Få opslag som dette inden alle andre

Pædagoger til Børnehaven Albert og Børnehaven Åge

Hjørring Kommune



Dagtilbudsområde Sydøst søger 2 uddannede pædagoger til en 37-timers stilling, pt med tjeneste i Børnehuset Albert i børnehavedelen og til en 37 timers stilling, pt med tjeneste i Børnehuset Åge i børnehaveafdelingen.

Albert er en traditionsrig daginstitution med en lang historie, som ligger i Hjørring by tæt på uddannelsesområdet og byen. Vi har en blandet og meget erfaren personalegruppe. Børnehuset er indrettet med varierede og udviklende læringsmiljøer både inde og ude, og vores dejlige alsidige legeplads giver rige muligheder for bevægelse, fordybelse, leg og fællesskab.
Børnehuset er en kommunal institution med børn fra 0-6 år. Vi har op til 12 børn i en nystartet vuggestueafdeling og op til 48 børn fra 3-6 år i børnehavedelen. Alle medarbejdere i huset arbejder tæt sammen i hverdagen og hjælper hinanden på kryds og tværs. Der er et meget klart fokus på kerneopgaven og vores fælles ansvar overfor børnenes udvikling og trivsel. Stillingen er som udgangspunkt i børnehavedelen, hvor du indgår i et team med pædagoger og medhjælpere i et forpligtende og stærkt pædagogisk fællesskab

Åge er en kommunal institution med børn fra 0-6 år, som består af en børnehave normeret til ca. 55 børnehavebørn i alderen 3-6 år og op til 15 børn i en nystartet vuggestue i alderen 0-3 år.
Børnehuset har en faglig stærk og engageret personalegruppe, der har et stort fokus på at fungere som et hus. Der arbejdes tæt sammen på tværs af hele huset i hverdagen, for at skabe de bedste muligheder for arbejdet med kerneopgaven og sikre udvikling, læring og trivsel for børnene.
Børnehuset er indrettet med udviklingstilpassede læringsmiljøer både ude og inde, så der er plads til bevægelse, fordybelse, leg og fællesskaber. Børnehuset er DGI certificeret og vægter bevægelse og kropslig dannelse i et fællesskab højt, dette bærer indretningen og personalets tilgang til børnene præg af.
Stillingen er som udgangspunkt i børnehavedelen.

I Dagtilbudsområdet i Hjørring kommune, arbejder vi ud fra den styrkede pædagogiske læreplan samt dialogværktøjet KVALid. I forbindelse med forældresamarbejdet arbejdes med Rambølls Hjernen og Hjertet.
Derudover bruger vi AULA som kommunikationsplatform. Børnehusene har meget fokus på et tæt og godt forældresamarbejde, da vi tænker at det er den måde vi bedst tager hånd om det enkelte barn.
Hjørring Kommune arbejder ud fra værdierne – tillid, dialog og arbejdsglæde – hvilket indgår som pejlemærker for medarbejdergrundlaget, som skal sikre klare og tydelige forventninger. Vi kalder det “Sammen om kerneopgaven”.

Vi søger 2 faglige dygtige, dedikerede og engagerede pædagoger, som i tæt og professionelt samarbejde med det øvrige personale, forældre og ledelse vil tage ansvar for at etablere et pædagogisk udviklende læringsmiljø, med en anerkendende tilgang til børn, kolleger og forældre – med fokus på omsorg, læring, tillid og tryghed.

Du har:

  • erfaring med målgruppen.
  • erfaring med at arbejde selvstændigt og struktureret med pædagogiske mål, planlægning og dokumentation.
  • overblik og tager medansvar for husets organisering og sammenhængskraft, så alle børn får en god dag.
  • erfaring med at arbejde med inkluderende børnefællesskaber.
  • erfaring med at udvikle spændende læringsmiljøer.
  • evne til at sætte din faglighed i spil, er nysgerrig på praksis og bidrager gennem dialog til kvalitet i opgaveløsningen.
  • blik for et tæt forældresamarbejde og formår at lytte, involvere og spørge på en anerkendende måde.
  • En høj grad af tydelighed og mødestabilitet
  • selvfølgelig et positivt livssyn og er livsglad med et anerkendende børnesyn og forstår at efterleve, at alle børn gør det godt, hvis de kan.
  • Kan lede og medvirke i processer, hvor der samskabes, tænkes innovativt, udvikles og afprøves løsninger.
  • en høj grad af relationskompetence overfor børn, forældre, kolleger og samarbejdspartnere.
  • forståelse for og kan agere i en til tider uforudsigelig hverdag.
  • Har interesse i at anvende it i et leg- og læringsperspektiv og som redskab i relation til skriftlig dokumentation og beskrivelser.
  • Har interesse i bevægelse og udeliv.

I vores hverdag forventer vi, at alle medarbejdere:

  • Agerer fagligt og professionelt, hvor vi bruger hinandens kompetencer og styrker.
  • Samarbejder med forældrene i arbejdet med det enkelte barns og børnegruppens udvikling og trivsel.
  • Skaber betydningsfulde relationer og tager udgangspunkt i barnets ressourcer.
  • Forstår værdien af ro og godt humør, der smitter.
  • Ved og efterlever, at de voksne skaber roen for børnene.
  • Er fleksible, ansvarlige og personlige robuste, både fysisk og psykisk.
  • Er opmærksomme på og tager aktivt ansvar for at bidrage til et godt arbejdsmiljø og en positiv samarbejdskultur baseret på tillid, dialog og arbejdsglæde.
  • Kan arbejde selvstændigt og samtidigt være en teamplayer.

Vi tilbyder dig:

  • En arbejdsplads i rivende udvikling, hvor der er gode muligheder for medindflydelse.
  • Sparring og videndeling i det daglige pædagogiske arbejde.
  • Et dynamisk medarbejderteam, som har høj fokus på kvalitet i løsningen af kerneopgaven.

Sammen om Kerneopgaven
Læs mere om Børne-, Fritids- og Undervisningsforvaltningens kerneopgave her: Sammen om Kerneopgaven

Praktiske oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.

Hvis du er interesseret i at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte faglig leder Pia Lyng på tlf.: 41224560 eller faglig leder Mette Højrup på tlf.: 41224510

Forud for endelig ansættelse i stillingen indhentes børneattest.

Ansøgningsfrist den 22/1-2025

Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Stillingsbetegnelse:
Pædagoger til Børnehaven Albert og Børnehaven Åge

Ansøgningsfrist:
22. januar 2025

Ansættelsessted:
Børnehaven Albert
Albert Gingesvej 15
9800 Hjørring

Børnehaven Åge
Åge Holms vej 6
9800 Hjørring

Jobtype:
Pædagogisk arbejde

Tiltrædelse:
1. februar 2025

Ugentlig arbejdstid:
37 timer

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Hjørring Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 22.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Hjørring Kommune

Springvandspladsen 5, 9800 Hjørring

Hjørring Kommune er med sine mere end 65.000 indbyggere den anden største kommune i Nordjylland. Du finder Hjørring Kommune centralt placeret i Vendsyssel og dermed i centrum af Skandinavien og Nordeuropa.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2710689//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.