Få opslag som dette inden alle andre

Erfaren bygningskonstruktør søges til Arkitemas bolig- og erhvervsafdeling i Aarhus

Arkitema Architects



Til vores kontor i Frederiksgade, Aarhus C, søger vi lige nu nye kollegaer til spændende projekter. Har du erfaring med byggeri, og vil du være med til at skabe æstetiske, bygbare og bæredygtige bygninger? Har du samtidig lyst til at arbejde på en ambitiøs tegnestue, der sætter udviklingen af medarbejdere og projekteringsmetoder højt?

Arkitema søger lige nu en erfaren bygningskonstruktør til vores bolig- og erhvervsafdeling på tegnestuen i Aarhus. Vi søger dig, der trives i et samarbejdsorienteret miljø og aktivt bidrager til vidensdeling, faglig sparring og udvikling.

Vi har en stærk ambition om at være en positiv og synlig medspiller i udviklingen af fremtidens arkitektur. Vi arbejder målrettet med langtidsholdbar og bæredygtig arkitektur, hvor æstetik og mennesket er i højsædet. I vores afdeling har vi stor succes med mange spændende projekter inden for både renovering og nybyggeri, primært inden for bolig og erhverv.

Du vil blive en del af et velfungerende og solidt team, der i øjeblikket tæller godt 20 engagerede kollegaer med forskellige fagligheder. Teamet er vores base, og det er her, vi i fællesskab udvikler kompetencer og redskaber målrettet aktuelle behov og projekttyper.

Om stillingen

Som bygningskonstruktør får du udfordrende opgaver, som du løser i tæt samarbejde med projektlederen samt de projekterende arkitekter og konstruktører. Du skal kunne navigere i de udfordringer og ændringer, der kan opstå, samt proaktivt bistå dine kolleger og øvrige rådgivere for at sikre de bedste løsninger. Vores tilgang til projekterne er kendetegnet ved professionalisme og høje kvalitetskrav, hvor faglige standarder og visioner for arkitekturen går hånd i hånd.

Vi forestiller os, at du

  • Er uddannet bygningskonstruktør og har kendskab til arkitektbranchens processer, ydelser og rammer.
  • Har +7 års erfaring som bygningskonstruktør og solid byggeteknisk viden.
  • Har sans for detaljering og en god byggeteknisk forståelse.
  • Har godt kendskab til YBL.
  • Kan udføre kvalitetssikring på projekter.
  • Har solid BIM-erfaring.
  • Er bekendt med sagsstyring, tid, økonomi og leverancer.
  • Tænker og arbejder metodisk og skaber kontinuerlig optimering i projektet gennem en struktureret tilgang med fokus på kvalitet og detaljen.
  • Evner at bidrage til et godt arbejdsklima i et velfungerende team.

Vores medarbejdere er vores vigtigste aktiv – derfor har vi fokus på dig

Arkitema er en vidensvirksomhed, der lever af at have de bedste og mest engagerede medarbejdere. Derfor er vi meget optagede af vores medarbejderes faglige og personlige udvikling.

Vi har en række interne uddannelsesforløb, som bl.a. er udviklet for at sikre, at alle kolleger klædes på med den nyeste viden inden for lige netop deres fagområde. På den måde gør vi vores ypperste for at skabe optimale rammer for din og dine kollegers udvikling.

Vi arbejder løbende for at sikre trygge rammer, klarhed, åbenhed og ordentlighed, som er den stabile base i dit ansættelsesforhold. På tegnestuen arbejder vi for at fremme det kulturelle og kollegiale sammenhold i virksomheden gennem fælles faglige og sociale arrangementer.

Kontakt

Send din ansøgning og CV via nedenstående link til os snarest muligt. Vi indkalder løbende til samtaler og lukker stillingen, når vi har fundet den rette kandidat.

Sofie Vilstrup Palm, Teamleder
Tlf.: 9133 8713
Mail: [email protected]

Jobområde:
Bygningskonstruktør

Kontor:
Aarhus

Ansættelse:
Fastansættelse

Tiltrædelse:
Hurtigst muligt

Ansøgningsfrist:
Hurtigst muligt

Kontaktperson:
Sofie Vilstrup Palm, Teamleder
Tlf.: 9133 8713
Mail: [email protected]

Vi er Skandinaviske, og dybt forankret lokalt med over 600 dedikerede kolleger fordelt på tegnestuer i Danmark, Sverige og Norge. Vi mødes på tværs af kompetencer og kulturer, men sammen deler vi ambitionen om at skabe smuk, bæredygtig og brugbar arkitektur. Vi arbejder i alle skalaer i og omkring arkitekturen, og har specialiseret vores viden og kompetencer inden for en række fagområder. Vi er optaget af at udvikle vores faglige fællesskaber, og tror på, at det er i mindre teams, at der bliver skabt plads til store tanker. Vi garanterer, at du i løbet af din karriere hos os vil møde fantastiske, forskellige og passionerede kolleger, der vil gøre en forskel, og som sammen vil skabe arkitektur med mennesker i fokus. Læs mere på www.arkitema.com

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Arkitema Architects



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Arkitema Architects

Frederiksgade 32, 8000 Aarhus C

Arkitema Architects tegner og opfører byggerier for at skabe de bedste arkitektoniske rammer for mennesker. Vores tilgang til arkitekturen har rødder helt tilbage til tegnestuens oprindelse i 1969, hvor vi igennem årene har opbygget en solid erfaring og ekspertise inden for arkitektfaget.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2709603//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.