Nyoprettede stillinger som Rehabiliteringscoach i Visitationen, Senior og Omsorg
Aalborg Kommune
Nyoprettede stillinger som Rehabiliteringscoach i Visitationen, Senior og Omsorg
Del jobopslag ved at kopiere linket
Har du lyst og mod på at bidrage til understøttelse og udbredelse af Rehabilitering i Borgerens Faste Team, i et arbejdsmiljø hvor både personlige og faglige kompetencer vægtes højt? - Så kan det være dig, som er en af de 10 Rehabiliteringscoaches vi søger.
I Senior og Omsorg er vores kerneopgave, at fremme borgernes mulighed for at leve en selvstændig tilværelse. Det gør vi sammen med borgerne og deres netværk. For at kunne løse denne opgave sætter vi ambitiøse mål og arbejder efter fire strategier: Velfærdsinnovation, rehabilitering, samskabelse og handlekraftig organisation. Vi ønsker at være banebrydende inden for nye måder at skabe velfærd på, og være en involverende og kompetent organisation, der drives af at gøre en forskel for borgerne.
I Myndighedsafdelingen arbejder vi med metoder, som har til formål at gøre flere borgere mindre afhængige af kommunale ydelser, og mere selvbestemmende i eget liv. Vi er dynamiske og samarbejdsorienterende i vores løsninger. Vi udviser handlekraft, og vil kendes for ordentlighed, samt kreative velfærdsløsninger inden for vores tilgængelige økonomiske ramme.
1. april 2025 overgår Aalborg Kommunes Hjemmepleje og Sygepleje til ”Borgerens Faste Team”, hvortil Visitationen også vil have en tæt tilknytning, herunder i særdeleshed den kommende nye funktion Rehabiliteringscoaches, som primært skal have deres faste arbejdssted ude i Borgerens Faste Teams 14 distrikter. Du kan læse mere om Borgeren Faste Team her.
Lidt om stillingen og din nye arbejdsplads:
Du vil blive ansat i Visitationen, som er en del af Myndighedsafdelingen i Senior og Omsorg, men vil have primærarbejdssted i et af de 14 distrikter, som Borgerens Faste team består af. I Distriktet som består af hjemmepleje- og sygepleje medarbejdere, vil der udover Rehabiliteringscoachen, og så være tilknytte Visiterende koordinatorer fra Visitationen. Du kommer således til at arbejde sammen med fagligt dygtige og dedikerede kolleger, både fra Myndighedsafdelingen og Ældre og Sundhedsafdelingen. Rehabiliteringscoachfunktionen vil blive ledet af en sektionsleder, som refererer til Visitationschefen, og som vil blive fagligt understøttet af tre Koordinerende Rehabiliteringscoaches.
Du kan læse mere om tankerne bag Rehabiliteringscoachfunktionen her.
Vi søger en Rehabiliteringscoach som:
- Udviser tålmodighed og rummelighed
- Trives og motiveres af at arbejde i fællesskaber
- Har udpræget gode kommunikative-/ formidlingsevner
- Har lyst og mod til at være handlekraftig og initiativrig i respekt for fællesskabet
- Er forandringsparat og udviklingsorienteret
- Er handlekraftig gemt i et roligt og tålmodigt temperament
- Kan navigere i ”kaos” og evner at skifte spor
- Er tillidsvækkende
- Bidrager med et godt humør
Vi forventer at ansøger:
- Er uddannet Ergo- eller Fysioterapeut eller alternativt har lang erfaring med rehabilitering på ældreområdet
- Har erfaring med rehabilitering og tværfagligsamarbejde
- Er aktivt medskabende af den nye funktion/rolle
- Evner at understøtte og udvikle rehabiliteringsmindsettet hos både personale og borger
- Er forandringsparat og udviklingsorienteret
- Er handlekraftig gemt i et roligt og tålmodigt temperament
- Kan navigere i ”kaos” og evner at skifte spor
- Bidrager med et godt humør
- Har kørekort til personbil
Arbejdsstedets adresse:
Primært arbejdssted: Et af de 14 distrikter i kommunen
Sekundært: Myndighedshuset, Lindholm Brygge 31, 9400 Nørresundby. (sensommer 2025 forventes Visitationen at flytte til Badehusvej, Aalborg)
Vil du vide mere?
Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved at henvende dig til Visitationschef Camilla Fibiger Smed på tlf. 31 99 49 00 og Mette Friis Koordinerende Rehabiliteringscoach 31 99 50 58
Ansøgningsfrist er den....
Løn- og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Arbejdstiden er 37 timer ugentlig med flekstidsordning.
Forud for endelig ansættelse skal der foreligge en straffeattest og indhentes referencer.
Ansøgningsfrist onsdag den 08.01 2025. kl. 10.00
Samtaler forventes afholdt i uge 3-4 2025
Tiltrædelse 01.03.2025
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Kom og arbejd sammen med os
Mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnicitet.
Du bliver en del af et stærkt fællesskab med 17.000 kolleger, og du kan glæde dig til en rummelig arbejdsplads med gode ansættelsesforhold, gode muligheder for kompetenceudvikling og fokus på trivsel.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.https://www.aalborg.dk/job-og-karriere
Bemærk
Ansøgningsfrist
08.01.2025
Kontaktperson
Mette Friis Eduardsen +4599825058
Stillingskategori
Sundhed og omsorg
Arbejdstid
Fuldtid
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: