Brande Åbo søger 2 ergoterapeuter
Ikast-Brande Kommune
Vi søger nye kollegaer - ”Har du som ergoterapeut lyst til at blive en del af Brande Åbo, hvor samarbejde og faglighed vægtes højt? Og hvor du som ergoterapeut har mulighed for at udvikle dig fagligt samt præge den faglige retning?”.
Brande Åbo er en del af Center for Udviklingshandicap Syd. Vi er et kombineret bo- og aktivitetstilbud med 32 lejligheder og en aflastningsenhed med 1 heldagsplads. Aktivitetscenteret har 25 pladser. Målgruppen er voksne med betydelig og varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne eller med erhvervet hjerneskade.
På Brande Åbo tager vi afsæt i borgernes potentialer og ressourcer. Vi arbejder derfor ud fra kerneopgaven: ”Vi lykkes på området for voksne med udviklingshæmning, når de gives mulighed for et liv med tryghed, mening og trivsel ud fra individuelle livsvilkår og udviklingspotentiale”.
Vores faglige tilgange på Brande Åbo er:
- Neuropædagogik
- Sanseintegration
- Strukturpædagogik
- KRAP
- Low Arousal
- FOTT
På Brande Åbo arbejder vi struktureret med dagsprogrammer og metodeplaner, fordi borgerne profiterer af høj genkendelighed og struktur. Vi arbejder ud fra tankegangen i Low Arousal og med KRAP kaoslinje, hvor medarbejderne afstemmer krav og sansepåvirkning i forhold til borgernes adfærd og trivsel. Vi anvender desuden alternativ supplerende kommunikation såsom konkreter, symbol og billedkommunikation, tegn-til-tale.
Som ergoterapeut på Brande Åbo tilbyder vi dig:
- At du er med til at præge den fagfaglige udvikling med din viden og erfaring
- Et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, hvor vi har fokus på trivslen hos både borgere og medarbejdere
- Teamsamarbejde hvor du er med til at sætte rammen for borgeren
- Monofaglig sparring med øvrige terapeuter; i øjeblikket 8 ergoterapeuter og 1 fysioterapeuter
- Fagfaglige timer i dine vagter til fordybelse i ergoterapeutiske problemstillinger
- Mulighed for, at deltage i faglige temadage internt på Brande Åbo
- Mulighed for, at deltage i relevante kurser
- Mulighed for, at komme med i Fælles Faglig Platform på tværs af Brande Åbo i henholdsvis KRAP, Neuropædagogik & Sanseintegration, CURA & bedre mål, samt Strukturpædagogik & Kommunikation – hvor man mødes 2 timer hver anden måned til faglig sparring og vidensdeling
- Kursus i Sensory Profile efter 1 års ansættelse
- Relevant efteruddannelse på diplomniveau efter 1 års ansættelse
- Fleksibilitet i forhold til ønsker til egen arbejdstid
Vi forventer, at du enten har følgende kompetencer eller igennem din ansættelse er villig til at opnå dem:
- At du arbejder og kommunikerer ud fra et anerkendende menneskesyn
- At du har erfaring med borgere med problemskabende adfærd
- At du har viden om dysfagi, herunder screening for dysfagi, samt mundmotorisk stimulering – gerne FOTT kursus
- At du både har teoretisk og praksis erfaring i forhold til arbejdet med stimulering af borgernes sanser
- At du er i stand til at vejlede og rådgive omkring, hvordan kroppen skal bruges i forhold til f.eks. forflytning og lejring
- At du som terapeut er igangsættende, rådgivende og vejledende i forhold til personlige hjælpemidler og arbejdsmiljøhjælpemidler
- At du i samarbejde med kollegaer kan skabe den røde tråd mellem indsatsmål, metoder og praksis
- At du er en del af det pædagogiske og plejemæssige arbejde omkring borgerne, på lige fod med øvrige faggrupper, men med din egen faglighed i spil
- At du er afklaret og fleksibel i forhold til arbejdstiderne – ca. 50/50 dag- og aftenvagter – du har fri hver 2. weekend
- At du har erfaring med IT i forhold til dokumentation. Vi anvender Cura Social
Vi arbejder tværfagligt – ergoterapeuter, fysioterapeuter, pædagogiske personaler, sundhedsfaglige personaler og omsorgsmedarbejdere for en øget faglig refleksion og sparring. Alle medarbejdere på Brande Åbo er forpligtet til at følge Ikast-Brande Kommunes overordnede værdier; Dialog, tillid og ansvarlighed.
Løn og ansættelsesforhold:
Stillingerne er på 30-37 timer pr. uge, men andet kan aftales.
Arbejdstiderne er ca. 50/50 dag- og aftenvagter samt hver anden weekend.
Aftale om løn- og ansættelsesvilkår sker ifølge gældende overenskomst.
Tiltrædelse:
Snarest og senest 1. marts 2025.
For yderligere information om stillingerne:
Teamleder i hus 4: Charlotte Petersen – tlf.nr.: 51644903.
Ansøgningsfrist:
Sidste ansøgningsfrist søndag den 26. januar 2025 kl. 12.00.
Vi afholder samtaler løbende.
Afdeling: Brande Åbo Administration
Ansøgningsfrist: 26 January 2025
Placering: Ny Sandfeldvej, 9, 7330, Brande, Danmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: