Senior AI Specialist indenfor Computer Vision
Alexandra Instituttet
Vil du være med til at udvikle Computer Vision-løsninger med et samfundsnyttigt sigte? Vi søger en akademisk velfunderet og bomstærk kollega, der kan udvikle nyskabende teknologiske løsninger sammen med os.
Vi skræddersyr teknologi, der passer til den opgave og kunde, vi står overfor – altid med et forskningsafsæt og et ansvarligt mindset. Derfor kommer du til at udvikle fremtidens teknologier i dag sammen med nogle af landets dygtigste AI/ML-specialister.
Alexandra Instituttet gør dig og Danmark klogere
Hos Alexandra Instituttet er du med til at udvikle avancerede og innovative it-løsninger med vores kunder.
Vi har omkring 100 medarbejdere med forskellige baggrunde som dataloger, matematikere, fysikere, forretningsudviklere, antropologer, designere mv.
Vores tværfaglighed er en styrke, som vi udnytter til at skabe innovative løsninger for vores kunder og samarbejdspartnere. Det gør vi ved at samtænke kommerciel relevans, den nyeste it-forskning og brugerinddragelse. Derfor er din faglige og personlige udvikling mindst lige så vigtig for os, som den er for dig.
Det betyder også, at du vil arbejde på både anvendt forskning og kommercielle opgaver. Hos os deltager du i anvendt forsknings- og udviklingsprojekter i samarbejde med universiteter, forskningsmiljøer og erhvervsliv, og den viden bringer vi i spil i vores kommercielle opgaver.
Vi tilbyder et job med stor frihed under ansvar. Der er mulighed for at arbejde hjemme når arbejdsopgaverne tillader det, men vi ser dig også gerne på kontoret for at sikre det sociale fællesskab. Der er ligeledes mulighed for at indgå i kantineordningen, hvis du ønsker dette.
Spændende arbejdsopgaver til den rette profil
Vi forventer at du kan sætte flueben ud for nedenstående punkter
- Du er uddannet datalog, matematiker, statistiker, fysiker eller lignende på kandidatniveau
- Har erfaring med områder indenfor Computer Vision som f.eks. digital billedbehandling, 3D data, segmentation, geometri, deep learning, ..
- Du har solid programmeringserfaring, fx i Python, Matlab, C++, .. (vi arbejder primært i Python)
- Du har minimum 5 års erhvervserfaring (inkl phd/postdoc)
- Har erfaring med projektsamarbejde
- Behersker dansk i skrift og tale
Derudover er det en fordel, hvis
- Du har erfaring med projektstyring og kundedialog
- Du har arbejdet med computergrafik, visualisering af data, generel data science/machine learning eller Augmented Reality/XR/VR.
- Du har erfaring med geodata / jordobservationsdata / remote sensing
- Du har bredere erfaring med software udvikling og implementation til f.eks. cloud eller embedded løsninger
- Du har en naturvidenskabelig ph.d. / postdoc og har anvendt AI/ML i din forskning
Din personlighed og tilgang til opgaverne er virkeligt vigtig for os: Du er udpræget holdspiller, og det er helt naturligt for dig at samarbejde, opsøge, udforske, afprøve og dele nye teknologier og viden med dine kollegaer.
Placering i organisationen og ansættelsessted
Du bliver ansat i vores AI & Data Analytics Lab med reference til Peter Ahrendt, Assistant head of AI Lab ([email protected] / +45 9350 9074). Vi har kontorer i IT-byen Katrinebjerg i Aarhus og på IT Universitetet (ITU) lige ved DR metro i København. Du vil få din daglige arbejdsplads på vores kontor i Århus.
Din ansøgning
Det er kun nødvendigt at sende dit CV, ved at trykke på knappen "Ansøg" nedenfor. Samtaler vil blive afholdt løbende.
I Alexandra Instituttet tror vi på, at innovation fremmes ved, at vi har medarbejdere med mange forskellige baggrunde – det gælder det faglige men også i forhold til køn, religion, nationalitet og etnisk baggrund.
Afdeling: AI LabPlacering: Åbogade 34, 8200, Aarhus N,
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: