Studentermedhjælper med interesse for beskæftigelsespolitik
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Er du studerende med en interesse for politiske processer og beskæftigelsespolitik? Har du gode kommunikationskompetencer og evnen til at omsætte komplekse informationer til letforståelige tekster, tal og præsentationer? Så kan du være en del af vores team i Arbejdsmarkedskontor Syddanmark. Vi søger nu to dygtige og engagerede studentermedhjælpere.
Arbejdsmarkedskontor Syddanmark – fra politik til praksis
Som en del Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) er kontorets kerneopgave at implementere politiske beslutninger og sikre et effektivt beskæftigelsessystem. Du kan således være med til at omsætte politiske aftaler til konkret praksis og handling.
Vi arbejder på at udbrede viden og evidens på beskæftigelsesområdet, udbrede best practise og facilitere udviklingsprocesser i jobcentre. Vi arbejder med store nationale projekter omkring udvikling af ny indsats, og vi sætter stik i samarbejdet mellem virksomheder, uddannelsesinstitutioner, A-kasser og jobcentre. Du kan læse mere om os på www.star.dk.
Hos os får du mulighed for at sammenkoble teori og praksis i en politisk ledet organisation. Du vil arbejde i et dynamisk miljø med dygtige og engagerede kolleger med mange forskellige uddannelsesmæssige baggrunde, som har mange forskelligartede opgaver. Vi tilbyder grundig oplæring, netværksmuligheder og faglig sparring, så du kan udvikle dine kompetencer og få indsigt i beskæftigelsesområdet.
Stillingsbeskrivelse
Vi søger to engagerede studentermedhjælpere til vores kontor i Odense. Du vil bl.a. komme til at arbejde med:
- Udarbejdelse af oplæg og mødemateriale
- Understøttelse og opsamling på projektarbejde og udviklingsforløb
- Bidrage til gennemførelsen af analyser, kvantitative som kvalitative
- Besvarelse af henvendelse fra borgere, jobcentre og andre interessenter
- Drifte og indgå i udviklingen af vores ledelsesinformationssystem
- Koordinering og support af tværgående projekter i kontorets team
Vægtningen af de enkelte opgaver vil afhænge af din profil. Der vil være opgaver i kontorets tre teams ”Job og Uddannelse”, ”Implementering” og ”Specialfunktionen Job og handicap”.
Bliv vores nye kollega
Vi forestiller os, at du studerer på en videregående uddannelse, er på sidste del af bachelordelen eller først på overbygningen og har interesse for beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitik.
Derudover ser vi gerne, at du:
- er god til at indsamle, analysere og vurdere information
- arbejder systematisk og overholder deadlines, da vi arbejder med mange frister
- har lyst til og mod på at sætte dig ind i lovgivningen på beskæftigelsesområdet
- Besidde stærke kommunikationsevner, så du kan formidle klart og effektivt.
Erfaring eller lyst til at arbejde med dataanalyser eller ledelsesinformation samt erfaring med programmer som excel og power bi, er ikke et krav, men vil være en fordel til den ene stilling.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en studenterstilling på gennemsnitligt 15 timer om ugen fordelt på to dage. Din uddannelse er vigtig - også for os. Derfor er der stor fleksibilitet i forhold til at tilrettelægge din arbejdstid, herunder også i forbindelse med eksamensperioderne.
Vi vil gerne have, at du starter den 3. februar 2025 eller hurtigst derefter.
Du bliver ansat som student efter OAO-S-fællesoverenskomsten, organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK) i statens tjeneste. Det er en forudsætning for ansættelsen, at du er indskrevet ved en højere læreanstalt og er aktivt studerende.
Dit daglige arbejdssted er Arbejdsmarkedskontor Syddanmark, Dannebrogsgade 3, 5000 Odense C.
Spørgsmål og ansøgning
Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte Sekretariatschef Uffe Poulsen, tlf. nr. 7222 3880 /[email protected]
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning, cv og eksamenspapirer online via dette link senest søndag den 5. januar 2025.
Vi forventer at holde samtaler mandag den 13. januar.