Få opslag som dette inden alle andre

Klinisk psykolog i Team 1, Lokalpsykiatrien i Svendborg

Region Syddanmark


Da vi udvider vores psykologfaglige kompetencer i Lokalpsykiatrien i Team 1 i Svendborg, slår vi en fuldtidsstilling (37 t/uge) som psykolog op til besættelse 1. februar 2025 eller snarest derefter.

Om Team 1
I Team 1 i Lokalpsykiatrien i Svendborg udreder og behandler vi patienter med personlighedsforstyrrelser, traumer og ADHD. Udredning foregår med bl.a. DIVA-5, SCID-5-PD, PSE og WAIS. Ved behov udredes også for autismespektrumsforstyrrelse. Behandlingen består af psykoedukation, psykoterapi og medicinsk behandling. Behandlingsforløbene er organiseret i overensstemmelse med sundhedsstyrelsens pakkeforløb. Teamet arbejder tværfagligt og består af overlæge, specialpsykolog, psykologer, sygeplejersker, ergoterapeut, fysioterapeut, SSA og sekretærer.

Dine opgaver i teamet vil være

  • Afklarende samtaler med henviste patienter
  • Udredninger, herunder med PSE, SCID, DIVA, WAIS og andet ved behov
  • Støttende eller terapeutiske forløb individuelt eller i gruppe
  • Aktiv deltagelse i behandlingskonferencer og anden mødeaktivitet
  • Opgaverne og din funktion i teamet afhænger af dit uddannelses- og erfaringsniveau og vil blive tilpasset dette

Dine kompetencer

  • Det er ønskeligt, om du har uddannelse, erfaring og/eller interesse for at arbejde med mennesker med ADHD, personlighedsforstyrrelser og traumer
  • Det er ønskeligt, om du har uddannelse, erfaring og/eller interesse for psykopatologisk udredning
  • Gode samarbejdsevner og gerne erfaring i at arbejde i tværfaglige teams med respekt for hinandens faglighed
  • Du er tilpas med at arbejde selvstændigt og samtidig indgå i tværfagligt samarbejdende relationer
  • Fagligt engagement og vilje til fortsat faglig udvikling og forandring
  • Vilje til at bidrage til at skabe et positivt og godt arbejdsmiljø
  • Du er robust, fleksibel og god til at skabe tillid med troværdig adfærd

Vi tilbyder

  • Varierede arbejdsopgaver
  • Tværfagligt samarbejde på tværs af alle faggrupper
  • Fagligt og socialt fællesskab både i teamet og psykologgruppen
  • Supervision rettet mod autorisation eller specialist afhængigt af uddannelsesniveau
  • En del af universitetshospitalet med mange specialer og mulighed for vidensdeling på tværs af teams

Organisatorisk
Psykiatrisk Afdeling Odense-Svendborg er et stort hus i evig forandring med mange hjørner og afkroge af psykiatrien, som man som psykolog stifter bekendtskab med gennem psykologgruppen, som består af ca 50 psykologer fordelt i Odense og Svendborg og repræsenteret i de fleste teams og afsnit på de to matrikler. Psykologerne har en ledende psykolog som nærmeste leder, men er samtidigt placeret i teams og afsnit, hvor de følger den daglige drift, der er ledet af en funktionsleder og overlæge, som psykologerne refererer til i det daglige arbejde. I psykologgruppen tilstræber vi samarbejde gennem faglig åbenhed og nysgerrighed på tværs af matrikler, teams og afsnit.

Yderligere information hos
Ledende psykolog Maria Kristensen tlf. 23 64 54 27 (ift personaleforhold)
Specialpsykolog Guro Mikalsen tlf 61 36 17 84 (ift klinisk arbejde i Team 1)

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til overenskomst mellem DP og Region Syddanmark.
Såfremt du ikke allerede er ansat i Region Syddanmark, vil der være en prøvetid på 3 måneder.
Afdelingen har en rygepolitik og rygning er ikke tilladt i arbejdstiden.
Ifm ansættelse vil der blive indhentet straffeattest jf regionens personalepolitik.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt 16. januar 2025.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Afdeling: Psykiatrisk Afdeling Svendborg

Stillingsbetegnelse: Psykolog

Arbejdstid: 37 timer

Arbejdssted: Svendborg

Ansøgningsfrist: 09-01-2025



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 09.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2708963//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.