Få opslag som dette inden alle andre

Dagtilbudsleder til Børnehuset Svanen i Brøndby Kommune

Brøndby Kommune



Har du lyst til et nyt og spændende job i 2025? Vi søger en ny leder til vores dejlige børnehus, som er fagligt dygtig og som kan sætte retning for det gode børneliv.

Om stillingen som leder i Børnehuset Svanen
Som dagtilbudsleder varetager du den daglige ledelse af Børnehuset Svanen sammen med din souschef og refererer direkte til chef for dagtilbudsområdet.

Du får en alsidig hverdag i et dejligt børnehus, hvor du skal have øje for børnegruppen, medarbejdere, forældre, fællesskabet og ikke mindst den faglige kvalitet.

Børnehuset Svanen er normeret til 22 vuggestuebørn og 40 børnehavebørn. Huset er beliggende i et naturskønt område i Brøndby Strand med mulighed for at udnytte de omkringliggende grønne arealer samt stranden. Huset har gode fysiske faciliteter – herunder en legeplads med masser af plads, gode legezoner og naturlig beplantning. Indendørs er der et stort og lyst fællesrum, som giver gode muligheder for børnenes motoriske udfoldelse.

I Svanen arbejdes der funktionsopdelt i børnehavedelen. Det vil vi gerne udvikle, så vi sikrer den helt rigtige pædagogiske ramme for børnene.

Læs mere om Børnehuset Svanen på hjemmesiden

Derfor skal du søge stillingen i Børnehuset Svanen
Vi tilbyder en attraktiv stilling, hvor du får stor bevægelsesfrihed og mulighed for, at du kan sætte dit faglige præg. Derudover skal du søge stillingen fordi:

  • Børnehuset Svanen har indbydende læringsmiljøer og engagerede medarbejdere og som har en stor virkelyst til at skabe det gode børneliv. Det er et hus, hvor der er plads til at imødekomme hinandens pædagogiske ideer og initiativer.
  • Du bliver en del af en kommune og forvaltning, hvor børneområdet prioriteres højt. Vi sigter mod en høj pædagogandel på 72,5% og arbejder ud fra vores overordnede strategi Brøndby 2030. Dertil har vi fået en ny Sammenhængende Børne- og Ungepolitik og arbejder ud fra vores fælles børnesyn.
  • Du vil som leder opleve, at der er kort vej til støtte fra dine lederkollegaer, din leder og forvaltningen. Vi er 25 dagtilbudsledere som arbejder sammen i lederteams. Her er der fokus på at spille hinanden gode og hjælpe hinanden med småt og stort i hverdagen. Brøndby Kommune har ikke område/klyngeledelse – hierarkiet er fladt og tilliden til den enkelte og muligheden for indflydelse stor.
  • Du får et introduktionsprogram, hvor du bliver klædt på til stillingen og introduceret til Brøndby Kommune. I den forbindelse får du også en lederkollega som mentor, som kan hjælpe dig godt i gang i din nye stilling.
  • Du får en stilling, hvor du hver dag kan være med til at gøre en positiv forskel for de børn, familier og personale som er en del af Børnehuset Svanen.

Vores ønsker til ny leder af Børnehuset Svanen
Vi ved, at ingen kan alt alene, men vi kigger efter dig, som:

  • Har en pædagogisk uddannelse og har ledelseserfaring. Hvis du ikke har en lederuddannelse, forventer vi, at du har lyst til at læse en diplomuddannelse i ledelse.
  • Er fagligt dygtig og som er optaget af at skabe høj faglig kvalitet samt har engagement og ideer til udviklingen af vores børnehus.
  • Kan sætte børneperspektivet forrest og kan se dig ind i vores fælles børnesyn: ”Børn og unge gør det bedste, de kan, med de kompetencer, de har. Det er de voksnes ansvar at inddrage børn og unge i positive fællesskaber og læringsmiljøer med lige adgang til at udfolde og udvikle sig og trives”. Og i forlængelse heraf, kan være med til at omsætte det i praksis i Børnehuset Svanen.
  • Har erfaring med og ideer til, hvordan du vil arbejde med faglige ledelse. Herunder skal du have modet til at prøve nye ideer og sætte din faglige viden og engagement i spil, samtidig med at du skaber følgeskab.
  • Er dygtig til relationer og til at kommunikere. Du balancerer mellem rollen som daglig leder og nærværet i praksis med børn, forældre og personale samt inddrager relevante samarbejdspartnere og forældre og ser dem som en ressource og vigtige samarbejdspartnere.

Har du lyst til at søge stillingen?
Søg stillingen senest 6. januar 2025 via linket. Vi ser frem til at modtage din ansøgning. Her må du meget gerne tydeliggøre, hvordan du vil arbejde med den faglige ledelse i børnehuset.

Vi forventer at holde to samtaler – hhv. 9. januar og 14. januar på Brøndby Rådhus. I forbindelse med anden samtale, skal du gennemføre en caseopgave.

Hvis du vil høre mere om stillingen kan du kontakte Chef for Sundhedspleje, Dagtilbud og Pladsanvisning, Marie Kirstine Hvolris (Kir) på tlf.: 24779746 eller mail: [email protected].

Hvis du ønsker en rundvisning i huset, skal du kontakte konsulent for dagtilbud Helene Brun Malm på tlf.: 2015 6843 eller mail [email protected]

Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst og kvalifikationer. Din arbejdsplads vil være i Børnehuset Svanen, Svanholm Allé 1,
2660 Brøndby Strand. Du bliver en del af Børne-, Kultur- og Idrætsforvaltningen og fagområdet for sundhedspleje, dagtilbud og pladsanvisning, som er samlet under samme chef.

Tiltrædelse forventes februar 2025 eller hurtigst muligt.

Ansøgningsfrist:
06-01-2025

Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation.

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.

Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid.

Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 40.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.

Afdeling: Dagtilbud og Sundhedspleje

Ansøgningsfrist: 06 January 2025

Placering: Park Allé 160, 2605, Brøndby

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Brøndby Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 06.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Brøndby Kommune

Park Allé 160, 2605 Brøndby

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2709068//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.