Få opslag som dette inden alle andre

Børnehuset Spiloppen søger engageret pædagog

Frederiksberg Kommune



Vil du have en aktiv hverdag med søde spilopper og gode kollegaer? Og vil du være en del af en institution på det centrale Frederiksberg med høj faglighed, humor og en nærværende og synlig ledelse? Et sted hvor tryghed, ordentlighed og kommunikation er vigtige værdier? Så skal du søge stillingen som pædagog hos os.

Vi søger en pædagog til vores børnehaveafdeling 30-37 timer ugentligt fra d. 1. februar 2025 eller snarest herefter.

Børnehuset Spiloppen er en kombineret institution med 36 vuggestuebørn og 76 børnehavebørn.

Vi har en naturafdeling i Værløse, hvor alle børnehavegrupper på skift bliver kørt til en uge ad gangen.

Hvem er vi – kom og vær med:
Børnehuset Spiloppen er en velfungerende og traditionsrig institution med en mangfoldig personalegruppe bestående af 28 engagerede og hjælpsomme medarbejdere, der kender alle børn og forældre. Spiloppen er et trygt og udviklende sted at være for børn og en god arbejdsplads for voksne. Vi ligger midt på Frederiksberg i en hyggelig bygning med mange små aktivitetsrum og direkte adgang til en stor grøn legeplads for hele huset.

Vi lægger vægt på en anerkendende og ressourcetænkende tilgang til pædagogisk arbejde med fokus på at skabe høj pædagogisk kvalitet. En målrettet tilgang, hvor vi arbejder med at udvikle den styrkede læreplan, så vi kan gøre mere af det, der har en god effekt for børnene. For tiden har vi særligt fokus på den legende tilgang og hvordan vi bedst muligt skaber gode deltagelsesmuligheder for alle vores børn.

Udover søde spilopper og godt pædagogisk samarbejde tilbyder vi:

  • et godt arbejdsfællesskab med plads til sjov
  • en arbejdsplads, hvor vi arbejder målrettet med at udvikle vores pædagogiske praksis
  • en høj grad af ansvar og indflydelse
  • gode rammer for et aktivt udeliv
  • mulighed for faglig udvikling
  • en nærværende og synlig ledelse, der tager hånd om både stort og småt
  • en høj andel af uddannet personale

Spilopperne og deres pædagoger ønsker sig en pædagog som:

  • har en pædagogisk uddannelse på bachelorniveau
  • kan etablere gode samarbejdsrelationer med kollegaer og institutionens forældre
  • har et anerkendende menneskesyn
  • kan arbejde struktureret og har overblik
  • er faglig kompetent med gode kommunikationsevner
  • er ambitiøs og arbejder reflekteret med sin praksis

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelse er efter gældende overenskomst. Der indhentes børneattest og straffeattest inden ansættelse i Frederiksberg Kommune.

Har du spørgsmål?
Så kan du finde flere oplysninger om Børnehuset Spiloppen på vores hjemmeside: Frb-spiloppen.aula.dk

Du er også velkommen at kontakte os på tlf.: 3821 1514 og spørge efter leder Tina Søegaard eller souschef Line Eggert. Vi glæder os til at høre fra dig.

Yderligere oplysninger:
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV, uddannelsesbevis og evt. andre relevante papirer.

Sidste ansøgningsfrist: mandag d. 13.1.25 kl. 12:00

Søg via. nedenstående link

Vi afholder ansættelsessamtaler løbende.

Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.

Afdeling: Børnehuset Spiloppen

Ansøgningsfrist: 13 January 2025

Placering: N.J. Fjords Allé 15-17, 1957, Frederiksberg C

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Frederiksberg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 13.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Frederiksberg Kommune

Smallegade 1, 2000 Frederiksberg

Frederiksberg Kommune er en selvstændig kommune placeret midt i Hovedstaden, som er en del af Greater Copenhagen. I 2016 var vi i alt 104.481 indbyggere, der tilsammen bredte sig udover et areal på 8,7 kvadratkilometer, hvilket gør os til den tættest befolkede kommune i Danmark. Frederiksbergs højeste punkt er cirka 30 meter over jorden og ligger på Frederiksberg Bakke i Søndermarken.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2710513//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.