Få opslag som dette inden alle andre

Administrativ HR Partner til Arktisk Kommando, Nuuk

Forsvaret



Ønsker du at indgå i arbejdet med HR administration og udføre tilhørende HR opgaver, som understøtter Arktisk Kommando? Ser du dig selv arbejde i et værnfælles miljø omgivet af engagerede og dygtige kollager, hvor udsigten fra kontorvinduet byder på sneklædte fjelde og smukke fjorde? Så er det dig, vi søger!

Om os
HR partnerteamet ved Arktisk Kommando består af tre medarbejdere. Vi er en del af Center for Karriere og HR-rådgivning (CKH) i Forsvarsministeriets Personalestyrelse (FPS). Som HR Partner for Arktisk Kommando har vi vores daglige gang ved Arktisk Kommandos hovedkvarter i Nuuk.

I Arktisk Kommando er der omkring 150 medarbejdere, hvoraf ca. halvdelen arbejder i Nuuk og resten er fordelt på stationer i Grønland, et forbindelseselement på Færøerne og så er der også medarbejdere ansat i Danmark. Vi faciliteter både udviklingsopgaver og projekter samt løser administrative opgaver inden for HR – alt sammen med det formål at understøtte Arktisk Kommando.

Vi tilbyder en stilling i et engageret miljø, hvor vi formår både at løse opgaven til tiden og tage hensyn til de mennesker, som vi arbejder sammen med. Vi lægger vægt desuden på et godt arbejdsmiljø med gode muligheder for kompetenceudvikling.

Om stillingen
I stillingen som HR Partner ved Arktisk Kommando skal du være motiveret, løsningsorienteret og fremsynet. Vores opgaveportefølje har en kerne af faste opgaver, men den er også kendetegnet ved at være omskiftelig, da vi løbende tilpasser os myndighedens behov.

Du vil derfor komme til at beskæftige dig med mange forskellige opgaver, herunder:
- Rekruttering.
- Onboarding af nye medarbejdere og ledere.
- Udførelse af fratrædelsessamtaler.
- Generel HR-administration.
- Udnævnelser og ansættelser på uddannelsesaftaler.
- Drift og støtte i forbindelse med udvikling og implementering af HR-tiltag, -politikker og -processer.
- Udarbejdelse af HR data.

Ovenstående opgaver er blot nogle af de områder, vi dækker med det formål, at støtte Arktisk Kommando i at være en moderne, attraktiv og professionel arbejdsgiver. Dine individuelle færdigheder og interesser giver ligeledes god mulighed for at påvirke dine arbejdsopgaver og kompleksiteten vil kunne øges jo dybere ind i HR fagligheden, du kommer.

Om dig
Vi forestiller os, at du har et par års erfaring med HR-administration og udvikling – måske er du akademiker eller kontoruddannet. Vi værdsætter, hvis du har været beskæftiget med HR-opgaver i en større organisation, men det er et ikke et krav. Kendskab til Forsvaret vil være en fordel.

Du har et positivt menneskesyn, er handledygtig, og god til at samarbejde og kommunikere konstruktivt på alle niveauer. Du kan se fordelene i at indgå i et lille team, hvor vi støtter og sparrer med hinanden, hvilket kræver at du er aktiv deltagende i vores fælles aktiviteter, både af både social og faglig karakter.
For at opnå succes i stillingen, er det vigtigt, at du er initiativrig, imødekommende og god til at skabe bæredygtige relationer på alle niveauer. Du arbejder selvstændigt, er god til prioritere arbejdsopgaverne og kan strukturere din egen hverdag. Det er desuden vigtigt at du trives i en understøttende rolle og har interesse i at udvikle HR understøttelsen ved Arktisk Kommando i tæt samarbejde med din nærmeste leder.

Ansættelsesvilkår
Du ansættes og aflønnes efter gældende overenskomst, og der er i forbindelse med ansættelsen mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg med afsæt i erfaring og kompetencer.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

KONTAKT OG ANSØGNING
Vil du vide mere om stillingen eller om specifikke grønlandske forhold, er du velkommen til at kontakte rekrutterende leder Louise Ydemann Duarte ved Forsvarsministeriets Personelstyrelse på telefon +299 491104 eller mail [email protected]. Du er også velkommen til at kontakte SSG Jacob Matthiesen, AKO HR partner ved Forsvarsministeriets Personelstyrelse på mail: [email protected] eller telefon +299 565318. Bemærk at tidsforskellen mellem Grønland og Danmark er 3 timer. Vær opmærksom på at det koster cirka 8 kr. i minuttet at ringe fra Danmark til Grønland, så send evt. en SMS og vi ringer dig op. Grundet juleferie træffes vi ikke i perioden den 21. december 2024 til og med den 1. januar 2025.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Mathilde Schmidt-Lange ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf. 32665818. Grundet juleferie træffes jeg ikke i perioden den 21. december 2024 til og med den 1. januar 2025.

Ansøgningsfristen er den 5. januar 2025. Stillingen ønskes besat pr. 1. marts 2025.

Stillingen er tidsbegrænset til og med 28. februar 2027.

Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og eksamensbeviser via knappen ”søg jobbet/ansøg”.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSMINISTERIETS PERSONALESTYRELSE
Vi rekrutterer og fastholder kompetente ansatte til mere en 40 uddannelser og 20.000 stillinger for Danmarks sikkerhed, og vi yder en helt særlig indsats over for vores veteraner og deres familier. Vores verden drejer sig om den operative kerneopgave, og vi understøtter alle lige fra den værnepligtige til forsvarsministeren. Vi har et stærkt tværfagligt HR-miljø med fokus på udvikling. Når den operative virkelighed ændrer sig, gør vi det samme. Det kræver mere end almindelig HR. Vi har hovedsæde i Ballerup med decentrale partnerelementer og rekrutteringscentre rundt om i hele landet.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

Afdeling:

Lokation: Nuuk, Grønland

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Forsvaret



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 05.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Forsvaret

Lautruphøj 1-5, 2750 Ballerup

Forsvaret håndhæver Danmarks og Rigsfælleskabets suverænitet og er en del af samfundets samlede beredskab. Forsvaret bidrager til international konfliktforebyggelse og deltager i fredsbevarende og fredsskabende indsatser, når Folketinget beslutter at anvende militær ekspertise og kapacitet.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2710517//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.