Få opslag som dette inden alle andre

Motiverende og erfaren teamleder søges - Newsec i Danmark

Newsec Property Asset Management



Er du en inspirerende leder, der kan motivere og udvikle andre, så er det måske dig, vi søger.
Newsec er Nordeuropas største ejendomsforvalter, og vi forsøger altid at forbedre og udvikle vores ydelser, kompetencer og vores organisation som helhed. I den ambition udgør vores medarbejdere fundamentet.

Hos Newsec tilbyder vi et miljø, hvor du kan vokse både personligt og professionelt. Som teamleder får du mulighed for at udvikle dine ledelseskompetencer og samtidig være en del af en organisation, der er i konstant udvikling.

Du vil som vores nye leder blive ansvarlig for et team af ejendomsadministratorer og controllere, der hver dag har fokus på at yde den bedste service til vores kunder. Teamet forvalter erhvervs- og boligejendomme i Danmark på vegne af et pensionsselskab og de internationale kunder. Vi er ca. 40 medarbejdere i hele afdelingen hvoraf 12 vil rapportere direkte til dig. Du vil arbejde tæt sammen med de øvrige ledere i afdelingen, respektive fagchefer i dit område og Client Director for afdelingen, som du vil referere til. I din rolle som teamleder vil du få mulighed for at samarbejde tæt med kolleger fra andre afdelinger. Gennem vores fokus på vidensdeling og sparring vil du kunne bidrage til at udvikle både dit team og hele organisationen.
Vi søger en leder, der kan inspirere og motivere sit team til at nå nye højder, samtidig med at du selv får mulighed for at udvikle dine ledelseskompetencer.
Vi tror på, at et stærkt fællesskab og et godt arbejdsmiljø er fundamentet for vores succes.

Om jobbet
Som teamleder vil dine primære opgaver være:

  • Synlig og nærværende ledelse med fokus på trivsel, motivation, udvikling og samarbejde
  • Kundekontakt i forbindelse med opgaveløsninger
  • Sætte dig ind i og forstå leverancen mod kunderne, årshjulet og overholdelse af deadlines
  • Ressource- og leveranceplanlægning, samt opfølgning på fremdrift på opgaver
  • Kvalitetssikring og kontinuerlig fokus på forbedring og optimering af arbejdsgange i afdelingen
  • Indkøring af nye ejendomme og porteføljer
  • Samarbejde med kunde- og fagansvarlige

Passion for Colleagues and Clients er vores værdigrundlag som vi lever efter hver dag. Vi stræber efter det ekstraordinære, både for vores medarbejdere og kunder, og der er altid plads til et smil, selvom vi har travlt. Vi tilbyder et inspirerende arbejdsmiljø med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling.
Du vil have din hverdag på vores hovedkontor i det nyrenoverede Lyngbyhus, som er placeret i flotte, grønne omgivelser.

Vi tilbyder en attraktiv lønpakke med pensionsordning og sundhedsforsikring, og vi har en omfattende Benefit-ordning med bl.a. massage på arbejdspladsen.

Vi har en arbejdsplads i fleksible rammer, hvor balance mellem arbejdsliv og privatliv er et vigtigt parameter. Det er essentielt at vores medarbejdere trives, og det sikrer vi blandt andet ved hjælp af vores fleksibilitetspolitik, der er lige for alle og understøtter medarbejderens opgaveløsning samt fremmer muligheden for gensidig fleksibilitet i hverdagen – som du selv er med til at planlægge og tilrettelægge.

Om dig
Du er kendetegnet ved dit engagement, din proaktive og positive tilgang til arbejdsopgaverne. Du forstår lejernes behov, og du sætter en ære i at levere høj kvalitet og ud fra de vilkår, som er aftalt, altid med kunden i centrum. Derudover søger vi dig, der:

  • Har ledererfaring fra ejendomsbranchen inden udvikling, forvaltning eller lignende
  • Har overordnet økonomisk forståelse, samt detaljeret forståelse for controller og administrator opgaver
  • Brænder for ledelse og formår at motivere og udvikle dit team
  • Har en empatisk, lyttende og rummelig tilgang til dine medarbejdere
  • Formår at planlægge, prioritere, følge op og nå i mål med opgaverne
  • Har forretningsforståelse og har let ved at gå i dialog med kunden
  • Formår at skabe resultater sammen medarbejderne både i dit eget team og i resten af organisationen
  • Stærk i engelsk skriftligt og mundtligt

Ansøgning og kontakt
Send gerne din ansøgning og dit CV allerede i dag, og senest den 31. januar 2025, da vi løbende indkalder kandidater og ansætter, når vi har fundet den rette.

Har du brug for at vide mere om stillingen eller Newsec, så kontakt Client Director, Johanne Kirkerud på [email protected] eller 44 14 19 72.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Newsec Property Asset Management



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 31.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Newsec Property Asset Management

Lyngby Hovedgade 4, 2800 Kgs. Lyngby

Newsec – the Full Service Property House i Nordeuropa – tilbyder ejendomsejere, investorer, lejere og foreninger en bred vifte af ejendomsadministration og rådgivning.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2710497//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.