Få opslag som dette inden alle andre

Socialpædagog søges til Oasen hos Job- og aktivitetscenter Vestegnen

Brøndby Kommune



Brænder du som os for arbejdet med borgere med kompleks adfærd?

Stilling i Oasen på 37 timer pr. 1. marts 2025 eller hurtigst muligt.
Velkommen til Oasen

I Oasen tilbyder vi 12 borgerne i alderen 22 til 45 år, en struktureret hverdag. Vi arbejder med Sanseintegration, KRAP og en neuropædagogisk tilgang som forståelsesramme. Vi vægter forudsigelighed og genkendelighed og ser disse som væsentlige faktorer for borgernes trivsel.

I dagligdagen har vi blik for individuelle løsninger og tilgange til de enkelte borgere, samtidigt med at vi har fokus på socialt samvær, når det giver mening for den enkelte. For at imødekomme borgernes behov arbejder vi med begreberne high– og low arousal. Der er høj kompleksitet i arbejdet, idet borgernes udfordringer og støttebehov er meget forskellige.

Organiseringen i dagligdagen betyder, at specifikke borgere modtager et særligt tilrettelagt tilbud, at indgå i denne struktur er en væsentlig del af arbejdet i Oasen. Det kalder på, at vi er tydelige i vores kommunikation såvel i relation med borgerne som i vores faglige samarbejde med hinanden. Borgerne i Oasen har et stort behov for en professionel socialpædagogisk indsats fra fast personale, som tilbyder tryghed og forudsigelighed.

Flertallet af borgerne er mobile, men nogle af borgerne har behov for kørestol ved ture ud ad huset. Alle borgere har behov for støtte og hjælp til kommunikation og personlig pleje. Nogle borgere benytter sig af talt sprog, men hovedparten af borgerne benytter sig af non-verbal kommunikation, og vi benytter os blandt andet af Tegn til Tale og visuel kommunikation f.eks. i form af piktogrammer.

Vi søger en kollega, der

  • Er fagligt velfunderet og gerne med erfaring med målgruppen
  • Har stor tålmodighed, kan skabe ro i samvær og nærvær med borgerne, som til tider kan have problemskabende adfærd.
  • Er i stand til at bevare overblikket og roen når hverdagen byder på andet end det vi har planlagt.
  • Har god energi, kan sætte aktiviteter i gang og fuldfører dem.
  • Har flair for at arbejde med high/low arousal samt konflikthåndtering og forebyggende.
  • Sætter samarbejdet højt og tager ansvar for fælles beslutninger i teamet.
  • Der befinder sig godt med skriftligt arbejde.
  • Kan se dig selv indgå i opgaver omkring personlig pleje.

Kom ind i et fagligt fællesskab i JAC Vestegnen
JAC-Vestegnen er en stor organisation med flere forskellige faggrupper, hvilket giver god mulighed for bred sparring på tværs af organisationen. Vi værner om arbejdsmiljøet og har et velfungerende Lokal MED.

Du vil hurtigt mærke, at du er en del af et større fagligt fællesskab. Vi har fælles morgenmøder på tværs af grupperne, planlagte fællesmøder og temadage mm.

I Oasen arbejder vi som i resten af JAC Vestegnen – udviklingsorienteret.

Vores udviklingsarbejde tager afsæt i et ønske om at skabe et dagtilbud for borgere med komplekse problemstillinger og et stort behov for genkendelighed og faste rutiner

Vi søger en kollega der kan se frem til:

  • Mulighed for at udvikle og præge Oasen i samarbejde med borgerne og kollegaer.
  • En alsidig arbejdsdag og gode arbejdstider.
  • Vi er organiseret i selvstyrende teams, hvor vi sammen tilrettelægger og planlægger hverdagen.
  • Et miljø præget af udviklingsarbejde og ambitioner hvor vi, i samarbejde med vores funktionsledere, har rig mulighed for at udvikle og sætte retning for den faglige indsats for Oasen og hele JAC Vestegnen.
  • Planlagte morgenmøder, teammøder og fællesmøder der giver rum for faglige drøftelser og sparring.
  • Dygtige, humoristiske og engagerede kolleger, som vægter samarbejde og faglighed højt
  • Har almindeligt kørekort og har mod på at tage rattet, når vi tager på tur

Kan du ikke det hele – så overvej alligevel at søge. Måske kan du lige det, vi ikke vidste vi manglede.

Løn: Løn- og ansættelses vilkår aftales individuelt efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist: 19-01-2025
Samtaler afholdes løbende, senest fredag d. 24/1. Yderligere information
Er du interesseret i at høre mere om stillingen, så kontakt funktionsleder Hannah Louise Dahl 30668358 eller funktionsleder Charlotte E. Christensen 30668359

Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation.

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.

Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid.

Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 40.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.

Afdeling: Administration - JAC

Ansøgningsfrist: 19 January 2025

Placering: Tybjergparken 2, 2660, Brøndby strand

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Brøndby Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 19.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Brøndby Kommune

Park Allé 160, 2605 Brøndby

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2711285//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.