Økonomikonsulent til Rebild Kommune
Rebild Kommune
Vi har en medarbejder der går på pension, så derfor søger vi ny økonomikonsulent.
Så har du lyst til at arbejde med en kommunes samlede økonomi? Og kunne du tænke dig at arbejde med økonomistyring og analyseopgaver på tværs af kommunen i et sammentømret team? Det får du mulighed for som ansat i Rebild kommunes Fællescenter Økonomi, der styrer hele processen fra budget til regnskab og alt, hvad der ligger imellem.
Jobbet som økonomikonsulent i Rebild Kommune
Som konsulent hos os bliver din primære opgave at være økonomikonsulent for et eller flere fagområder, hvor du vil få ansvaret for både budgettering, budgetopfølgning og regnskabsaflæggelse. Du vil samtidigt skulle bidrage til analyser, arbejde med effektivisering og udvikling af økonomistyringen.
Herunder vil du skulle bistå og være sparringspartner for kolleger og ledere i hele organisationen. Sammen med dine kolleger skal du løse opgaver, der blandt andet omfatter
- det specialiserede socialområde samt tekniske område
- økonomistyring af drift og anlægsområder
- budgetudarbejdelse og regnskabsaflæggelse
- udarbejdelse af analyser, prognoser og økonomiske konsekvensberegninger
- bidrag til udvikling og drift af økonomistyringen
- udvikling og brug af nøgletal og ledelsesinformation
- support og sparring til institutioner og afdelinger på fagområderne, samt understøtte ledelsen og politikerne.
Vi søger en engageret konsulent
For dig er det vigtigt at løse opgaverne effektivt og med høj kvalitet. Du har blik for organisationens samlede behov, ser nye muligheder og løsninger og er med til at skabe overblik. Samtidigt tager du ansvar for opgaveløsningen i det fællesskab, du er en del af.
Vi ønsker, at du
- har kendskab til økonomistyring og budgettering
- har indsigt eller interesse i kommunernes opgaver samt evt. erfaring med styring af et eller flere af de kommunale opgaveområder
- har erfaring med ledelsesinformation, og mestrer at formidle data både visuelt, skriftligt og mundtligt.
- kan skabe overblik og struktur i store talmængder og kan forholde dig analytisk til disse.
- har forståelse for arbejdsvilkårene i en politisk ledet organisation
- er god til at samarbejde og sætte dig ud over dit eget fagsprog
- kan tage selvstændige initiativer
Hvem er vi?
Som økonomikonsulent i Rebild Kommune bliver du en del af Fællescenter Økonomi, hvor vi er 15 medarbejdere. Vi er et sammentømret team, det støtter hinanden og har et konstruktivt samarbejde med fagområder, direktion og politikere. Vores helt overordnede opgave at skabe rammerne for økonomistyringen i kommunen. Vi følger kommunens økonomi fra budgetlægning til regnskabsaflæggelse og understøtter afdelingernes økonomistyring af kerneydelser for at sikre helheden og sammenhængen på tværs af kommunens opgaver. Som led i budgetprocessen bidrager vi samtidig i udarbejdelsen af budgetoplæg og prioriteringsforslag, der kan skabe økonomisk råderum som grundlag for den politiske vision for Rebild Kommunes udvikling.
Du vil få kolleger, som ser frem til at byde dig velkommen og som står klar til at give dig sparring i den daglige opgaveløsning. Vores omgangstone er uformel, og vi værdsætter godt humør og et godt grin.
Løn og ansættelsesforhold
Du bliver lønnet efter gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation. Vi har fleksibel arbejdstid og gode uddannelses- og udviklingsmuligheder. Din daglige arbejdsplads er på Rådhuset, Hobrovej 110, 9530 Støvring.
På Rebild Kommunes hjemmeside finder du information om vores kommune – Rebild.dk
Yderligere information
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Økonomichef Thor Stig Davidsen på telefon 51 57 53 91 eller funktionsleder Helle Ravn på telefon 24 67 80 31.
Stillingen ønskes besat pr. 1. marts 2025.
Frist
Send din ansøgning, så vi har den senest mandag den 13. januar 2025 kl. 8.00.
Ansættelsessamtalerne afholdes onsdag den 15. januar. Eventuel 2. runde samtaler vil blive afholdt torsdag den 23. januar.
Kommunen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.Den 1. januar 2019 blev der indført røgfri arbejdstid – og matrikler for alle ansatte i Rebild Kommune
Tiltrædelse:
1. marts 2025
Arbejdssted:
Fællescenter Økonomi
Ansættelsesforhold:
Fuldtid
Kontakt:
Økonomichef Thor Stig Davidsen
Tlf. 51 57 53 91
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: