GF Forsikring: Erfaren skadebehandler til Team Ulykke
GF Forsikring
Motiveres du af at hjælpe andre mennesker, der står i en uvant og måske akut situation, og vil du være en del af et stærkt fagligt arbejdsmiljø, hvor sparring og kollegialt sammenhold vægtes højt?
Vi søger en erfaren kollega til Team Ulykke, der hjælper, når vores medlemmer anmelder skader på ulykkesforsikringen. Teamet er en del af afdelingen Skadehjælp og består af 23 medarbejdere, hvoraf størstedelen arbejder fra GF Huset i Odense.
Flere og flere danskere vælger GF Forsikring som deres foretrukne forsikringsselskab, og det betyder, at flere har brug for vores hjælp. Vi er medlemsejet og sætter en ære i at yde empatisk og effektiv skadehjælp, og derfor har vi etableret et ny afdeling i København S. Team Ulykke har medarbejdere ansat begge steder og har derfor mulighed for at tilbyde stillingen enten på kontoret i København S eller Odense.
I Team Ulykke er vi sammen ansvarlige for at modtage og behandle skader inden for ulykke - fra tandskade og mén-erstatning til dødsfald. Medlemmerne kontakter os typisk på telefonen, hvor du rådgiver med udgangspunkt i det enkelte medlems situation og vurderer dækningen, så du sikrer den bedst mulige løsning for medlemmet og GF Forsikring. Du kommer til at behandle alle former for skader, som medlemmerne anmelder på ulykkesforsikringen, hvor du i mange af sagerne vil være sagsejer og have det fulde ansvar for sagsforløbet.
Du vil få et tæt samarbejde med vores specialister i fagteamet, dine kolleger i Team Ulykke og vores rådgivende lægekonsulenter.
Faglighed, sparring og sammenhold
Hos os bliver du en del af et stærkt fagligt arbejdsmiljø, og vi sørger for, at du får en grundig oplæring og rig mulighed for sparring. Derudover får du:
- efteruddannelse på Forsikringsakademiet efter behov
- et socialt fællesskab med flere forskellige aktiviteter, du kan deltage i efter lyst og interesse
- mulighed for vekslen mellem arbejdsdage på kontoret og hjemme
- en arbejdsplads med høj medarbejdertilfredshed
- gode lønvilkår og arbejdsgiverbetalt pensionsordning
Der er tale om en fuldtidsstilling i GF Huset i Odense eller GF Husets afdeling i København S. Oplæringen vil starte i GF Huset i Odense og vil herefter fortsætte i afdelingen i København S, hvis det er her, du bliver ansat.
Erfaren, serviceminded og nysgerrig
Det er en fordel, at du
- har flere års erfaring som skadebehandler (ulykke) og selvstændigt kan behandle sager
- er imødekommende, tillidsfuld og kan sætte dig ind i den situation det enkelte medlem står i samt vise overskud, når der er behov for det
- har niveau 4 på Forsikringsakademiet
- har god energi, er nysgerrig og har lyst til at være med til at optimere vores processer
- kan bevare overblik, fokus og ro, når der er kø på telefonen
Send din ansøgning
Ved spørgsmål er du velkommen til at kontakte Christina Vennerstrøm, tlf. 2677 4950.
Ansættelser er hurtigst muligt, men vi venter gerne på de rigtige kandidater. Der indkaldes til samtaler løbende, så send din ansøgning snarest.
Afdeling:
Lokation: Fyn
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: