Få opslag som dette inden alle andre

Genetisk vejleder søges til Klinisk Genetisk Afdeling, OUH

Region Syddanmark


Vil du være en del af en afdeling i stor vækst og inden for et speciale i rivende udvikling, hvor patienten sættes først, så søger vi pr. 1. marts 2025 en genetisk vejleder.
Klinisk Genetisk Afdeling består af et laboratorium og et ambulatorium og varetager klassiske funktioner inden for specialet klinisk genetik, det vil sige genetisk rådgivning og udførelse af en bred vifte af genetiske analyser (ca. 6500 årligt). Der er til afdelingen endvidere knyttet en meget aktiv forskningsenhed, og flere centre er forankret på afdelingen, blandt andet Center for Arvelige og Komplekse Sygdomme (CAKS).

Den ledige stilling er knyttet til ambulatoriet og dermed de ambulante patientforløb med genetisk udredning og rådgivning. Afdelingen har ca. 3000 rådgivningsforløb pr. år og deltager desuden aktivt i tværgående klinisk samarbejde om udredning og rådgivning. Den ledige stilling er endvidere knyttet til Center for Arvelige og Komplekse Sygdomme.

Som genetisk vejleder vil du indgå i tæt samarbejde med afdelingens øvrige personale, herunder særligt genetiske vejledere, læger og lægesekretærer.

Som genetisk vejleder bliver dine opgaver at:

  • Bidrage til genetisk udredning af patienter inden for udvalgte sygdomsgrupper med selvstændig optagelse af familieanamnese, optegnelse af stamtræ og verificering af diagnoser
  • Varetage prætestinformation og igangsættelse af genetisk undersøgelse for udvalgte sygdomsgrupper
  • Bistå lægerne inden for opgaver, som kompetencemæssigt kan udføres af en genetisk vejleder
  • Varetage funktionen som ansvarlig genetisk vejleder for udvalgte sygdomme under Center for Arvelige og Komplekse sygdomme

Vi søger dig, der:

  • Er uddannet sygeplejerske eller har anden sundhedsfaglig uddannelse
  • Har bredt kendskab til klinisk genetik og erfaring fra lignende stilling således, at du hurtigt vil kunne bidrage væsentligt til patientopgaven
  • Har erfaring med koordinering af patientforløb
  • Har erfaring med patientkontakt og genetisk rådgivning af patienter
  • Trives med og ikke mindst mestrer administrativt arbejde og motiveres af at have mange bolde i luften
  • Kan planlægge, strukturere og prioritere arbejdsopgaver med høj grad af selvledelse, ansvar og effektivitet i en ofte travl dag
  • Trives i en hverdag, hvor det kan være nødvendigt at ændre plan for dagen løbende
  • Kan fungere i et job, hvor skrivebordet aldrig er helt ryddet
  • Er god til at kommunikere og anvender en åben og ærlig kommunikation
  • Er engageret og kvalitetsbevidst
  • Ønsker at bidrage til at højne det faglige niveau og anerkender, at ensartethed og standardisering er væsentligt for at sikre høj kvalitet i arbejdet
  • Har høj grad af ansvarsbevidsthed i forhold til både arbejdsopgaver, kolleger og afdelingen som helhed
  • Udviser aktiv deltagelse i personlig og faglig udvikling
  • Er fortrolig med anvendelse af IT, herunder Officepakke, EPJ og stamtræsprogram
  • Bidrager til et godt socialt arbejdsmiljø og har et positivt sind
  • Er indstillet på mødeaktivitet, også uden for normal dagarbejdstid, som led i arbejdet under Center for Arvelige og Komplekse Sygdomme

Vi tilbyder:

  • Deltagelse i relevant undervisning
  • Tæt tværfagligt samarbejde med afdelingens øvrige personale
  • En alsidig, selvstændig og udfordrende hverdag, hvor nye tiltag og arbejdsopgaver jævnligt implementeres
  • At blive del af en afdeling, hvor der er stor respekt for hinanden faggrupperne imellem, og hvor vi arbejder ud fra devisen om, at alle er lige vigtige i målet mod at sikre høj kvalitet i vores patientforløb
  • En afdeling, hvor vi lærer af fejl og undrer os fremfor at antage
  • Et spændende speciale i rivende udvikling
  • Et godt socialt arbejdsmiljø, som jævnligt også plejes uden for hospitalets rammer

Hvis du har spørgsmål
Er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Marianne Præstegaard på tlf.: 2126 2858.
Funktionsbeskrivelse kan ses her.

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til overenskomst mellem Regionernes Lønnings-og takstnævn og relevante faglige organisation.

Afdeling: Klinisk Genetisk Afdeling

Stillingsbetegnelse: Sygeplejerske

Arbejdstid: 37 timer/ugen

Arbejdssted: Odense

Ansøgningsfrist: 03-01-2025



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 03.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2711100//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.