Kunde- og projektkoordinator til fjernvarme
Vestforbrænding
Vil du være med til at sikre en høj tilfredshed hos vores mange nye fjernvarmekunder? Og kan du være det vigtige bindeled mellem kunderne, salg og kundeservice? Så er det dig, vi leder efter.
Du bliver en del af projektafdelingen i Grøn Varmeforsyning, hvor vi arbejder på store anlægsprojekter, der skal sikre fjernvarme til ca. 40.000 nye kunder i de kommende år. Din primære rolle bliver at sikre en høj kundetilfredshed ved at understøtte samarbejdet på tværs af afdelingerne med kundekontakt.
Du kommer til at besvare alle former for kunderelaterede henvendelser som f.eks. spørgsmål fra entreprenørerne om fjernvarmeudrulningen og mere komplicerede og tekniske spørgsmål fra kunder, som kundeservice ikke kan svare på. I den forbindelse indhenter du viden og får input fra programlederen og fra kolleger i andre afdelinger. Derudover deltager du aktivt i møder med program- og projektledere, og du er ansvarlig for jævnlige statusmøder med salg og kundeservice, så du hele tiden er ajour og kan opdatere kundelisterne.
Derudover bliver dine opgaver at:
- hjælpe programledelsen med uforudsete opgaver relateret til fjernvarmekunder
- deltage i kundeinformationsmøder i de forskellige energidistrikter
- opdatere kundelister og lave status på kommunikation i de enkelte energidistrikter
- koordinere udlevering af målere til fjernvarmeunits hos kunder
- sikre dokumentation i forbindelse med asbest hos kunder, som har saneret.
Tekniker med kundefokus
Du har en relevant teknisk uddannelse og erfaring fra anlægsbyggeri, vvs-branchen eller et forsyningsselskab. Du kommer til at have en del kundekontakt, og du skal samarbejde med mange forskellige mennesker på tværs af virksomheden. Derfor er det vigtigt, at du er serviceorienteret og imødekommende og sætter kunderne i fokus. Du er en teamspiller men kan sagtens løbe med bolden selv og finde løsninger på nye problemer.
Kom med på fjernvarmeholdet
Du bliver en del af projektafdelingen, hvor vi lige nu er 12 medarbejdere, som er programledere, projektledere, byggeledere og kundekoordinatorer. De fleste har en teknisk baggrund, men ellers er vi meget forskellige. Vi har fuld gang i mange spændende projekter, og vi har også tid til at have det sjovt og hygge os sammen. Afdelingen er en del af forretningsområdet ’Grøn Varmeforsyning’, som lige om lidt flytter ind i en ny og lækker kontorbygning ved vores forbrændingsanlæg i Glostrup.
Vi tilbyder dig en lønpakke, der svarer til din erfaring og kravene i stillingen, og med en attraktiv pensionsordning. Vi har en god kantineordning, en aktiv personaleforening og idrætsforening samt træningsfaciliteter. Vi arbejder løbende på at skabe den bedste arbejdsplads og er certificeret af Great Place to Work®.
Er du interesseret?
Så send ansøgning og CV senest den 12. januar 2025, og gerne før, da vi løbende indkalder til samtaler med henblik på tiltrædelse hurtigst muligt og senest 1. marts 2025.
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Anette H. Strandberg [email protected], 29741714.
Vestforbrænding giver god energi videre. Vi er Danmarks største affaldsselskab, og vores fineste opgave at indsamle, genanvende og behandle affald miljømæssigt og økonomisk forsvarligt, samt anvende en del af det til produktion af fjernvarme. Som medarbejder hos os, er du derfor med til at gøre en forskel for miljø, borgere og virksomheder.
Vi opfordrer alle uanset alder, køn, seksuel orientering, religion og etnicitet til at søge job hos Vestforbrænding. Vi tror på, at et alsidigt og inkluderende miljø er vigtigt for at skabe en inspirerende og effektiv arbejdsplads.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: