Kunderådgiver
CLEVER A/S
Vi har netop budt velkommen til en flok dejlige nye kollegaer, men vi leder efter endnu flere rare kunderådgivere, hvis fornemmeste opgave er at sikre den gode kundeservice.
Hvad skal du lave?
Din primære opgave at levere en usædvanlig god kundeoplevelse. Du vil bruge det meste af din dag på at hjælpe kunder som ringer og har behov for generel rådgivning om vores produkter, håndtering af flytninger og meget mere. Dit smil skal derfor både kunne mærkes i din stemme og skinne igennem på skrift.
Det er en fuldtidsstilling med arbejdstid mandag til torsdag kl. 8.00 - 16.00 og fredag kl. 8.00-15.30 hvor vi er fysisk til stede, da kontinuerlig sparring er vigtig i vores rolle.
Hvem skal du dele din dag med?
I kundeservice er vi delt op i 3 teams som har samme formål – at yde den bedste kundeservice til vores kunder. Vi er en blandet gruppe hvor den yngste er 19 og den ældste 72 år. Vi kan godt lide at hygge om hinanden, mens vi er på arbejde. Her i december har vi for eksempel nissevenner.
Hvem leder vi efter?
Vi ønsker os nye kolleger, som naturligt leverer suveræn kundeservice, selv i travle perioder. Du har erfaring med at tale med kunder i telefonen og mestrer kunsten i at lytte, afdække og forstå kundens behov.
Processen herfra
Har du nu sat mentale flueben i løbet af beskrivelsen, så vil vi meget gerne høre fra dig. Du sender dit CV og svarer på disse 3 spørgsmål:
- Har du nogle bekymringer omkring medledelse? Hvilke?
- Hvad er din motivation til rollen og arbejdsopgaverne?
- Giv et eksempel på, hvad du har oplevet som værende et godt arbejdsmiljø
… Og så skal du sætte kryds i din kalender d. 9 januar efter almindelig arbejdstid, da vi afholder en samtale-aften på vores kontor i Teglholmen.
Processen
Vi indkalder til samtale-aften i starten af uge 2. Ser vi et match til Clever, vil du blive inviteret til 3. samtale, vores kultursamtale, som kommer til at ligge i uge 3. Vi glæder os til at høre fra dig.
Afdeling:
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: