Få opslag som dette inden alle andre

Kontorchef til nyt sekretariat for tværgående it-projekter

Skattestyrelsen



Vil du lede et nyoprettet sekretariat og spille en central rolle i eksekveringen af Skattestyrelsens mest komplekse it-projekter? Har du flair for interessenthåndtering, effektiv ledelsesbetjening, og erfaring med større moderniseringsprojekter på it-området? Så har du her en unik mulighed for at være med til at forme en vigtig funktion i Skattestyrelsen og sætte retningen for nogle af vores mest komplekse og samfundsvigtige digitaliseringsopgaver.

Sæt dit præg på fremtidens it-løsninger
Skatteforvaltningen er i gang med en gennemgribende it-modernisering, så vi også i fremtiden kan understøtte, at borgere og virksomheder betaler de korrekte skatter og afgifter til tiden.

For at styrke ledelseskapaciteten og fremdriften i en række af de mest komplekse tværgående it-projekter har vi oprettet en ny afdeling: Tværgående Projekter. Afdelingen er en mindre enhed, der består af en it-projektdirektør, et sekretariat med få medarbejdere og en kontorchef, som leder sekretariatet.

Som kontorchef bliver din hovedopgave at varetage personaleansvaret, deltage i tværgående it-projekter og understøtte it-projektdirektøren, der fungerer som styregruppeformand for it- projekterne. Du bidrager ved at løse nøgleopgaver som:

  • Understøtte og varetage ledelsesbetjening samt være i tæt dialog og sparring med relevante interessenter.
  • Lede, udføre og facilitere konkrete og tværgående forretningsmæssige, tekniske eller juridiske projektopgaver.
  • Sikre at forretningen løbende er involveret samt forberedt og klar til implementering.
  • Bidrage til erfaringsudveksling- og vidensdeling om it-projektledelse med øvrige it-projekter.

Du refererer til it-projektdirektøren og bliver leder for et mindre team. Det bliver dit ansvar at sørge for teamets trivsel, motivation og udvikling, så der sikres kontinuerlig høj kvalitet i leverancerne.

Du bliver herudover en del af en engageret ledergruppe på ca. 20 ledere, hvor vi vægter sparring og samarbejde højt.

Om dig
Du har en relevant videregående uddannelse og solid erfaring med ledelsesbetjening fra en større, offentlig organisation, hvor du har håndteret sagsgange, udarbejdet skarpe sagsfremstillinger og ledet teams med øje for både resultatskabelse og teamets trivsel og udvikling. Du har samtidig erfaring med ledelse af komplekse it-projekter, hvor du formår at anvende projektmetoder og værktøjer effektivt gennem alle faser. Har du en projektlederuddannelse, er det en fordel.

Herudover lægger vi vægt på, at:

  • Du arbejder systematisk og sikrer fremdrift i komplekse opgaver. Du har et skarpt øje for kvalitet og overblik over alle dele af projektet.
  • Du er en tydelig kommunikator, der skaber effektivt samarbejde på tværs af organisatoriske og faglige grænser.
  • Du sætter klar retning, støtter dit team og fjerner forhindringer. Du kan balancere strategisk overblik med en hands-on indsats.
  • Du trives i en politisk styret organisation og har flair for at navigere mellem forskellige interesser og sikre opbakning til løsninger med høj samfundsværdi.

Vi tilbyder
Du bliver en del af en ambitiøs arbejdsplads, hvor der samtidig er fokus på trivsel og en uhøjtidelig omgangstone. Du får en unik mulighed for at sætte dit aftryk på udviklingen af højt prioriterede opgaver med politisk bevågenhed, der er med til at skabe sammenhængskraften i vores samfund. Desuden får du spændende, alsidige og komplekse opgaver, der modner dig såvel fagligt som personligt.

Vores arbejde sker med afsæt i Skattestyrelsens fire værdier:

  • Vi arbejder med høj faglighed, hvad enten det drejer sig om at sikre de rigtige processer eller produkter.
  • Vi er åbne og samarbejder helt naturligt med alle dele af Skatteministeriet. Vi føler en særlig forpligtelse til at pleje og vedligeholde relationer, fordi en bred viden skaber merværdi, øger kvalitet i opgaveløsningen og understøtter en god direktionsbetjening.
  • Vi tager ansvar i alt, hvad vi laver, og vi gør gerne en ekstra indsats, når det er nødvendigt.
  • Vi har udsyn og har altid øje for, hvordan de løsninger, vi skal levere, påvirker vores omverden.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning sammen med CV indeholdende dine opnåede resultater, eksamensbeviser og eventuelt yderligere relevant materiale senest 9. januar 2025 via linket 'Søg stillingen'. Er du tjenestemand, stiles ansøgningen til Kongen.

Spørgsmål til stillingen besvares gerne af underdirektør Carsten Bodal på telefon 23 65 97 33 – send gerne en sms for at aftale tidspunkt.

Vi forventer at indkalde til og afholde samtaler i uge 2 og 3 2025.
Der vil være et testforløb med personanalyse og logikanalyse for de kandidater, der går videre i processen.

Der vil forud for ansættelse blive indhentet referencer og straffeattest.

Forventet tiltrædelse per 1. marts 2025 eller efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår forhandles i overensstemmelse med rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen indplaceres i løngruppe 1, svarende til lønramme 37. Ansættelse sker som udgangspunkt på åremål.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver Copenhagen Towers, Hannemanns Allé 25, 2300 København S.

Afdeling:

Lokation: Hannemanns Allé 25, 2300 København S

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Skattestyrelsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 09.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Skattestyrelsen

Hannemanns Allé 25, 2300 København Ø

Skattestyrelsens opgave er at sikre, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden. Den opgave løser vi ved at gøre det nemt og trygt at betale og ved at have effektive kontrolmekanismer integreret i alle dele af opgaveløsningen.

Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2708676//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.