Sikkerhedsbyggeledere til koordinering og kontrol af jernbanens sikkerhedsregler
Banedanmark
Har du styr på jernbanesikkerhed og vil du dele ud af din viden og støtte
os med at sikre, at reglerne omkring jernbanesikkerhed på vores anlægsprojekter bliver overholdt?
Du bliver en del af Anlægsdivisionen, Banedanmark bygherreorganisation, som er en af landets største bygherrer. Her indgår du i sektionen Jernbanesikkerhed, som understøtter sikkerhedsarbejdet på tværs af divisionen.
Som sikkerhedsbyggeleder bliver du tilknyttet et mindre antal af Banedanmarks største projekter i udførselsfasen. Du understøtter Banedanmarks faggrupper indenfor sikkerhedsreglementet (SR) og operationelle regler (OR), samt divisionens øvrige faggrupper indenfor fareidentifikation og dokumentation.
Du får det faglige ansvar for SR/OR-organisationen på projekter, der arbejder indenfor områderne spor, sikring, broer, anlæg og kørestrøm.
Du har overblik og er en god kommunikator
Vi leder efter en sikkerhedsbyggeleder, der synes det er spændende at arbejde med jernbanesikkerhed. Det er dit ansvar, at der fastholdes fokus på jernbanesikkerheden, og du får bl.a. ansvaret for følgende opgaver:
- Du forestår den faglige ledelse af sikkerhedsorganisationen
- Al kommunikation omhandlende jernbanesikkerhed, vil som udgangspunkt gå via dig til de øvrige faggrupper som sikkerhedskoordinering, S&I koordinering og byggeledelsen
- Du vil deltage i byggemøder samt varetage kommunikationen omhandlende jernbanesikkerhed med entreprenøren
- Du vil føre opsyn med at jernbanesikkerhedsreglerne overholdes indenfor godkendt jernbanesikkerhedsplan
- Vejledning af entreprenører, eksterne parter samt internt i Banedanmark omkring jernbanesikkerhedsmæssige forhold i planlægnings- og udførelsesfasen
- Opfølgning på/indsamling af sikkerhedsmæssige leverancer fra entreprenøren og fagtilsynet (f.eks. ibrugtagningsprotokoller og lignende)
Du kommer til at arbejde tæt sammen med forskellige faggrupper, hvorfor det er en forudsætning for stillingen, at du forstår at tilpasse din kommunikation til modtageren. Du vil have bemyndigelse til at stoppe arbejdet i tilfælde af, at jernbanesikkerheden ikke overholdes, hvorfor du desuden kan stå fast, selv når der indimellem opstår uenighed.
Omfattende erfaring indenfor jernbanesikkerhed
Der kan være flere indgangsvinkler til stillingen og derfor har vi ikke opstillet krav til din uddannelsesmæssige baggrund.
Du skal som minimum være uddannet SR2-arbejdsleder, men vi foretrækker at du er SR1-arbejdsleder og har erfaring fra både planlægning og udførelse. Du er fortrolig med SR/OR-reglementet og har kendskab til bygherres-, arbejdsgivers og rådgivers pligter og ansvar.
For at skabe resultater i stillingen kræves det, at du har erfaring med håndtering af jernbanesikkerhed ved arbejde med spor i drift. Det er desuden en fordel, at du har et bredt kendskab til anlægsbestemmelser, kørestrøm, spor og sikringstekniske forhold. Du har en systematisk, såvel som løsningsorienteret tilgang til opgaverne, da du bliver tilknyttet flere projekter ad gangen.
Din nye arbejdsplads er fyldt med gode kollegaer og opgaver
Dit arbejdssted bliver vores kontor i Fredericia, men da der er sikkerhedsbyggeledere på tværs af hele landet, vil der kunne forekomme rejseaktiviteter fra tid til anden.
Du bliver en del af et hold, hvor vi møder opgaverne og hinanden med en positiv tilgang. Vi arbejder systematisk og målrettet med diversitet, inklusion og ledelse, så Banedanmark har plads til alle, der kan og vil være med til at sikre en attraktiv jernbane.
Banedanmark er desuden en moderne arbejdsplads med gode rammer for et arbejdsliv i balance.
Løn
Du ansættes efter gældende overenskomst, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.
Ansøgning og kontakt
Vil du høre mere om stillingen, så kontakt Sektionschef Michael Ørtoft Willadsen. Ellers send os din ansøgning og CV snarest, da vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende.
Går du videre fra de indledende samtaler, kan der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.
For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stilling” og følger instruktionerne.
Afdeling:
Lokation: Lumbyesvej 34, 7000 Fredericia
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: