Få opslag som dette inden alle andre

Erfaren forbedringskonsulent til Patienternes Sygehus, Sygehus Lillebælt

Region Syddanmark


Har du praktisk erfaring med kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet? Har du erfaring med ”Den Syddanske Forbedringsmodel” og mod på at blive vores nye ekspert heri? Er du god til det med kvantitative data og brænder du for at bringe data i spil til gavn for både patienter og personale? Så er stillingen, som du har ventet på ledig i Kvalitetsafdelingen på Sygehus Lillebælt.

På Sygehus Lillebælt sætter vi selvfølgelig patienten først, og vi arbejder konstant på at gøre det bedre og mere sikkert at være patient på Sygehus Lillebælt. Kvalitetsafdelingen spiller en vigtig rolle i at understøtte organisationen heri.

Som forbedringskonsulent bliver du en del af et team, der arbejder med Den Syddanske Forbedringsmodel. Dette indebærer, at du skal køre forbedringsspor, herunder facilitere workshops, hvor medarbejdere afprøver ideer til forbedringer i praksis. Herudover underviser du ledere og nøglepersoner i Den Syddanske Forbedringsmodel og andre relevante værktøjer i relation til forbedringsarbejdet. Du vil blive uddannet og certificeret i Den Syddanske Forbedringsmodel, såfremt du ikke allerede er på ekspertniveau heri. Som medarbejder i Kvalitetsafdelingen er du med til at integrere og udvikle Den Syddanske Forbedringsmodel, både inden for Kvalitetsafdelingens opgaver, men også i relation til vores samarbejde med andre afdelinger og sektorer.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Projektledelse på igangsatte forbedringsspor
  • Understøtte klinikken i implementering og fastholdelse af igangsatte forbedringstiltag
  • Planlægge og gennemføre forbedringsworkshops
  • Undervise i forbedringsledelse samt værktøjer, der understøtter forbedringsarbejdet
  • Sparringspartner for ledere i organisationen i forbedringsledelse

Dine kvalifikationer:

  • Relevant lang videregående uddannelse
  • Erfaring med forbedringsmetoder (Den Syddanske Forbedringsmodel, IHI’s forbedringsmodel, LEAN, PDSA’er)
  • Erfaring med data til forbedring (indikatortyper, seriediagrammer, SPC)
  • Erfaring med projektledelse
  • Erfaring med facilitering
  • Erfaring med undervisning

Som person er det vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt, og at du har mod på også at gå ind i mere komplekse problemstillinger. Du er en stærk formidler og god til at skabe relationer.

I din ansøgning vil vi gerne se konkrete eksempler på forbedringer, du har understøttet og hvad din rolle har været heri.

Om Kvalitetsafdelingen
I afdelingen er vi 18 kompetente og meget engagerede medarbejdere, der arbejder inden for områderne: Forbedringer, Kvalitetsdata, Patientsikkerhed, Patienttilfredshed, Patientklager og Tværsektorielt samarbejde. Vi arbejder tæt sammen med de andre afdelinger på sygehuset og med vores kollegaer i andre sektorer.

Vi har et rigtigt godt arbejdsmiljø, som er præget af en uformel omgangstone og godt humør, og hvor vi hjælper hinanden.

Ansøgningsfrist, samtale og kontakt
Ansøgningsfristen er den 6. januar 2025. Vi afholder ansættelsessamtaler den 13. januar 2025.
Vi håber, at du kan starte den 1. marts 2025. Du får løn og ansættelse efter gældende overenskomst og er omfattet af Lokal Løndannelse.
Du er velkommen til at kontakte Forbedringskonsulent Maria Staun tlf. 7636 3347. Eller Kvalitetschef Lonnie Sander Terkildsen 7940 5013 ved spørgsmål.

Afdeling: Kvalitetsafdelingen, Sygehus Lillebælt

Stillingsbetegnelse: Konsulent

Arbejdstid: Fuldtid

Arbejdssted: Vejle

Ansøgningsfrist: 06-01-2025



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 06.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2711098//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.