DSB Kaffe Expressen København - Jobbet hvor du får en arbejdsdag der kører på skinner!
DSB
Har du lyst til at være en del af et team, som brænder for at skabe gode oplevelser for vores kunder i togene og har du passion for salg, så er det måske dig vi skal have med ombord?
Vi søger nemlig nye kollegaer til dag, aften og weekendarbejde. Vi søger både deltid og fuldtidsmedarbejdere til vores afdeling i København.
Som medarbejder i Kaffe Expressen foregår det meste af din arbejdsdag på de danske skinner imellem København H og Århus samt mellem København og Padborg. Da vi gerne vil nå ud til så mange kunder som muligt vil din arbejdstid ligge i tidsrummet kl. 05:00 til 23:59 mandag til fredag og i weekenden kl. 06:00 til 23:30. I sommerperioden vil arbejdstiden ligge mellem 04:00 til 01:00 (juni-august).
En hverdag med ansvar og selvbestemmelse
Kunden er vores øverste chef, vi er en arbejdsplads der sætter kunderne først. Vi yder vores bedste service og skaber oplevelser, allerede fra det sekund, kunden går ombord på toget. Din arbejdsdag består i at forsøde kundernes rejse, ved at tilbyde dem de lækre produkter du har med ombord. Da du oftest arbejder alene, er det vigtigt at det er nemt for dig at snakke med kunderne og at du trives i deres selskab.
Hos os får du
- En hverdag fyldt med service fra du møder til du går hjem
- En anderledes hverdag, hvor næsten ingen dage er ens
- En arbejdsplads med mange kollegaer og plads til forskellighed
Vi er en uvurderlig del af rejsen
Som medarbejder i Kaffe Expressen, kommer du til at have fantastiske kollegaer i både København og Aarhus.
Vi er et energisk og mangfoldigt team, vores tone er uformel og vi lægger stor vægt på sammenholdet mellem kollegaerne. Det er vigtigt, vi har det sjovt, også selvom vi har travlt og det skal være rart at møde på arbejde. Det derfor vigtigt, at du som person er mødestabil, selvstændig, samt evner at træffe hurtige beslutninger og tør tage ansvar.
Vi er en vigtig del af DSB’s togdrift og hvis du kan se dig selv i overstående, og har lyst til at være en del af en arbejdsplads i bevægelse, så lad os høre fra dig.
Vil du med på rejsen?
Du behøver ikke at lave et CV eller ansøgning. Du skal blot svare på en række spørgsmål. Som noget ekstra, kan du uploade en lille video, hvor du fortæller om dig selv og din motivation for at søge.
Ansøgningsfristen er d. 2. januar. 2025
Vi holder løbende samtaler, da vi fra d. 10. januar 2025 af skal bruge endnu flere medarbejdere. Der vil være mulighed for opstart fra starten af januar, så du er klædt godt på.
Vi tilbyder dig gode ansættelsesvilkår, og løn efter gældende overenskomst.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte butikschef, Christine Stæhr på tlf. 24 68 27 45, eller souschef, Aksel Leth-Jørgensen på tlf. 24 68 10 56.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Afdeling:
Lokation: Københavns Hovedbanegård
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: