Få opslag som dette inden alle andre

PPR søger to psykologer til faste stillinger

Hjørring Kommune



Pædagogisk Psykologisk Rådgivning søger to psykologer til faste stillinger
PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) søger to psykologer til faste stillinger med mangfoldige opgaver, både med og uden lettere behandling.

Vi står i en spændende tid med nye indsatser og spejder efter to psykologkollegaer til vores PPR hold. Vi glæder os til at høre fra dig, der vil være med til at implementere et lettere behandlingstilbud og dig der både vil bidrage til at styrke børnenes fællesskaber i skole og dagtilbud, samt det enkelte barns udvikling, læring og trivsel – i et fælles tværgående ansvar med samarbejdspartnere og børn og forældre.


Stillingsindhold og profil
Opgaverne i PPR omfatter:

  • Konsultativ vejledning og rådgivning til netværket omkring børn og unge
  • Understøttelse af meningsfulde børnefællesskaber og deltagelsesmuligheder i skole og dagtilbud
  • Udarbejdelse af pædagogiske psykologiske vurderinger efter specialundervisnings-bekendtgørelsen.

Vi er i gang med at implementere et lettere behandlingstilbud for børn og unge med psykisk mistrivsel. I den ene stilling er halvdelen af opgaven lettere behandling, der er manualbaseret og foregår i partnerskab med Børne- og Ungdomspsykiatrien.

Arbejdsopgaverne løses med fokus på inddragelse af barnets perspektiv og i et tæt samarbejde med forældre. Samtidigt i et tværprofessionelt samarbejde med medarbejdere og ledelse i dagtilbud og skole, sundhedsplejersker og socialrådgivere. Samarbejdet er båret af gensidig respekt og fælles ansvar. Stillingerne dækker både småbørnsområdet og skoleområdet.
Vi har fokus på at dygtiggøre os i at være et praksisnært PPR.

Vi tilbyder:

  • Et afvekslende job i en unik tværgående funktion, med ambitionen om, at skabe udvikling, læring og trivsel for børn og unge sammen med de professionelle i skolen og i dagtilbud. Vi har sideløbende et stort fokus på tværfagligheden internt i PPR.
  • En arbejdsplads med fokus på kerneopgaven og et fællesskab præget hjælpsomhed og en positiv tilgang. Vi arbejder kontinuerligt på at fastholde og styrke den psykologiske tryghed i afdelingen samt en sund arbejdskultur.
  • Stor indflydelse på egen arbejdsdag.
  • Mulighed for faglig udvikling og supervision, på vej mod autorisation.

Vi forventer du vil arbejde ud fra vores medarbejder- og ledelsesgrundlag Sammen om Kerneopgaven

  • Relationsorienteret - Du formår at møde børn, forældre og samarbejdspartnere med nysgerrighed og en problemløsende tilgang. Du anser inddragelse af barnets /den unges og forældrenes perspektiv, som en forudsætning for et arbejde af høj faglig kvalitet.
  • Uddannet psykolog - og gerne med viden og erfaring indenfor PPR og/eller behandling/samtaler. Du kan formidle psykologfaglig viden til andre faggrupper på praksisniveau, så det kan omsættes i konkrete forandringer.
  • Står godt på fødderne - Du formår at skabe og fastholde overblik samt selvstændig arbejdstilrettelæggelse i en hverdag med fart på. Men ved også, hvor du har brug for hjælp og søger den.
  • Tværprofessionel - Du formår at indgå i det tværgående samarbejde med åbenhed, dialog, nærvær og videndeling samt bidrager til sammenhængende indsatser.
  • Medskaber af PPR og det samlede Børne- og Arbejdsmarkedsområde - Du vil bidrage ind i en medarbejdergruppe hvor vi fokuser på fortsat at styrke og udvikle teamsamarbejdet og værdsætter at grine sammen.

Om os
PPR er organiseret under Børne- og Familieområdet, der er en del af den samlede Børne- og Arbejdsmarkedsforvaltning i Hjørring Kommune. PPR’s medarbejdere er decentralt placeret med kontor på Hjørring kommunens skoler i det pågældende lokalområde, hvor hovedparten af arbejdsopgaverne løses. En gang ugentligt mødes PPR i teams og faggrupper og månedligt til fælles møder for den samlede afdeling, der også inkluderer SSP.

  • Afdelingen består af: 16 psykologer, 7 tale/hørekonsulenter (1 med stedfortrædende funktion), 2 fysio-/ergoterapeuter, 3 SSP- medarbejdere, 4 medarbejdere i Fraværsteamet ”Godt du kom”, 4 medarbejdere i Psykiatriteam børn og unge samt 1 afdelingsleder og 1 teamleder.
  • PPR er organisatorisk opdelt i tværfaglige geografiske teams, der dækker den samlede betjening af Hjørring kommunes kommunale samt fri- og privatskoler, specialklasser og dagtilbud.

Praktisk information:
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.

Det er nødvendigt, at du har bil til rådighed, idet arbejdet foregår i skoler og daginstitutioner.

For yderligere information om stillingen kan du kontakte:

  • Psykolog og TR Sara Broundal på tlf. 41936336
  • Stedfortræder med ledelse af lettere behandling Mai Juul Jensen på tlf. 41223647
  • Afdelingsleder for PPR og SSP Gitte Clausen på tlf. 4193 6045

Forud for endelig ansættelse i stillingen indhentes referencer og børneattest.

Ansøgningsfrist den 12/1-25.

Der henvises i øvrigt til:
PPR - Pædagogisk Psykologisk Rådgivning
Fælles Ansvar

Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Stillingsbetegnelse:
PPR søger to psykologer til faste stillinger

Ansøgningsfrist:
12. januar 2025

Ansættelsessted:
Der er en decentral arbejdsplads på et undervisningssted, der afhænger af opgaven.

Jobtype:
Psykiatri og psykologi

Tiltrædelse:
1. marts 2025

Ugentlig arbejdstid:
37 timer

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Hjørring Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 12.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Hjørring Kommune

Springvandspladsen 5, 9800 Hjørring

Hjørring Kommune er med sine mere end 65.000 indbyggere den anden største kommune i Nordjylland. Du finder Hjørring Kommune centralt placeret i Vendsyssel og dermed i centrum af Skandinavien og Nordeuropa.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2710690//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.