Ledende sektionschef til projektering af kontstruktioner
Banedanmark
Banedanmark søger en engageret og faglig dygtig leder, der kan sætte retningen for projekteringsledelse og egenprojektering inden for broer og konstruktioner.
Vi leder efter dig, der hurtigt kan sætte dig ind i komplekse tekniske problemstillinger samtidig med, at du kan nytænke, hvordan arbejdet ’plejer’ at blive udført.
Du bliver en del af projekteringsområdet Anlægsprojektering i Banedanmarks anlægsdivision. I anlægsdivisionen gentænker vi måden, vi gennemfører vores projekter på, så vi kan opbygge Danmarks bedste projekteringsorganisation. Vores projekteringsområde er vokset og oplevet stor fremgang de sidste fire år. Du får ansvaret for at lede de to sektioner inden for konstruktionsprojektering. Lyder det som noget for dig?
Ansvar for at sikre tæt samarbejde mellem sektionerne
Som ledende sektionschef har du ansvar for at sikre et tæt samarbejde mellem sektionerne gennem dine sektionschefer. Det vil være din opgave at sikre, at vi fortsat kan udvikle og skabe en faglig projekteringsafdeling med fokus på Banedanmarks samlede interesser.
Du skal således i tæt dialog med kollegaer fastlægge standarden for, hvordan vi udfører egenprojektering, drifter samarbejdet med eksterne rådgivere samt udfordre tekniske løsninger om nødvendigt. Du og dine sektionschefer og teamledere arbejder struktureret og sætter, på en inkluderende måde, dagsordenen for en helt ny tænkning omkring, hvordan en faglig bygherre kan øge kvaliteten af sine projekter.
Dine primære opgaver bliver at:
- Skabe rammerne for, at sektionscheferne kan videreudvikle deres sektioner og øge fagligheden via standardisering og produktionsinspireret tilgang.
- Sørge for, at vi arbejder godt sammen og skabe et respektfuldt og inkluderende arbejdsmiljø med faglig og social tryghed. Have det samlede overblik over sektionens leverancer og projektplaner via tavlemøder og hvor systematisk problemløsning er en del af dagligdagen.
- Klæde sektionschefer og teamledere på til at udvikle deres medarbejdere med det formål at skabe et socialt og teknisk stærkt sammentømret hold.
Fokus på en samlet stærk faglighed, der komplementerer hinanden
Vi forestiller os, at du har en ledelsesmæssig baggrund fra rådgiverbranchen samt erfaring med personaleledelse og sammentømring af nystartede tekniske teams, herunder motivation og udvikling af medarbejdere.
For at du kan opnå resultater og udvikle dig i rollen, forventer vi, at du har dokumenteret erfaring med at skabe varige og stabile forandringer samt en stærk teknisk kultur gennem et godt og gennemsigtigt lederskab. Hvis du samtidig har erfaring med mål- og tavlestyring, vil det være en fordel.
Som ledende sektionschef kommer du til at arbejde tæt sammen med medarbejdere og ledere i enheden for broer og konstruktioner, men også med ledere i resten af Banedanmark. Du skal derfor være en dygtig kommunikatør, der formår at kommunikere både opad og nedad.
Som person er du metodisk, dygtig og har en god evne til samarbejde og nytænkning. Du er struktureret og er engageret i at skabe godt samarbejde og projekter samtidig med, at du er i stand til at bevare roen og overblikket – også i pressede situationer. Derudover er du den, der går forrest, når der skal træffes beslutninger.
Dine nye arbejdsplads
I Anlægsdivisionen har vi det samlede ansvar for alle infrastrukturprojekter lige fra planlægning og projektering til udførelse samt aflevering til drift. Med en årlig omsætning på ca. 4-5 mia. kr. og ca. 1.000 medarbejdere er vi en af de største statslige bygherreorganisationer i Danmark. Anlæg er organiseret i en matrixorganisation, hvor projekteringssektionerne udarbejder leverancer til projekterne, og samtidig sikrer en solid faglig base for medarbejdernes udvikling og samarbejde.
Dit kommende arbejdssted afhænger af din bopæl. Vi har både kontorer i København, Fredericia og Aarhus, så vi er fleksible i forhold til, hvor du foretrækker at arbejde. Da dine sektioner er spredt på alle 3 lokationer, må det forventes en vis rejseaktivitet på tværs af landet.
Løn
Som akademiker ansættes du som chefkonsulent med personaleansvar efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC. For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT, Danmark. Stillingen er placeret i løngruppe 4.
For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer samt at der tilkommer pension i henhold til overenskomsten.
Stillingen vil eventuelt kunne besættes på åremål.
Ansøgning og kontakt
Send venligst din ansøgning med CV via linket ”Søg stillingen”. Der vil blive afholdt samtaler løbende.
Har du spørgsmål eller vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Områdechef for Anlægsprojektering, Morten Bøje Pehrsson, på tlf. 2033 1934
Afdeling:
Lokation: Fredericia
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: