Regnskabsfaglig kundekonsulent til systemleverandør Herlev
Vitec Software Group
Regnskabsfaglig kundekonsulent til systemleverandør
Er du den vedholdende talknuser, der trives med en tæt kundekontakt, en varieret hverdag og et samarbejde i en afdeling med vidensdeling på tværs af faggrupper? Så er vi måske din nye arbejdsplads!
Om os
Hos Vitec Datamann arbejder vi med at skabe innovative og brugervenlige softwareløsninger, der gør en forskel for vores kunder i autobranchen.
Vi er stolte af at stå bag AutoVision, et ERP-system udviklet specifikt til autobranchen, som hjælper vores kunder med at optimere deres forretning – fra økonomistyring og lagerhåndtering til rapportering og analyse.
Vi er en del af Vitec Software Group, som er Nordens førende inden for branchespecifikke softwareløsninger. Med vores stærke nordiske rødder og innovative tilgang er vi dedikeret til at skabe værdi for vores kunder gennem stabil og fremtidssikret software.
Med mere end 30 års erfaring har vi opbygget en solid forståelse for autobranchen og dens behov. Vi arbejder konstant på at videreudvikle vores løsninger for at sikre, at vores kunder er klar til fremtidens udfordringer og muligheder.
Om jobbet
Som konsulent er din vigtigste opgave at være til rådighed for vores kunder og supportere i forbindelse med brugen af vores softwareløsninger.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
- Fejlfinding og rådgivning i vores kundesupport – både i simple og komplekse sager.
- Udarbejdelse af vejledninger og undervisning af vores kunder.
- Identifikation, beskrivelse og test af nyudviklede funktioner.
- Støtte vores brugere ved kompliceret fejlfinding og anvise muligheder for korrigerende handlinger ved årsags- / virkningsanalyse.
Din faglige profil
Din regnskabsfaglige uddannelse har givet dig et solidt fundament og en praktisk allround erfaring i en virksomheds regnskabstekniske discipliner. Du har kompetencer inden for områder som lager, løn, moms, nedskrivning, afskrivning, afstemning, balance samt måneds- og årsregnskab, hvilket gør dig i stand til at vejlede og rådgive brugerne i anvendelsen af vores system.
Du har en naturlig interesse i at tilegne dig nye systemer og forstår vigtigheden af løbende at træne og udvikle dine færdigheder for at kunne levere en fremragende kundeoplevelse.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med flere ERP-systemer og motiveres af digitalisering samt systemernes rolle i nutidens og fremtidens arbejdsgange.
Erfaring fra en lignende funktion som systemkonsulent, funktionsansvarlig i en linjefunktion og/eller kendskab til autobranchen er en fordel.
Din personlige profil
Du kan arbejde selvstændigt og samtidig være en holdspiller, der forstår vigtigheden af at lytte, samarbejde samt være både konstruktiv og respektfuld, når vi udfordrer gamle vaner og åbner op for nye muligheder.
Du er en dygtig kommunikator og nyder at opbygge alsidige kunderelationer.
Du er ansvarsfuld, målrettet og læringsparat. Du trives både i den rolige og forudsigelige arbejdsuge, men motiveres også af travlhed, det uforudsigelige og følelsen, når teamet rykker sammen, fordeler og løser opgaverne effektivt, så arbejdsdagen slutter som ”another job well done!”
Vi tilbyder
- En spændende og alsidig hverdag i en virksomhed, hvor samarbejde og vidensdeling er i fokus.
- Mulighed for personlig og faglig udvikling gennem oplæring og løbende træning.
- En arbejdsplads, der værdsætter balance mellem arbejdsliv og fritid, samtidig med at vi løser opgaverne i fællesskab.
- Et tæt samarbejde med kompetente kollegaer i et professionelt og hyggeligt miljø.
- Attraktive personalefordele, herunder frokostordning, sundhedsforsikring og sociale arrangementer.
Kan du genkende dig selv i vores beskrivelse?
Er du nysgerrig, indstillet på at lære nyt og klar til at dele ud af din viden og erfaring, så er du måske vores nye kollega i Bogholderi-teamet. Vi glæder os til at modtage din ansøgning!
Ansøgning
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder, Niels Kjeldgaard, på telefon +4544456750.
Du skal sende din ansøgning og CV senest 17. januar 2025. Vi afholder løbende ansættelsessamtaler og vil gerne ansætte dig hurtigst muligt.
Om Vitec Software Group
Vitec er førende inden for Vertical Market Software i Norden. Vi udvikler og leverer standardsoftware til forskellige brancher. Vitecs vækststrategi er at opkøbe softwarevirksomheder der er etableret i markedet, og samtidigt er veldrevne. Koncernens overordnede processer i kombination med medarbejdernes høje kendskab til kundens lokale marked skaber gode forudsætninger for forbedringer og fortsat innovation. Vitec har 1.550 medarbejdere, er noteret på Nasdaq Stockholm og omsatte i 2023 for 2.778 mio. SEK. Få mere at vide om os på www.vitecsoftware.com
Locations
Herlev
Employment type
Full-time
Business Unit
Vitec Datamann
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: