Chef for HR til Danmarks Statistik
Danmarks Statistik
Skal du være vores nye HR-chef på Danmarks Statistik? Danmarks Statistik søger en dygtig chef for HR som har lyst til at arbejde i en stor statslig organisation præget af stærke faglige medarbejdere. Du skal være fagligt stærk i statens HR-regler og have evner til at motivere både i den daglige drift, og når der skal ske forandringer og prioriteres.
Om jobbet
HR-kontoret har 10 dygtige medarbejdere, der har ansvaret for udvikling og administration inden for personaleområdet samt den centrale journalisering i Danmarks Statistik. I kontoret er der 3 chefkonsulenter, der står for at drive henholdsvis løn og rekruttering, arbejdsmiljø/ESDH samt HR jura.
Du bliver en del af chefgruppen i administrationscentret sammen med vores CFO, der har det overordnede ansvar for Økonomi, HR og Intern Service, og en ledende chefkonsulent for regnskab og intern service.
Du vil derudover indgå i den samlede ledergruppe på Danmarks Statistik, som du bl.a. kan sparre med om ledelsesudfordringer. Du vil løbende præsentere oplæg og kvalificere konkrete sager på direktionsmøder og i chefgruppen.
Rådgivning og sparring
Som HR-chef får du det overordnede ansvar for:
- At understøtte ledere og medarbejdere i konkrete personalesager, herunder i forhold til fx rekruttering, løn, sygefravær og afskedigelser
- Forhandling af konkrete sager og lokale aftaler med de faglige organisationer
- Personalejuridiske spørgsmål
- Kompetenceudvikling og uddannelsesadministration
- Trivselsundersøgelser for medarbejdere og ledere
- Ledelsesinformation
- Den centrale journal (ESDH)
- Onboarding af nye ledere
- Sygefravær, barsel og ferie
- Løbende drift af løn, rekruttering, ferie, barsel, tidregistrering etc. i samarbejde med Løn- og rekrutteringsteamet
Som vores nye HR-chef forventes du at være arbejdende teamleder og selv gå forrest i arbejdet.
Kvalifikationer
Jobbet stiller krav til dine nuværende faglige kvalifikationer, men er også et job, som giver dig mulighed for at udvikle dig fagligt, personligt og ledelsesmæssigt i et positivt og kollegialt miljø. Du skal grundlæggende have lyst til og have gode forudsætninger for at engagere dig i ledelsesopgaver.
Ved besættelsen af stillingen lægges vægt på, at du:
- Har betydelig erfaring med og indsigt i HR – meget gerne fra det statslige område
- Har betydelig erfaring med såvel faglig som personalemæssig ledelse
- Er udadvendt og god til at samarbejde på alle niveauer
- Kan kommunikere elegant både mundtligt og skriftligt
- Er robust, også når der er pres på
- Er i stand til at håndtere vanskelige sager på personaleområdet
- Mestrer balancen mellem at være resultatorienteret og samtidig fastholde fokus på den gode proces
- Trives godt i et højt tempo i et uformelt arbejdsmiljø
Løn og ansættelse
Ansættelsen sker efter AC-overenskomstens regler om chefkonsulenter med personaleansvar eller anden relevant overenskomst. Der er mulighed for personligt tillæg.
Der vil blive brugt personlighedstest og opgaverelateret test i rekrutteringsprocessen. Det er Statens Center for Rekrutteringstest (SCR), som udfører personlighedstest. Ved at indsende din ansøgning giver du samtidig samtykke til, at dine oplysninger kan tilgås af SCR, hvis du indkaldes til 2. samtale og dermed til test.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 3 og 4.
Ansøgning og kontakt
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte CFO Jakob Buhl Vestergaard på [email protected] eller tlf. 2020 1838.
Er du i besiddelse af de nævnte kvalifikationer, og har du lyst til at arbejde med personaleledelse i Danmarks Statistiks HR-kontor, så send os din ansøgning, eksamenspapirer og CV ved at klikke på ”Søg stillingen” nedenfor.
Kort om Danmarks Statistik
Danmarks Statistik er en fagligt uafhængig institution og den nationale myndighed for officiel statistik i Danmark. Vores vision er at være den foretrukne kilde til troværdig viden om det danske samfund. Vi indsamler, bearbejder og offentliggør statistik og data om samfundsforhold. Danmarks Statistik har cirka 570 ansatte og er en familievenlig arbejdsplads med fleksibel arbejdstid og med gode udviklingsmuligheder. Du kan få et hurtigt overblik på www.dst.dk.
Vi er en mangfoldig arbejdsplads med rummelighed til den enkelte medarbejder. Vi har massage-, yoga- og kantineordning samt en del arrangementer, organiseret af blandt andet Personaleforeningen, Dansk Statistisk Forening og Kunstforeningen.
Se vores medarbejdervideo her: https://youtu.be/UanDN4JQ5us
Du kan følge os på LinkedIn
Afdeling:
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: