Sikkerhedskonsulent
Metroselskabet & Hovedstadens Letbane
Vil du være med til at tage Metroselskabets Cybersikkerhed til næste niveau, og har du stor passion for at arbejde med risikostyring og cybersikkerhed? Så er du måske vores nye kollega. Vi søger nemlig en sikkerhedskonsulent til vores Cyber- og Informationssikkerhedsteam i Metroselskabet.
Stillingen er placeret i Cyber- og Informationssikkerhedsteamet (CIS-teamet). Vores formål er effektivt at styre og udvikle Metroselskabets informationssikkerhed, herunder også at understøtte operatørens arbejde i Metroselskabet. Teamet arbejder målrettet med et Information Security Management System (ISMS) for at sikre de forretningskritiske IT-systemer i hele organisationen. Vi arbejder med stor støtte og engagement fra Metroselskabets øverste ledelse, og der er løbende en tæt dialog om implementering af nye sikkerhedstiltag. CIS-teamet har til formål at skabe passende høj cyber- og informationssikkerhed i Metroselskabet og støtte metrooperatørens arbejde med cybersikkerhed.
Du får ansvar for at:
- Udarbejde nye risikovurderinger, opdatere eksisterende vurderinger, herunder sikre koordination med relevante teams internt i Metroselskabet.
- Arrangere og udarbejde materiale til risikoarbejdet i organisationen herunder facilitere og drive risikovurderinger på tværs af organisationen med fokus på identifikation og ejerskab af risici.
- Repræsentere CIS-teamet i interne fora for risiko, kontraktstyring og leverandørsikkerhed.
- Udarbejde og løbende effektivisere metoder for rapportering fra CIS til forskellige interessenter.
- Sikre at trusselskataloger for Metroselskabet er etableret og vedligeholdt, herunder løbende at holde sig underrettet i forhold til det generelle trusselsbillede herunder udviklingen i relevante sårbarheder.
- Leverandørsikkerhed – sikre løbende vurderinger af leverandører, herunder løbende opfølgning på om arbejdet afspejler de kritiske forhold, der er aftalt med forretningen.
Du forventes at:
- Facilitere tekniske og forretningsmæssige risikovurderinger og anbefalinger til mitigerende handlinger.
- Assistere og rådgivne kollegaer i hele organisationen omkring tekniske kontroller, risikohåndtering og compliance.
- Deltage i arbejdet med at udvikle og forbedre ydelseskataloget for CIS-teamet, samt løbende forbedre tilhørende processer og procedure.
- Understøtte dine kollegaer i CIS ved spidsbelastninger på alle områder.
Dig som person
Som person er du struktureret, engageret og god til at opbygge relationer. Du er kompetent og troværdig i din kommunikation og evner at gøre komplekse emner tilgængelige for alle. Du trives i et team under opbygning og i en virksomhed, hvor tingene til tider går hurtigt. Du motiveres af at drive forandringer og du giver gerne en ekstra indsats når du kan se behovet for det. Endelig er du en teamspiller, der ser muligheder i udfordringer og forstår at have det sjovt, mens vi løser dem.
Vi vægter følgende:
- 3-5 års erfaring fra tilsvarende stilling.
- Kendskab til de fleste opgaver og funktioner i cyber- og informationssikkerhedsteamet, herunder kendskab til ISO27001 og CIS-18.
- Gode evner til skriftlig og mundtlig kommunikation både på engelsk og dansk.
- Længere videregående uddannelse – gerne indenfor IT og cybersikkerhed.
- Erhvervserfaring og kendskab til transportsektoren og offentlige organisationer.
- Evne til at samarbejde og udvikle egne fagområder i Metroselskabet.
- Kendskab til OT-området, herunder IEC62443 vil være en fordel.
Metroselskabet er en arbejdsplads, hvor din faglige og personlige udvikling er i centrum. Vi tror på, at det er gennem stærkt samarbejde, vidensdeling og en positiv stemning, at vi skaber de bedste resultater – og vi er klar til at støtte dig på hele rejsen. Her får du ansvar fra dag ét, og vi stoler på dine evner til at tage initiativ og levere. Som en del af vores dynamiske CIS-team vil du have mulighed for at sætte dit præg på vores løbende udvikling og skabe reelle forbedringer både for dig selv, teamet og vores tjenester.
Vi tilbyder
Vi tilbyder et spændende og udfordrende job i en dynamisk organisation med fleksible og attraktive ansættelsesvilkår med en eller flere hjemmearbejdsdage, løn efter kvalifikationer samt dygtige kolleger. I Metroselskabet bliver du del af en relativ lille organisation, hvor du og dine 400 kolleger løser en opgave med stor samfundsmæssig betydning: At levere Metro og Letbane i verdensklasse, nu og for de næste mange generationer. Det er en opgave, der forpligter. Du kommer til at indgå i et fagligt fællesskab med komplekse opgaver, gode kolleger og ledere, der skaber gode rammer for nytænkning.
Ansøgningsfrist er den 13. januar. Ansøgninger vil blive behandlet løbende, så du kan med fordel søge hurtigt. Tiltrædelse hurtigst muligt.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte lederen af afdelingen CISO, Claus Wiid Jakobsen på tlf. +45 72424983 eller på mail: [email protected].
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: