Vi søger en erfaren fundraiser – vær med til at hjælpe verdens mest sårbare
Folkekirkens Nødhjælp
Vil du bruge din stærke erfaring med fundraising, hvervning og loyalitet til at gøre en reel forskel for millioner af mennesker i verdens brændpunkter? Så skal du da søge stillingen som fundraiser i Folkekirkens Nødhjælps fundraising- & loyalitetsteam og blive en del af verdens bedste organisation. Hos os giver du mere, end du tror. Du giver mening.
Folkekirkens Nødhjælp er en af Danmarks største og mest professionelle nødhjælpsorganisationer. Vi er mere end 1.200 engagerede medarbejdere og omsatte i 2023 for cirka en milliard kroner, som hjalp flere end fem millioner mennesker i verdens brændpunkter. Der er ca. 100.000 danskere, der løbende støtter vores arbejde økonomisk og flere end 4.300 frivillige, der er med til at bidrage til vores arbejde.
Det skal du lave:
Som fundraiser bliver du en del af vores dedikerede fundraising- og loyalitetsteam. Sammen er vi ansvarlige for at sikre flest mulige indtægter fra vores faste støtter (Nødhjælpere) og fra engangsdonorer. Og sammen er vi med til at hverve og fastholde vigtige segmenter som faste donorer, girodonorer, engangsdonorer, frivillige mm.
Vi arbejder tæt sammen på tværs af organisationen – særligt sammen med vores medie- og kampagneteams, som også er en del af vores Fundraising og Marketing Unit.
I rollen som fundraiser bliver du en vigtig drivkraft i at udvikle og teste innovative fundraisingaktiviteter, der engagerer vores donorer og frem for alt skaber resultater.
Dette indebærer:
· At udvikle og implementere strategier for, hvordan vi bedst hverver og fastholder faste donorer i Folkekirkens Nødhjælp
· At udvikle og implementere strategier for, hvordan vi får flest mulig (uøremærkede) engangsdonationer
· At eksekvere på aktiviteter, der fastholder vores donorer og maksimerer deres LTV
· At teste aktiviteter, der optimerer kunderejsen for forskellige segmenter i samarbejde med andre digitale teams
· At sætte mange forskellige kanaler i spil – e-mail, sms, web, SoMe og brev
· Selv eksekvere de mange aktiviteter på de forskellige kanaler
· Og at projektlede ved vores direct mail kampagner
Hvem er du?
Frem for alt er du en erfaren fundraiser, der både er analytisk stærk, kommercielt tænkende og eksekverende. Du elsker at tage ansvar og arbejder struktureret som
projektleder. Du trives med at koordinere og drive mange forskellige aktiviteter på samme tid.
· Du skal have et kommercielt og strategisk mindset og glædes over, at vi tjener penge
· Du skal have min. 5 års erfaring med at udvikle og teste forskellige fundraisingtiltag – meget gerne relateret til hvervning og fastholdelse
· Du skal styr på e-mail marketing og marketing automation platforme som fx Agillic
· Du skal have erfaring med CMS systemer som fx Wordpress og kunne udvikle og teste landingpages, der konverterer, i samarbejde med vores digitale teams
· Du skal kunne skrive tekster til annoncer og landingpages – eller lave super briefs til vores dygtige copywriter
· Du skal være god til at forstå og anvende data til at optimere dine beslutninger
· Du må meget gerne have erfaring med Photoshop, Canva eller lignende programmer
· Og så skal du være dygtig til at følge op på dine mange aktiviteter i Excel, Dynamics og PowerBI
Hvad får du?
Hos os får du stor indflydelse på, hvordan vi understøtter kunderejsen for vores donorer på forskellige kanaler. Det er nemlig dig, der skal sikre retningen på vores hvervnings- og fstholdelsesopgaver og på de udviklingsopgaver, der relaterer sig til dem.
Du får en hverdag med masser af spændende udfordringer, dynamik og engagerede kollegaer, der arbejder tæt sammen i et uformelt miljø, hvor der er kort til smil og stor lyst til sammen at lykkedes. Du kommer til at arbejde i fundraising- og loyalitetsteamet, som er en del af vores Fundraising og Marketinggruppe.
Aflønning sker i henhold til relevant overenskomst. Arbejdstiden er pt. 37 timer/ugen inkl. frokost. Vi har flekstid, frokostordning og en god pensionsordning.
Kontakt og ansøgning
Vi vil rigtig gerne have dig i teamet fra den 1. marts 2025.
Så send din motiverede ansøgning med CV senest den 14. januar 2025. Første samtale er i uge 4 og anden samtaler i uge 4 eller 5.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, så tag fat i teamleder Gitte Blemings på 6088 4450 eller på [email protected]
Alle interesserede uanset alder, køn, religion, seksuel orientering, funktionsnedsættelse eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen. Folkekirkens Nødhjælp udfører et anti-terror check som en del af rekrutteringsprocessen. Det er en forudsætning for ansættelsen at du kan bestå dette check og opretholde denne status i løbet af din ansættelse. Ved at ansøge om et job i Folkekirkens Nødhjælp accepterer du at overholde vores adfærdskodeks samt politikker for forebyggelse af seksuel udnyttelse, misbrug og chikane samt beskyttelse af børn.
Afdeling: DanChurchAid
Ansøgningsfrist: 14 January 2025
Placering: Folkekirkens Nødhjælp / Meldahlsgade 3 , 1613 , København V, Danmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: