Få opslag som dette inden alle andre

Biostatistiker/Datamanager til Afdeling for Allergi, Hud- og Kønssygdomme, Gentofte Hospital

Region Hovedstaden



Biostatistiker/Datamanager til Afdeling for Allergi, Hud- og Kønssygdomme, Gentofte Hospital
Forskningsenheden på Afdeling for Allergi, Hud- og Kønssygdomme på Gentofte Hospital søger en engageret og analytisk stærk biostatistiker/datamanager til en nyoprettet fuldtidsstilling med tiltrædelse 1. maj 2025.

Om os: I vores forskningsenhed arbejder vi med data fra befolkningsundersøgelser, kliniske studier, nationale registre og kliniske kvalitetsdatabaser, primært med fokus på inflammatoriske hudlidelser som psoriasis, eksem, alopeci og vitiligo. Vi undersøger sygdomsmønstre, lægemidlers sikkerhed og effekt samt sammenhænge med andre folkesygdomme. Arbejdet sker i tæt samarbejde med forskere fra forskellige discipliner og prioriterer både faglig udvikling og sparring.

Om stillingen: Som vores nye biostatistiker/datamanager vil du støtte forskerne med datamanagement og statistiske analyser. Dine hovedopgaver omfatter:

  • Dataoprydning, strukturering og dokumentation.
  • Analyser ud fra analyseprotokoller, herunder generering af tabeller og figurer til forskningsprojekter.
  • Udvikling af nye programmeringsmetoder og arbejdsgange samt sidemandsoplæring af kolleger.
  • Mulighed for at udføre egne forskningsprojekter, publicere artikler og bidrage til den videnskabelige udvikling i afdelingen.

Du vil have stor fleksibilitet i dit arbejde, med en hverdag, der varierer mellem komplekse analyseopgaver og tæt dialog med forskere. Vi anvender hovedsageligt SAS og R, men kendskab til andre script-baserede analyseprogrammer som STATA og Python er også relevant.

Kvalifikationer: Vi søger en person, som:

  • Har en kandidatgrad i statistik, folkesundhedsvidenskab, data science eller lignende.
  • Har erfaring eller interesse for sundhedsvidenskabelig forskning og registerdataanalyse.
  • Har kompetencer i datamanagement og analyse, herunder brug af statistisk software (SAS, STATA, R).
  • Kan arbejde selvstændigt og struktureret med mange sideløbende opgaver.
  • Har gode samarbejds- og formidlingsevner samt evnen til at formidle komplekse resultater på en forståelig måde.

Erfaring med epidemiologiske analyser og tidligere arbejde i sundhedsforskning er en fordel, men ikke et krav.

Vi tilbyder:

  • Et dynamisk forskningsmiljø med fleksible arbejdsforhold og mulighed for efteruddannelse.
  • Faglig sparring og udvikling i samarbejde med erfarne kolleger og forskere.
  • Deltagelse i kurser og konferencer samt mulighed for personlig og faglig udvikling.

Ansættelsesvilkår: Ansættelse og løn efter gældende regional overenskomst. Stillingen er fuldtid som en 1-årig ansættelse. Der søges om midler med henblik på forlængelse.

Ansøgning: Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte projektleder, læge, ph.d. Nikolai Loft på e-mail: [email protected]. Ansøgning, CV og relevant dokumentation sendes via linket nedenfor senest den 10. januar 2025 kl. 12. Samtaler afholdes i uge 4 og 5.

Afdeling:

Lokation: Gentofte Hospital

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 10.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2709863//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.