Overværkmester/Teknisk sagsbehandler til Kapacitetscenter Ingeniørmateriel ved KALA, FMI
Forsvaret
Er du overværkmester - Så er det måske dig vi søger til at sikre drift og anskaffelse af FSV samlede flåde af løftekapaciteter (trucks, teleskoplæssere, lifte mv).
Om os
Kapacitetscenter Ingeniørmateriel er en sektion under Kapacitetsansvarlig Land.
Vi er ansvarlige for anskaffelse, drift (forsyning og vedligeholdelse) samt bortskaffelse af bl.a. løftemateriel, entreprenør/ingeniørmateriel, bro- og kolonnevejsmateriel til støtte for hele Forsvaret, både i Danmark og ved udsendte enheder.
Vi har ansvaret fra "vugge til grav" for vores kapaciteter. Det sker naturligvis i tæt koordination med brugerne (kommandoerne under FKO, Forsvarets Ejendomsstyrelse, øvrige styrelser samt Beredskabsstyrelsen og Kystredningstjenesten).
Kapacitetscenter Ingeniørmateriel beskæftiger både militære og civile medarbejdere med hver deres speciale.
Sektionen er præget af en fri og uformel omgangstone med respekt for den enkelte. Du har stor indflydelse på din egen opgaveløsning, arbejdstids- og ferieplanlægning.
Om stillingen
Du er en del af det team, der samlet har ansvaret for løftemateriel, entreprenørmaskiner, traktorer og materiel til arealpleje. Teamet har derudover også ansvaret for bl.a. minerydningsmateriel, broer kolonneveje mv.
Dit fokus er på løftemateriel. Som en del af teamet er det vigtigt, at vi alle understøtter hinanden i travle perioder, hvor der kan være fokus på anskaffelser mv. Da vi arbejder meget på tværs for at skabe sammenhæng, vil sparring altid kunne opnås, med resten af teamet.
Du har en stor berøringsflade med kollegaer rundt i FMI’s afdelinger, i resten af Forsvaret samt i Beredskabsstyrelsen og Kystredningstjenesten. Du må forvente rejseaktivitet i forbindelse med mødeaktivitet ved Forsvarets myndigheder rundt i Danmark. Der vil være rejser til udlandet i forbindelse med besøg ved leverandører eller deltagelse på messer.
Arbejdsplads er som udgangspunkt i Ballerup. Men med mulighed for individuel aftale omkring delvist hjemmearbejde.
Om dig
Vi har gjort os nogle tanker om dig.
- Du er overværkmester/værkmester eller lignende og med forståelse for elektronik/mekanik.
• Du er interesseret i at arbejde med teknik og måske har du allerede kendskab til forsvarets organisation.
• Du er i besiddelse af gode analytiske anlæg og har gode samarbejdsevner, herunder en veludviklet evne til at se sammenhænge og udvise helhedssyn.
• Vi forventer, at du arbejder struktureret og bevarer overblikket selv i pressede situationer, ligesom din personlighed har en positiv afsmittende effekt på sektionens øvrige medarbejdere.
• Endelig forventer vi, at du har gode kommunikationsevner, og kan formulere dig i skrift og tale (dansk og engelsk).
• Brug af IT er en selvfølge for dig og du er, erfaren bruger af Officepakken. Det er en fordel, hvis du har kendskab til SAP.
Ansættelsesvilkår
Du ansættes og aflønnes som Overværkmester i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for civilt ansatte under Forsvarsministeriets myndighedsområde inden for Centralforeningen for Stampersonels forhandlingsområde (tidligere Forsvarets Civil-Etat).
Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg.
Til stillingen hører en attraktiv arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chefkonsulent Louise Birkild Købsted telefon 2819 1094.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Malene Christiansen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf. 3266 5685.
Vi håber, at vi har vakt din interesse, og glæder os til at høre fra dig!
Vi vil bede dig søge stillingen via nedenstående link. Send dit opdaterede CV og din motiverede ansøgning via linket, hvor eksamensbeviser og andre relevante dokumenter skal tilføjes.
Ansøgningsfrist er 5. januar 2025, og vi forventer at afholde ansættelsessamtaler løbende. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed udvikler opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk
Afdeling:
Lokation: Ballerup, Danmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: