Få opslag som dette inden alle andre

Klinikdyrlæge til internship på Universitetshospitalet for familiedyr (løbende opslag)

Københavns Universitet (KU)



Har du lyst til at være en del af et spændende universitetsmiljø, hvor du dagligt kan suge til dig af specialistviden og sparring og bare blive dygtigere og dygtigere? Har du lyst til at blive en del af vores fantastiske team af interns og hospitalsdyrlæger, som hjælper hinanden både fagligt og praktisk i en uddannelsesstilling?

Så er et internship på Universitetshospitalet for Familiedyr måske noget for dig!

Om stillingen
Stillingen er en fuldtidsstilling af tre års varighed. Efter to år, hvor du ud over det kliniske arbejde har deltaget aktivt i journal clubs, workshops, morbidity & mortality rounds ect., vil du få et internship certifikat, som du bl.a. kan bruge til at søge et recidency i Danmark eller i udlandet. Vi forventer, at du er topmotiveret og ambitiøs, og har lyst til at investere tid i din personlige og faglige udvikling i den tid du er hos os. Så lover vi dig til gengæld en stejl læringskurve, og muligheden for at blive en virkelig dygtig all-round dyrlæge.

Arbejdsopgaver
Din hverdag på hospitalet vil være fyldt med mange spændende akutte patienter på alle tider af døgnet. Du skal kunne lide uforudsigeligheden i ikke at vide, hvad der kommer ind ad døren. Foruden akut medicin vil du have rotationer i almen kirurgi og almen medicin. Derudover vil du arbejde tæt sammen med både den kirurgiske, neurologiske, onkologiske, kardiologiske, intern medicinske, anæstetiske samt billeddiagnostiske afdeling. Du vil møde mange patienter i skadestuen døgnet rundt, hvor du får brug for din nyerhvervede viden.

De dyrlægestuderende og vores veterinærsygeplejerskeelever er med i det kliniske arbejde døgnet rundt, så du skal kunne lide at lære fra dig og supervisere dem i deres kliniske træning.

Dit skema vil inkludere både dag-, aften- og nattevagter i hverdage, weekender og helligdage. Vagtarbejde udenfor normal arbejdstid udgør omkring halvdelen af arbejdstiden. I vagterne vil du have ansvaret for såvel hospitaliserede som akutte indkomne patienter, og du vil også modtage akutte henvisninger fra kollegaer ude i praksis. Du vil altid have mulighed for at diskutere dine patienter telefonisk med en af vores faglige bagvagter.

Vi forventer, at du har gode samarbejdsevner, og at du er en teamplayer med høj grad af fleksibilitet, som bl.a. er nødvendigt i tilfælde af akut sygdom hos en af dine kollegaer i teamet, hvor ekstravagter skal fordeles med kort varsel.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen kræver dansk autorisation som dyrlæge, og er omfattet af den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC/Den Danske Dyrlægeforening. Det er en fordel, hvis du har praksiserfaring særligt med akutarbejde, men vi vil også meget gerne høre fra dig uden erfaring, som tænker, at ovenstående beskrivelse er netop det afsæt, du gerne vil have for din dyrlægekarriere.

Ansøgning
Send din ansøgning med relevante bilag via Jobportalen (tryk på linket 'Søg stillingen' nederst i opslaget) senest den 6. februar 2025. Dokumentation for din dyrlægeautorisation skal medsendes. Der afholdes samtaler og ansættes løbende til ledige stillinger over de kommende seks måneder.

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte klinikdyrlægeleder Matilde Poulsen på [email protected]. Skriv gerne et telefonnummer, så kontakter hun dig snarest muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.

Kontakt
Matilde Kirstine Poulsen
E-mail: [email protected]

Info
Ansøgningsfrist: 06-02-2025

Ansættelsesdato: Start hurtigst muligt

Afdeling/Sted: Institut for Klinisk Veterinærmedicin

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Universitet (KU)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 06.02.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Universitet (KU)

Nørregade 10, 1165 København K

Københavns Universitets mål er at drive forskning af højeste kvalitet, at tilbyde forskningsbaseret uddannelse til det højeste akademiske niveau, og at formidle ny og klassisk viden til såvel videnskabelige miljøer som til det omgivende samfund.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2708553//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.