Få opslag som dette inden alle andre

Nat-Tech Uddannelse ved Aarhus Universitet søger 2 nye kollegaer med systemforståelse og sans for det gode samarbejde

Aarhus Universitet (AU)



Aarhus Universitet (AU) er i gang med implementeringen af det nye Studieinformationssystem (SIS), der skal fremtidssikre universitetets håndtering af studieadministrative processer. SIS skal understøtte hele studieforløbet fra optagelse til eksamen og skabe mere effektive arbejdsgange for både medarbejdere og studerende. Implementeringen kræver et stærkt samarbejde på tværs af organisationen og inddragelse af brugere for at sikre et system, der opfylder universitetets behov og bidrager til en smidigere og mere digitaliseret administration. Dette projekt er en central del af AU's strategi for at styrke kvaliteten og brugervenligheden af sine IT-systemer.

Administrationscenter Nat-Tech på Aarhus Universitet leverer en bred vifte af administrative services, der understøtter fakulteternes forskning og uddannelse. En central del af centeret er Nat-Tech Uddannelse, som arbejder målrettet med at udvikle og kvalitetssikre uddannelserne på tværs af Natural Sciences og Technical Sciences. Gennem tæt samarbejde med undervisere og studerende skaber afdelingen rammer for stærk faglighed, læring og udvikling i både eksisterende og nye uddannelsestilbud.

I Nat- Tech Uddannelse (Nat-Tech UDD) søger vi 2 nye kollegaer i perioden 01.03.2025 – 28.02.2029.

Den ene stilling er placeret i UVA/EKA – System
I denne stilling kan du komme til at arbejde med en bred vifte af de opgaver, som varetages af afdelingen. Vi forventer, at det, der særligt kommer til at fylde, bliver planlægning af undervisning og eksamen samt arbejdet med opbygning og vedligeholdelse af studieordninger og kurser i det studieadministrative system.

Løsningen af disse opgaver kræver, at du

  • kan arbejde fokuseret med opgaverne og se dem i et større perspektiv
  • er engageret og god til at samarbejde samt evner at bevare fokus i en travl hverdag
  • arbejder systematisk, er omhyggelig og struktureret og har flair for detaljen
  • kan indgå i flere mindre teams og evner at arbejde med forskelligartede opgaver

Den anden stilling er placeret i UVA/EKA – Kontakt
Til denne stilling forventes du at hjælpe os med at implementere SIS og kommer til at spille en central rolle på bl.a følgende områder: Adgangskurset og Turbokurset som har en anderledes uddannelsesstruktur end øvrige uddannelser på Nat-Tech, så her kræves, at der findes unik løsning, CCE’en og Kontraktgeneratoren; som begge afhængige af data fra SIS, og der skal sikres en effektiv integration mellem disse systemer og SIS for at understøtte den daglige drift. Optag hvor Nat-Tech Uddannelse håndtere både optag på efter- og videreuddannelsesområdet samt Adgangskurset og Turbokurserne. Her skal der udvikles skræddersyede løsninger, der dækker de særlige behov for begge områder.
Derudover er der behov for oplæring af medarbejdere i brugen af SIS, både til mindre administrative opgaver og som opslagsværktøj på institutniveau. Denne oplæring skal sikre, at medarbejderne kan anvende systemet effektivt i deres daglige arbejde.

Opgaven forstilles sig løst ved at du i perioder vil indgå i driften af ovenstående områder og sammen med de pågældende medarbejdere vil være med til at løse den daglige drift i det nuværende system og samtidigt deltage aktivt i at udvikle nye processer og arbejdsgange i SIS.

Du har erfaring med AU’s nuværende it systemer - især stads, stads Dans, EDDI, Workzone og Digital eksamen

For begge stillinger gælder at
Der vil være behov for en fleksibel tilgang til opgaverne, og at du er nysgerrig på vores arbejdsgange og ikke er bange for at udfordre eksisterende arbejdsprocesser, hvis du ser en mulighed for optimering.

Derudover:

  • Du har faglig pondus og har ambitioner på egne og afdelingens vegne
  • Du søger en bred forretningsforståelse samt ønsker at styrke afdelingen fagligt
  • Du medbringer godt humør til afdelingen og prioriterer at være med til at skabe et godt samarbejdsklima
  • Du er god til at kommunikere skriftligt og mundtligt på dansk og engelsk
  • Du trives i en foranderlig, kompleks og politisk drevet organisation

Der vil ligeledes være behov for at kunne samarbejde tæt med mange niveauer, både team-kollegaer, kollegaer i Nat-Tech Uddannelse samt administrativt og videnskabeligt personale på institutter og sidst også kollegaer på andre fakulteter. I forlængelse heraf er det vigtigt at have en forståelse for AU som en stor, kompleks og politisk drevet organisation.
For at lykkes i stillingerne forudsætter bl.a., at du har flair for systemer, er opsøgende og initiativrig i forhold til opgaver og at du tænker helhedsorienteret.

Yderligere oplysninger om stillingerne kan få stilling 1 fås ved afdelingsleder for UE System Søren Anker Andersen tlf. 2342 7327 / [email protected].
Du bedes oplyse i din ansøgning om du er interesseret i stilling 1 eller 2

Yderligere oplysninger om stillingerne kan få stilling 2 fås ved afdelingsleder for UE Kontakt Theresa A. Laursen på tlf. 2172 7975 / [email protected].

Arbejdsstedet er som udgangspunkt Ny Munkegade 120, 8000 Aarhus C.

Formalia
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og akademikere i staten.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Afdeling: Nat-Tech Undervisn.og Eks.-Kontakt/Nat-Tech Course and Exam Administration-Contact

Ansøgningsfrist: 03 January 2025

Placering: Aarhus C Ny Munkegade 120

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aarhus Universitet (AU)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 03.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aarhus Universitet (AU)

Nordre Ringgade 1, 8000 Aarhus C

Aarhus Universitet blev grundlagt i 1928 og er i dag i den absolutte verdenselite på flere forskningsfelter. Aarhus Universitet (AU) er blandt verdens 10 bedste universiteter grundlagt inden for de seneste 100 år og har en lang tradition for partnerskaber med nogle af verdens bedste forskningsinstitutioner og universitetsnetværk.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2710476//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.