Distriktsleder søges til Vej og Park i Varde Kommune
Varde Kommune
Lyder den jyske vestkyst som noget for dig? Du kommer ikke udenom Vesterhavet, når du befinder dig i Vestjylland. Der er højt til himlen i denne del af Danmark med mægtige klitter og en imponerende natur. Lige nu søger Vej og Park en kollega, der sammen med lederteamet, skal drive det vigtige arbejde med at vedligeholde, udvikle og fremtidssikre Varde Kommunes veje, stier og alle de fantastiske grønne områder. Vi insisterer på at tænke bæredygtighed ind i vores daglige arbejde, og i vores planlægningsarbejde tager vi højde for nye klimaudfordringer. Det er med andre ord hverken en lille eller en nem opgave – men den er til gengæld vigtig, og du får et stærkt samarbejde med fire lederkollegaer og godt ca. 75 dedikerede medarbejdere.
Om os:
Vi er Danmarks 5. største kommune geografisk. Vi har ca. 1.600 km veje, 175 km cykelstier, 40 km strand og 950 km vandløb, mange parker og grønne områder samt 80 hektar boldbaner. I afdelingen er vi ca. 75 medarbejdere, som drifter disse områder til gavn og glæde for både borgere og turister. Som organisationen med ansvaret for drift, er vi en central del af kommunens udvikling og daglige virke. Det er her vi skaber og vedligeholder rammerne for det levede liv i vores skønne kommune.
Hvorfor vælge at blive en del af os?
- Vi har højt til loftet, en flad struktur, og er kendetegnet ved rummelighed, frihed under ansvar, engagement og har fokus på et godt arbejdsmiljø
- Et spændende job hvor dit arbejde gør en synlig forskel, og hvor du har mulighed for at sætte dit præg på arbejdsdagen
- Du kommer ind i et lederteam, hvor du vil indgå i et godt fagligt- og kollegialt fællesskab. Vi sparrer, hjælper og understøtter hinanden i dagligdagen
- Du vil blive leder for dygtige og engagerede medarbejdere
- Faglig udvikling i form af kurser og uddannelser
Nogle af de spændende opgaver der venter:
Jobbet indebærer fag- og personaleledelse af ca. 17 medarbejdere, samt håndtering af de daglige driftsopgaver inden for vej, - og parkområder. Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:
- Ansvar for Distrikt 1 i den nordvestlige del af kommunen med byer som Nymindegab, Nr. Nebel, Henne Strand og Outrup, herunder strandrensning langs hele Vestkysten i kommunen
- Daglig personaleledelse af medarbejderne, herunder opgaver med planlægning, trivsel, kompetenceudvikling, afholdelse af MUS m.v.
- Planlægning og ledelse af geografiske og tværgående drifts- og vedligeholdelsesopgaver. Nogle opgaver bliver geografisk i distriktet, mens andre vil være tværgående i kommunen.
- Udvikling af samarbejdet med samarbejdspartnere, bl.a. grundejerforeninger, lokalråd, institutioner o.lign.
- Brug af IT-systemer (f.eks. Webgis, Driftweb, KMD, LER og Safetynet)
- Fokus på, at driftsopgaverne til stadighed efterlever de aftalte økonomiske rammer, kvalitetsniveauer og tidsrammer
- Deltagelse som centralvagt i vintertjenesten og driftsplanlægning heraf
Hvilken kollega søger vi?
- Har en relevant teknisk / praktisk baggrund og erfaring
- Har ledelseserfaring og har vist, at du kan lede gennem dialog og medinddragelse
- Er til stede i marken og samtidig kan lede fra distancen
- Er interesseret i udvikling af personalet både på det faglige og personlige plan
- Har en løsningsorienteret tilgang, og kan se dig selv som den gode ambassadør for arbejdspladsen
- Du har et positivt syn samt gode samarbejdsevner på alle niveauer
- Du prioriterer arbejdsmiljøet som en vigtig del af det daglige arbejde
Bliv klogere på stillingen og Vej og Park i Varde Kommune i denne video (åbner i nyt vindue)
Din ansøgning og det praktiske:
Send din ansøgning senest fredag den 10.01.2025.
Første samtalerunde forventes afholdt onsdag den 15.01.2025. Anden samtalerunde forventes afholdt fredag den 17.01.2025.
Stillingen forventes besat hurtigst muligt eller senest den 1. marts 2025.
For spørgsmål kan Chef for Vej og Park, Octavian Lengyel, kontaktes på 23626506 eller distriktleder, Lars Hansen, på 23801875
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Varde Kommune værdsætter mangfoldighed og ønsker at fremme ligestilling, og vi opfordrer alle kvalificerede kandidater, uanset baggrund, til at søge stillingen.
Afdeling: Vej & Park
Ansøgningsfrist: 10 January 2025
Placering: Vesterbækvej, 31, 6800, Varde, Danmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: