyser, så der fremover gives en større indsigt i kapaciteten og de fremtidige forventninger. Du bliver således ansvarlig for at drive den videre udvikling, effektivisering og modernisering af økonomiske processer og procedurer.
Du har ansvar for at understøtte såvel driften som ledelsen i forhold til økonomi, analyser, udvikling og opfølgning.
Det ledelsesmæssige ansvar for økonomiområdet indebærer bl.a.:
- Ansvar for processerne omkring budgettering, regnskab, controlling og økonomisk rapportering
- Udvikling og optimering af interne processer inden for økonomi og regnskab, herunder IT-understøttelse.
- Proaktiv rådgivning af ledelsen i strategiske beslutninger på baggrund af økonomiske analyser.
- Sikring af compliance med gældende lovgivning.
Der kan på sigt være mulighed for personaleledelse i stillingen i forbindelse med opbygning af ny økonomifunktion.
Dine kvalifikationer
Du har erfaring med økonomistyring og udvikling af økonomifunktionen. Du kommer med en relevant økonomisk uddannelse (f.eks. cand.scient.pol., cand.polit., cand.oecon, HD, cand.merc. el. lign), og så er det et plus, hvis du har erfaring fra socialområdet og generelt kender til offentlig administration og økonomistyring.
Med en bred og stærk faglighed samt forståelse for den betydning, data og IT har for styringen, sikrer du en kompetent og effektiv økonomistyring. Du er en kompetent strategisk samarbejdspartner, der har strategisk udsyn, stor eksekveringskraft og erfaring med at sætte dit præg på udviklingen af en bæredygtig økonomi og organisation.
Du har skarpe analytiske evner og sans for detaljen, uden at du mister overblikket. Samtidig arbejder du struktureret og resultatorienteret med blik for deadlines. Du tager ejerskab og sikrer fremdrift og motiveres af at arbejde med både strategi, udvikling og drift.
Du kan sikre et relevant og korrekt beslutningsgrundlag for ledelsen på alle niveauer, og du formår at kommunikere proaktivt og formidle klare, forståelige økonomiske budskaber til mange forskellige målgrupper og niveauer i organisationen.
Du er visionær, ambitiøs og proaktiv. Du udviser initiativ og byder dig til og er udpræget resultat- og serviceorienteret. Du har helhedssyn, kan tænke på tværs og værdsætter det direkte samarbejde med mange interessenter.
Om Social Voksen
Du bliver en del af Social Voksen-området, som giver støtte til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt voksne med sociale problemer såsom psykisk sårbarhed eller misbrug.
På voksenområdet arbejdes der udviklingsorienteret og fleksibelt med afsæt i det gode hverdagsliv. Der er en bred vifte af tilbud fra kortvarig støtte til mere længerevarende indsatser og botilbud. Der er desuden misbrugsbehandling og herberg til hjemløse.
På nuværende tidspunkt er Social Voksen i en analyse- og udviklingsfase i forhold til den fremtidige struktur på området. Det er denne proces, du får mulighed for at præge, og din fremtidige placering i organisationen bliver defineret i den forbindelse.
Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til direktør Arne Nikolajsen på tlf. 23 47 71 28.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen med ansættelse fra 1. marts 2025 eller snarest muligt.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem KL og den faglige organisation.
Alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.
Ved ansættelse i stillingen skal straffeattest afleveres.
Vi gennemfører 2 samtalerunder. Går du videre efter 1. ansættelsessamtale, vil vi gennemføre et testforløb, og der vil blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.
Ansøgningsfrist:
8. januar 2025.
Ansøgning sendes elektronisk. Klik på send ansøgning nederst og vedhæft din ansøgning, CV samt relevant dokumentation.
Annoncen er:
Ekstern
Stillingskategori:
Administration og ledelse
Ansættelsesvilkår:
Fastansættelse
Arbejdstid:
Fuldtid
Tiltrædelse:
1. marts 2025
Afdeling:
Social Voksen
Kontaktperson:
Direktør Arne Nikolajsen
Telefon:
23 47 71 28
Ansøgningsfrist:
8. januar 2025
Send ansøgning
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: