Børnehus Sjælland søger en engageret afdelingsleder med psykologfaglig baggrund til vores afdeling i Roskilde
Næstved Kommune
Ønsker du at lede og videreudvikle et team af passionerede og dygtige medarbejdere?
-Så har du muligheden her.
Vi søger en erfaren og fagligt stærk person til at varetage den daglige ledelse i Børnehus Sjællands afdeling i Roskilde. Det er et spændende job, hvor du er med til at sætte præg på udviklingen af indsatsen overfor børn og unge udsat for vold og / eller seksuelle overgreb og hvor du får en bred tværfaglig og tværsektoriel samarbejdsflade.
Normeringen i Børnehus Sjælland, afdeling Roskilde er på nuværende tidspunkt 9 psykologer, 5 socialrådgivere og en receptionist / administrativ medarbejder. Vi forventer at antallet af medarbejdere vil stige i de kommende år.
Du vil indgå i et ledelsesteam, bestående af en Børnehusleder og en afdelingsleder i Næstved.
Du kan læse mere om det regionale Børnehus, Børnehus Sjælland her: www.boernehuse.dk/sjaelland
Personligt ledelsesgrundlag hos kommende afdelingsleder:
- Du vil lede et team, hvor ”frihed under ansvar” vægtes højt, og kræver at du arbejder med en høj grad af tillid og åbenhed, fremfor kontrol.
- Du har fokus på Work-life balance og ønsker at være i dialog med medarbejderne om hvordan du bedst skaber dette, for at sikre bedst mulig trivsel på vores arbejdsplads.
- Du er en nærværende, tilgængelig og opmuntrende leder, som står til rådighed med sparring, drøftelser og støtte.
- Du evner at møde dine medarbejdere med fortrolighed og giver dem tryghed i at kunne betro dig personlige forhold, som har indflydelse på deres arbejde. I finder sammen en løsning, som både passer arbejdspladsen og medarbejderen.
- Medindflydelse og medinddragelse er vigtigt for dig, og i det omfang det er muligt, vil medarbejderne blive inddraget i processer og beslutninger.
- Du er en empatisk og lyttende leder, der udvikler medarbejdernes ressourcer og sikre en harmonisk arbejdsplads med god plads til læring.
- Tålmodig, procesorienteret og kan bevare roen og overblikket i en hektisk hverdag.
- Du ønsker at bidrage til at skabe mest mulig sammenhængskraft i personalegruppen med fokus på det gode samarbejde, respekt for faggrænser samt at styrke fællesskabsfølelse, i overensstemmelse med organisationens værdier.
Vores ønsker til kommende afdelingsleder:
- Autoriseret psykolog med godkendt specialistuddannelse inden for enten Psykotraumatologi eller Klinisk børn- og ungepsykologi.
- Indgående erfaring fra området med udsatte børn og familier, specifikt indenfor overgrebsområdet.
- Erfaring med udredninger og psykologiske undersøgelser af børn og unge i målgruppen.
- Erfaring med både kortere og længerevarende behandling af børn og unge.
- Viden indenfor psykologloven og Psykolognævnets retningslinjer for autoriserede psykologer mht. håndtering af rammer indenfor organisationen.
- Gerne tidligere erfaring med faglig koordinering i tæt samarbejde med et ledelsesteam.
- Gode formidlingsmæssige kompetencer, både mundtligt og skriftligt.
Afdelingslederen vil forventeligt skulle varetage opgaver som:
- Ansvar for personaleledelse og faglig ledelse, herunder arbejdsmiljøleder.
- Ansvar for faglig oplæring og opkvalificering af psykologgruppen på tværs af begge afdelinger, herunder at være ajourført med relevante psykologiske testmaterialer og kurser / uddannelser samt tilrettelægge efteruddannelsesplaner mv.
- Ansvar for løbende overblik over og tilrettelæggelse af individuel og gruppesupervision, såvel internt som eksternt.
- Faglig sparring og understøttelse af faggrupperne.
- Fokus på tværfagligt samarbejde og faglige snitflader i tæt samarbejde med afdelingslederkollega.
- Fokus på kvalitetssikring og udvikling af tilkøbsydelser i samarbejde med ledelsesteam, herunder behandling, supervision, workshop/oplæg m.m.
- Samarbejde med eksterne aktører, både nationalt og evt. internationalt, samt samarbejde med tværsektorielle samarbejdspartnere.
- Budgetansvarlig for egen afdeling i samarbejde med Børnehusleder.
- Opgaver indenfor strategisk- og forandringsledelse i samarbejde med ledelsesteam.
Vi har brug for en afdelingsleder, der med sin faglighed også vil stå i spidsen for det psykologfaglige arbejde i Børnehus Sjælland, på tværs af afdelinger. Du vil derfor have et meget tæt samarbejde med afdelingsleder i Næstved, som fungerer som socialfaglig leder, på tværs af afdelingerne.
Du skal kunne navigere sikkert i dit ledelsesrum og være god til at organisere, prioritere og dele dine opgaver. Du skal inspirere, udvikle og lede medarbejderne, så alle oplever et godt arbejdsmiljø, hvilket er til gavn for både kvaliteten af opgaveløsningen og medarbejdernes trivsel.
Afdelingslederen vil i alle tilfælde være i et tæt samarbejde med børnehusleder og afdelingsleder i Næstved, som vil forestå løbende sparring på opgaverne og være med til at sikre ensartethed de to afdelinger imellem.
Hvem er vi:
Børnehus Sjælland er et af landets 5 Børnehuse. De Danske Børnehuse arbejder tæt sammen for at sikre ensartethed på tværs af landet.
Børnehus Sjælland er organisatorisk forankret i Center for Børn og unge i Næstved Kommune.
Det er Børnehus Sjællands opgave at sikre en koordineret og skånsom tværfaglig indsats af høj kvalitet i sager, hvor der er viden eller mistanke om vold eller seksuelle overgreb mod børn i alderen 0-18 år. Målet med indsatsen er, at barnet/den unge modtager den rette støtte og hjælp og får bedre mulighed for at komme videre efter overgrebet eller mistanken herom.
Formålet med indsatsen er at udrede børn med forskelligartede konsekvenser af overgreb, som led i en børnefaglige undersøgelse. Gennem udredningen bidrages til at skabe en bedre forståelse af disse børn og unge for derigennem at pege professionelle voksne omkring barnet i retninger, der kan afhjælpe følgerne af overgrebene og sikre barnets videre udvikling positivt.
Børnehus Sjælland er også:
En arbejdsplads som har en høj grad af kollegial omsorg og sammenhold. Det viser sig f.eks. ved, at vi lægger vægt på at mødes hver dag til frokost. Herudover mødes vi til “torsdags-kage” og lækker kaffe, og i det hele taget værner vi om, at kunne grine og have det hyggeligt sammen som kolleger. Vi ved, at det er vigtigt at passe på os selv og hinanden, for at kunne være parate til at møde mennesker i svære livsomstændigheder, som kendetegner vores målgruppe, samt at kunne blive i arbejdet over tid.
Hvad tilbyder vi:
- Supervision / coaching efter behov.
- Mulighed for at bidrage med løsning af klinisk sagsarbejde i et mindre omfang, efter aftale med din leder.
- Efter en konkret vurdering og efter aftale med nærmeste leder, gives mulighed for at deltage i relevante fagkurser mht. vedligeholdelse og opdatering i psykologfaglige kompetencer.
- Mulighed for deltagelse i konferencer, ledelsesworkshops o. lign. sammen med ledelsesteam.
- Mulighed for forskningssamarbejde og netværksdannelser på internationalt niveau.
- Hvis du ikke allerede har en ledelsesuddannelse, forventes det at du tilmeldes relevant lederuddannelse senest efter 2 års ansættelse. Dette sker efter konkret aftale med din leder.
Se Børnehus Sjællands ledelsesstruktur samt job- og personprofil.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst.
Tiltrædelse pr. 1. marts 2025 eller snarest derefter.
Arbejdstid pr. uge er på 37 timer.
Vil du vide mere:
Yderligere information får du hos Børnehusleder Kim Risom Rasmussen på telefon 2545 0986.
Ansøgningsfrist fredag den 3. januar 2025.
Ansættelsessamtaler afholdes i januar 2025.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Du søger stillingen ved at trykke på knappen "Send ansøgning" neden under selve stillingsopslaget og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag i begrænset omfang.
Afdeling: Børnehus Sjælland
Ansøgningsfrist: 03 January 2025
Placering: Ringstedvej 24, 4000 Roskilde
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: