Få opslag som dette inden alle andre

Næstkommanderende/vice centerchef til Søværnets Center for Taktik (TAC)

Forsvaret



Vil du være en del af et engageret team, der driver de taktisk/operative uddannelser i Søværnet? Er du en dygtig og moderne leder?
Så er det måske noget for dig at blive en del af ledelsen på Søværnets Center for Taktik (TAC).

Om os
TAC er et maritimt videns- og kompetence-center/skole. Vi uddanner flådens taktiske personel, der skal operere, føre og lede Søværnets skibe i øvelser og konflikt. Vi vil skabe nogle af de dygtigste og mest anerkendte taktiske konstabler, sergenter og officerer i NATO.

Vi genererer og formidler maritim og militær taktisk viden, så hele Søværnet er på forkant med træning, uddannelse og doktriner i NATO. Vi er geografisk beliggende i Frederikshavn

Vores ambition er at være en meningsfuld og inkluderende arbejdsplads, hvor vi alle indgår i et stærkt arbejdsfællesskab. TAC er en arbejdsplads med et rigtig godt arbejdsmiljø, hvor både det faglige og sociale fællesskab går op i en højere enhed. Vi tilbyder spændende og udviklende arbejdsopgaver og fleksibilitet i forhold til de mange opgaver, der skal løses.

Om stillingen
Som næstkommanderende/vice centerchef på Søværnets Center for Taktik, vil du indgå i en dynamisk og alsidig arbejdsplads, hvor du får bred indsigt i Søværnets mangeartede operative opgaver. Du får ansvaret for centerets daglige drift og skal understøtte centerchefen i at realisere strategier og mål for centerets aktiviteter.

Stillingen er alsidig og kan formes efter dine kompetencer, men som udgangspunkt vil dine ansvarsområder være inden for HR, fordeling og koordination af opgaver inden for myndigheden, samt støtte til sektionschefer og sagsbehandlere. På de HR- og administrationsmæssige områder har du et koordinationselement, der styres af en Chefsergent.

Vi tilbyder et selvstændigt job med stort ledelsesansvar og indflydelse. Du bidrager til, at opgaverne løses med høj kvalitet, og der kan træffes beslutninger på det bedst mulige grundlag.

TAC ligger særligt vægt på initiativ, udvikling og professionalisme. Vi prioriterer trivsel og udviser stor imødekommenhed i forhold til dit personlige behov for fleksibilitet i hverdagen. Vi kan tilbyde et alsidigt job med mulighed for kompetenceudvikling, herunder et uddannelsesforløb med kurser og efteruddannelse, hvor vi tager udgangspunkt i din baggrund.

Om dig
Du har enten en relevant lederuddannelse eller har opnået praktisk erfaring gennem flere års arbejde i lederroller. Det falder dig naturligt at motivere, udvikle og lede mennesker. Du leder gennem ledere og forstår vigtigheden af effektiv kommunikation og samarbejde på tværs af organisationen. Som leder skal du være synlig og tilgængelig for både medarbejdere, i centerledelsen og interessenter.

Det er vigtigt, at du udviser fleksibilitet i en travl og omskiftelig hverdag. Du er desuden helheds- og fremtidsorienteret, så du forstår den sammenhæng, du indgår i og kan handle forudseende. Derudover skal du kunne udtrykke dig klart såvel skriftligt som sprogligt, både på dansk og engelsk.

Vi forestiller os, at du enten har en baggrund som søofficer, at du har gennemført MMS eller tilsvarende, eller at du er lederuddannet, fagligt velfunderet og har interesse i skoleledelse.

- Du motiveres af at udvikle og skabe noget.
- Du har solide samarbejdskompetencer og trives med at samarbejde med mange forskellige aktører både internt i TAC og med TAC eksterne samarbejdspartnere.
- Du har overblik, er på forkant og kan håndtere mange og varierende opgaver.
- Du har professionelle evner til at forhandle og finde løsninger i samarbejdet.
- Du har evner til at træffe beslutninger og nå i mål med opgaven.

Ansættelsesvilkår
Du ansættes og aflønnes efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikere i Staten. Hertil kommer en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning. Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder bl.a., at du skal kunne sikkerhedsgodkendes, samt at du er forpligtet til at deltage i fredsskabende og fredsbevarende operationer mv.

Fast tjenestested Frederikshavn.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Centerchef Kommandørkaptajn Lars Holbæk på mail [email protected] eller på tlf. 20109085.

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Mia Backhausen Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon
728 19917.

Ansøgningsfristen er den 5. januar 2025 og vi forventer at holde samtaler umiddelbart herefter
Stillingen er ledig til besættelse den 1.februar 2025, men vi er fleksible i forhold til den rette kandidat.

Vi beder dig om at søge stillingen via linket og vedhæfte din ansøgning, CV og uddannelsesbevis som PDF-filer.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM CENTER FOR TAKTIK
Center for Taktik (TAC) er Søværnets taktiske uddannelses-, trænings- og videnscenter, der har fokus på at gennemføre og udvikle attraktive, efterspurgte, opdaterede og fleksible militærfaglige taktiske uddannelser.

Vores hovedopgave er at uddanne og træne flådens taktiske personel, der skal operere, føre og lede Søværnets enheder i fred, konflikt samt krig. Det være sig sømilitær taktik samt søredning, fiskeri og havmiljøopgaven. Vores primære kursister er stampersonel inden for kampinformation og kommunikation, samt vagtchefer og taktiske officerer.

TAC deltager også i NATO Maritime Operations Working Group, som udvikler NATO doktrinære grundlag, og støtter Søværnets træningselement med Searidere under DANSARC forløb.

På den måde er TAC en spændende arbejdsplads der omfavner udvikling, uddannelse og træning indenfor hele Søværnets taktiske virke. Vil du være med til at udvikle Søværnet, er TAC stedet for dig.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

Afdeling:

Lokation: Frederikshavn, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Forsvaret



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 05.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Forsvaret

Lautruphøj 1-5, 2750 Ballerup

Forsvaret håndhæver Danmarks og Rigsfælleskabets suverænitet og er en del af samfundets samlede beredskab. Forsvaret bidrager til international konfliktforebyggelse og deltager i fredsbevarende og fredsskabende indsatser, når Folketinget beslutter at anvende militær ekspertise og kapacitet.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2709336//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.