Farmakonom med udviklingstrang og høje ambitioner
Region Hovedstaden
Farmakonom til spændende projektstilling i psykiatrien.
Har du lyst til at blive en del af en faglig stærk kollegagruppe, og har du mod på udvikling og pionerarbejde indenfor klinisk farmaci, så er vi sikre på, at projektstillingen som farmakonom i Region Hovedstadens Apotek med placering på Psykiatrisk Center Glostrup (PCG) er noget for dig.
Klinisk farmaci er i rivende udvikling, med tætte samarbejdsrelationer til kolleger i psykiatrien, med høje ambitioner og et tæt kollegaskab. Der er højt til loftet, og vi stræber efter, at give så fleksible arbejdsforhold som muligt. Vi er nu på en rejse mod øget udvikling af vores klinisk farmaceutiske afdeling i Region Hovedstadens Psykiatri (KF Psyk.), og har i den forbindelse en nyoprettet stilling i en 1-årig projektansættelse, med forventet mulighed for fastansættelse. I tæt samarbejde med tværfaglige kolleger på det afsnit hvor du bliver tilknyttet, skal du være med til at udvikle din stilling.
Om os
KF Psyk er en afdeling bestående af i alt 8 farmakonomer fordelt i 2-mands teams på 4 psykiatriske centre. Til farmakonomydelserne er der tilknyttet en medicinservicefarmaceut, der går på tværs af alle centrene og kan understøtte med farmakologifaglig specialviden. Der er ligeledes ansat 7 kliniske farmaceuter med farmakologifaglig og psykiatrisk specialviden fordelt på regionens psykiatriske centre. Til afdelingen er knyttet en afdelingsleder og en chef.
På PCG vil der ud over dig, være 2 farmakonom kolleger og 2 farmaceuter.
Om jobbet
Afsnittet hvor du får din faste dagligdag er et lukket ældrepsykiatrisk sengeafsnit med plads til 13 patienter.
Målgruppen er patienter over 70 år, der lider af forskellige psykiatriske sygdomme, vi kan også have yngre patienter med en demenssygdom.
Mange af vores patienter har også somatiske sygdomme, så det er ofte komplekse arbejdsopgaver der skal løses, også i forbindelse med den medicinske behandling.
Du vil blive tilknyttet en velfungerende afdeling med et erfarent personale, der alle er meget venlige, imødekommende og professionelle. Vi er omsorgsfulde og tolerante over for hinanden.
Dine opgaver
For at få skabt de bedste arbejdsbetingelser og relationer til såvel kolleger som patienter, vil du få fast dagligdag på det lukkede sengeafsnit D4, hvor du vil indgå som en del af personalegruppen.
Dine hovedopgaver vil blive medicinservice og medicin management (dispensering & administration af medicin). Du skal ligeledes sammen med afsnittet, udvikle arbejdsgange som f.eks. afstemning af FMK ved udskrivelse og pakning af medicin ved udskrivelse/orlov. Komme med interventioner på medicin, tilpasning af ordinationer til standartsortiment etc.
Du håndterer dagligt lægemiddelmeddelelser i Sundhedsplatformen, og du har mod på at gå i konstruktiv dialog med afdelingens personale ved tvivlsspørgsmål. Du er med din faglighed med til at sikre et højt patientsikkerhedsniveau og smidige arbejdsgange.
Således vil du være den faglige sparringspartner for læger og sygeplejersker omkring medicinhåndtering og generelle medicinspørgsmål. Du og dine kolleger vil blive understøttet af farmaceuternes viden, og har mulighed for løbende sparring.
For at trives i jobbet skal du først og fremmest kunne se dig selv som en aktiv og opsøgende bidragsyder til medicinservice, management og medicinsikkerhed i psykiatrien. Du kommer til at arbejde sammen med mange forskellige faggrupper og på tværs af traditionelle samarbejdsrelationer. I samarbejdet med det øvrige hospitalspersonale vil du opleve at være en efterspurgt kollega.
Vi tilbyder
- Et spændende projekt med pionerånd og høje ambitioner for vores fag
- En arbejdsplads hvor der er fokus på udvikling og forbedring inden for medicin og patientsikkerhed
- Faglige udfordringer og mulighed for faglig udvikling
- Stor medbestemmelse og fleksibilitet i din hverdag
- Et stærkt kollegateam med villighed til at give støtte, sparring og faglig udvikling
Yderligere oplysninger
Du skal være velkommen til at ringe, hvis du er nysgerrig og vil se om det er noget for dig. Vi byder gerne på kaffe og en snak om opgaverne tilknyttet stillingen.
Du kan kontakte følgende:
Farmakonom Sümeyye Inekci på mobil nr. 2160 4788
Oversygeplejerske Lisbeth Ekelund på telefonnr. 3864 0524
Chef for Klinisk Farmaci Anne Seehausen Hansen på mobil nr. 2937 2513
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst med Farmakonomforeningen.
Arbejdstiden er 37 timer om ugen og ligger indenfor tidsrummet 07.00 - 14.24 på hverdage, med fleks ordning.
Ansøgningsprocedure
Ansøgningsfristen er den 8. januar 2025, med forventede ansættelsessamtaler torsdag den 16. januar 2025.
Hvis du ved at det bare er noget for dig, så glæder vi os til at modtage din ansøgning.
Afdeling: Valdemar Hansens Vej 1 2600 Glostrup
Lokation: Region Hovedstadens Apotek
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: